5 dagsordener på
en ny regerings bord
Det har langt fra været nemt at skabe en ny regering, og vi kigger med al sandsynlighed ind i en tid, hvor regeringers liv er mere udsatte. Vi er stadig ikke i mål, og mens vi ikke kender et nyt ministerhold endnu, vover vi i RelationsPeople pelsen og peger på nogle af de dagsordener, der bliver styrende for en ny regering – uanfægtet af et nyvalg eller ej. For trods vælgernes mudret sammensatte folketing, er der alligevel dagsordener, der brændte igennem.
Dagsordener, som virksomheder og organisationer allerede nu så småt kan forberede sig på:
1) Økonomisk vejrskifte
Krigen i Iran har allerede nu forårsaget flere rentestigninger, øget inflation og en dyrere hverdag for danskere. Samtidig er ledigheden allerede nu svagt stigende og statens forventede pengekiste (det sagnomspundne råderum), der før syntes evigt bugnende, er nu ved at være udtømt. Den kommende regering kan meget vel blive fuld af svære forlig og hårde prioriteringer, hvis riget for alvor fattes penge. Hvor stort pres, der kommer, ved ingen, men en ting er sikkert: Håber man som organisation eller virksomhed på, at pengene sidder løst til afgiftslempelser eller offentlige tilskud, skal man nok tro om igen.
2) Boligpolitik
Skat på gevinster ved boligsalg, kaos med ejendomsvurderinger, fastfrysning af grundskyld… boligpolitik har i sandhed været en varm kartoffel, og god latin ville være at man ikke skal forstyrre boligejerne. Men både Moderaterne, Radikale og til dels Socialdemokraterne gik til valg på ændringer på boligmarkedet. Målet er på den ene eller anden led at gøre det mere attraktivt at købe bolig i provinsen og billigere at bo i de store byer. Det er svært at se, man kan lykkes med begge uden at beskatte store gevinster ved salg af bolig (som Moderaterne foreslog i valgkampen).
3) Differentieret moms
I Skatteministeriet har nu tidligere minister Ane Halsboe Jørgensen skubbet kraftigt på for at komme i mål med et it-system, der kunne differentiere moms. Og det på rekordtid. På rygtebørsen vurderes det, at vi i løbet af et års tid får et momssystem, der er langt mere fleksibelt, og hvor der løbende kan skrues op og ned. Målet er at fjerne eller skære ned på momsen på frugt og grønt. Men når først systemet én gang er gjort fleksibelt, er det nærliggende at botanisere i spørgsmålet: kan vi skrue op og ned på andre varegrupper?
4) Svinebønderne står for skud
Miljø bliver med stor sandsynlighed en vigtig sag for en ny regering, og den nemmeste vej er brolagt med færre svin og færre svinebedrifter. Det vil nedsætte både brugen af pesticider og nitrit, fordi de fleste markarealer i dag bruges til foderproduktion, som kan omdannes til mere skånsomme former for landbrug, solceller eller braklægning. Det vil have en direkte effekt for et renere drikkevand og et bedre havmiljø. Samtidig kan man slå et slag for øget dyrevelfærd. Fra Enhedslisten og langt ind i Konservative kan man finde et solidt flertal for et sådant forslag. Spørgsmålet bliver: stopper man her? Og vil særligt Socialdemokratiet leve med højere kødpriser for bedre dyrevelfærd?
5) Forsvaret
Forsvaret modtog i sidste regeringsperiode astronomiske 357 mia. kr. Alene derfor er den samme guldregn ikke tilfældet i næste valgperiode – også jævnfør det første punkt. Men der er fortsat nogle gordiske knuder: Forsvaret kæmper med fastholdelse, og overenskomsterne går igen og igen i hårknude. Spørgsmålet er, om regeringen kommer uden om endnu flere lønstigninger, hvis Forsvaret skal bestå af andet end unge værnepligtsrekrutter? Hertil kommer også yderligere støtte til Ukraine.
… og et wildcard
AI
Det kan for mange virke underligt at AI ikke fylder mere, når konsulenthuse, virksomheder erhvervsorganisationer og eksperter peger på enorme forandringen på arbejdsmarkedet. Og med diverse eksperter i kunstig intelligens der frekventerer regeringsforhandlingerne, kunne AI sagtens komme på tapetet. Men ikke desto mindre er vores vurdering, at vi skal spejde længe efter store AI-reformer som en del af et regeringsgrundlag. Årsag: i politik behandles problemer først, når de bliver problemer. Selvom mange vil påstå, at det er nu vi skal handle, er det for mange politikere svært at forebygge noget, der er uklart og hvor ingen kender omfanget om få år. Derfor sker tilgangen i mindre skala – bl.a. i den offentlige sektor, hvor der pt. er mere appetit på lokal AI-tilpasning og løsninger end at bruge den tunge lovhammer. Vi skal ud i massive massefyringer og omkalfatringer af hele sektorer, før der kommer reformer på bordet. Indtil da bliver det nok nogle hensigtserklæringer, om at bygge ai-løsninger til det offentlige.
