Skriv skarpt hurtigt

Skriv skarpt hurtigt

Af
Anders Monrad Rendtorff, Associate partner

5. december 2018
RelationsPeople arbejder sammen med Københavns Universitet om et forskningsprojekt om toplederkommunikation og –rådgivning. De første resultater bliver offentliggjort på en konference sammen med K1 og DJØF på Københavns Universitet d 19 november. I den forbindelse har vi mødt Mads Twomey-Madsen, Kommunikationsdirektør. Vice President Corporate Communications & Sustainability hos PANDORA. På konferencen bliver Mads interviewet om sit arbejde som mangeårig rådgiver indenfor topledelses-kommunikation.

Mads Twomey-Madsen har været hos Pandora siden foråret ’18 efter en lang karriere hos Novozymes, direktør for JKL i Danmark og rolle som global pressechef for Ericsson. Mads er global ansvarlig for Corporate communication og sustainability. Refererer til Pandora´s CFO og leder et agilt team.

 

Hvad er toplederkommunikation?

Det handler om hvad er det for en agenda, som toplederen skal drive. Og dermed hvilken agenda, jeg skal hjælpe toplederen med at drive. Der er mange forskellige formål. Eksternt kan det være at fremme forretningsbetingelserne omkring virksomheden ved at skabe noget synlighed eller skabe politisk opbakning. Indadtil kan det være at forsøge at skabe momentum eller fremdrift i organisationen for at opfylde virksomhedens strategi – og ofte at forsøge at begejstre medarbejderne. Samlet set summerer det oftest til en kommunikationsagenda, som skal flyttes hele tiden. Det er vigtigt, fordi det er et af de allervigtigste måder, hvor toplederen udøver sit erhverv som topleder - altså gennem kommunikation.

Læs også: Vi ved ingenting om toplederkommunikation

 

Hvad gør du i praksis som top-rådgiver?

Meget af mit arbejde skriftligt. Det skal være skriftligt, fordi det skal kunne gentages og genbruges og raffineres. Så vi arbejder meget med at formulere: ’Hvad synes vi?’ eller: ’Hvad siger vi?’ Det er det konkrete udgangspunkt for en masse samtaler og runder, hvor vi sammen forfiner og bliver tydeligere og tydeligere. Når vi så har styr på hvadvi skal sige, så skal vi jo arbejde med også at kunnesige det. Fordi det er nemmere at kunne skrive noget på et stykke papir og have god tid til det, end at kunne sige det overfor journalister eller medarbejdere.

Læs også: Interview med Morten Bentzen, CEO, Telia. "Jeg er gået fra intuition til struktureret forberedelse"

  

Hvad er kernen i dit arbejde som rådgiver?

Kernen er at finde frem til et godt skarpt budskab, som er gennemarbejdet budskab. Det er stadig det element, der bliver brugt meget, meget, meget tid på. Jeg oplever samtidig, at opmærksomheden i stigende grad fokuserer på: ”Vi skal gøre det spændende. Det skal præsenteres spændende. Agendaen skal være varieret. Det skal ikke være det samme hele tiden”. Den opmærksomhed er ret stor og kan indimellem overtage fokus. Men kernen er stadig processen frem til budskabet.

 

Hvad er de vigtigste udfordringer?

Ikke at ryge af i svinget. Det går jo fantastisk hurtigt indimellem. Så kan det jo hurtigt ske, at man ikke er opmærksom på det vigtige eller ikke bliver inviteret med. Så derfor bruger jeg megen tid på at finde ud af: Hvor er ledelsen? Hvor er deres interesse? Hvad har de brug for? Og så forstå og afkode det. Det betyder i praksis at jeg sikrer mig at være relativ godt indsat i, hvad der sker i virksomheden. 

Læs også: Fem år som topchef: Hvilke krav stiller det til toplederkommunikation?

 

Hvad skal man kunne som effektiv rådgiver?

Man skal kunne tænke konceptuelt. Man skal være meget forretningsorienteret og strategisk. Og så skal man jo være glad for at lave håndværket. Altså, den helt ultimative grundbyggesten i kommunikations-rådgiver-håndværket: At kunne skrive skarpt hurtigt. Det kan måske lyde gammeldags men det gælder stadig i en verden af sociale medier og global kommunikation. 

Fordi når vi har budskabet, så kan vi også beskæftige os med: Hvordan leverer man det? Eller hvordan udtaler man det? Eller hvilken kanal kommer det ud på? Hvis man ikke kan komme ind i budskabet, så tror jeg, så er det rigtig, rigtig svært at blive rådgiver for toplederen. 

 

Synes du også godt om denne artikel? Sign up til RelationPeoples nyhedsbrev, og vær blandt de første til at modtage vores nyheder.