Forandringskommunikation

Vi hjælper vores kunder med at føre nye strategier og forandringer ud i livet med udgangspunkt i en grundig forståelse af deres virksomhedskultur og forretningsmæssige udfordringer.

Vi tror på, at forandringskommunikation kun kan lykkes, hvis den både omfatter de interne kommunikationskanaler og den kommunikation, der foregår mellem ledere, mellemledere og medarbejdere.

Vi kan foretage analyser af kundens organisationskultur, udvikle strategier og handlingsplaner, gennemføre medarbejderaktiviteter og -events samt træne ledere og mellemledere.

Hvis en kunde desuden har brug for en mere specialiseret indsats i forhold til ledelses- og organisationsudvikling, inddrager vi faste samarbejdspartnere.