Strategisk rådgiver. Teori er ikke nok

Strategisk rådgiver. Teori er ikke nok

Af
Kristoffer Kej, Direktør, partner

27. august 2019
Sammen med K-forum har vi udviklet et intensivt forløb over to dage, hvor kursisterne bliver klædt på til at sætte sig igennem som strategiske rådgivere. Forløbet er en videreudvikling af den populære K-dag om kommunikationsstrategi, som har kørt i flere år. Her har vi dog oplevet, at en væsentlig barriere for at arbejde mere strategisk i praksis har været, at mange har haft svært ved at sætte sig igennem som rådgivere i hverdagen. Derfor et nyt forløb, der sætter fokus på netop rådgiverrollen.

Gennem en årrække har jeg haft fornøjelsen af at stå for K-forums en-dags-kursus om kommunikationsstrategi. Og det har virkelig været en fornøjelse. For jeg har hver gang oplevet kommunikatører, der er blevet tændt på at komme hjem i deres organisationer og arbejde mere strategisk med deres kommunikation. Dels fordi de har fået afmystificeret begrebet ’kommunikationsstrategi’ – og dels fordi de har fået konkrete modeller og starthjælp til at koble forretning og kommunikation. 

Men det har også været tydeligt gennem årene, at det ikke kun er mangel på teori og modeller, der har været barrieren for at arbejde mere strategisk med kommunikation i mange virksomheder. For rigtigt mange kommunikatører handler det også om evnen til – og mulighederne for – at bringe sig selv i spil som rådgiver. Fordi man så kan få mandat til at drøfte forretningsmæssige muligheder og udfordringer med sin ledelse og med forretningen. Det kan handle om kommunikatørens eget mod og gennemslagskraft. Og det kan handle om organisationens forventninger til kommunikatørens rolle. Ofte er det en kombination af de to faktorer, der gør det svært.

Nyt: Hvordan sætter du dig selv i scene?

Derfor har vi i år sammen med K-forum udvidet kurset til et forløb på to dage, hvis vi sætter meget mere fokus på selve rådgiverrollen: Hvordan sætter man sig selv i scene, rykker tættere på forretningen og kommer med tidligere i beslutningsprocesserne? 

Vores håb er, at endnu flere kommunikatører bliver i stand til at omsætte deres nye viden og værktøjer til reel handling, så vi får vist i praksis, at kommunikation kan have det strategiske impact, som vi snakker om i skåltalerne.

Læs mere om forløbet her og se, om det kunne være interessant for dig selv, en medarbejder, en kollega eller en i dit netværk.

 

Synes du også godt om denne artikel? Sign up til RelationsPeoples nyhedsbrev, og vær blandt de første til at modtage vores nyheder.