Involverende co-branding af kaffebrand

Nespressos unikke koncept for kapselkaffe og brugervenlige kaffemaskiner har for længst vundet danskernes hjerter. Men Nespresso ønskede at skille sig ud fra konkurrenterne.
RelationsPeople og Nespresso samarbejdede derfor i efteråret 2015 om lanceringen af en kampagne, der havde Nespressos styrkeområder - kvalitet og kaffeekspertise - som omdrejningspunkt. Formålet med kampagnen var at positionere Nespresso som ekspert og eksponent for kvalitetsråvarer og understrege Nespresso som et brand, der leverer gode kaffeoplevelser.
 
Løsningen blev en tværmediel kampagne, hvor Nespresso indgik et co-branding samarbejde med det eksklusive Kokkedal Slot Copenhagen og slottets anerkendte dessertkok Torben Bang. Det konkrete omdrejningspunkt for kampagnen var en dessertkonkurrence med tæt involvering af 10 udvalgte gastrobloggere samt aktivering af Nespressos klubmedlemmer. Konkurrencen knyttede Nespressos kvalitetskaffer og kaffeekspertise med slottets ekspertise inden for dessertkøkkenet, og udfordringen for deltagerne bestod i at kreere den lækreste og smukkeste dessert med Nespresso-kaffe.
 
Kampagnen kulminerede med lanceringen af et opskriftshæfte med opskrifter fra Torben Bang, de ti bloggere og en heldig vinder blandt Nespressos klubmedlemmer. Opskriftshæftet blev distribueret via Nespressos butikker i Danmark samt på Kokkedal Slot Copenhagen.
 
Konkurrencen blev aktiveret via de sociale medier med hashtagget #vielskerdessert og #nespressodk på Instagram, et særligt spor målrettet klubmedlemmerne på Nespressos danske Facebook-side og via omtaler og konkurrencer på de deltagende blogs.

Udvalgte resultater
  • 5.000 opskriftshæfter blev uddelt fra de danske Nespresso Boutiques og Kokkedal Slot Copenhagen.
  • 16 blog-omtaler
  • 36 Instagram indlæg med en total reach på 154.585
  • 1.437 likes, 47 kommentarer og 52 delinger på Nespressos danske Facebook-side

Vil du vide mere om denne case?

Sofie Desmareth Riemann

Rådgiver, partner
+45 22 65 51 34

Emilie Holmbo Jensen

Seniorkonsulent
+45 25 18 70 90