Toplederkommunikation:
Tilbage til fremtiden

I år fejrer RelationsPeople 20 års jubilæum. Det giver anledning til at reflektere over den udvikling, der er sket over årene og de erfaringer, vi har gjort os. For Kristian Eiberg er 20 års erfaring nyttig, men ikke en nødvendighed – i hvert fald ikke, hvis vi taler om, hvad der former den kompetente rådgiver. Selvom de 20 års erfaring uden tvivl ville have været rare at have, dengang han stod som ung rådgiver, afslører han også, at erfaring ikke alene gør dig til en dygtig rådgiver.

26. august 2020

Scenen er en børsnoteret virksomhed anno 1997: Jeg skiftevis krummer tæer og bliver meget nysgerrig ved tanken om, hvad CEO’en i selskabet tænker om sin nyansatte kommunikationsansvarlige, der i en alder af 30 år skal rådgive ham og den internationale koncern om kommunikation. Hvad har han ikke tænkt? Især husker jeg den pause, der opstod, kort efter jeg var startet, da jeg af CEO’en fik at vide, at det var ham, der havde skrevet den del af årsberetningen, jeg netop åbent havde kritiseret. Heldigvis var han hurtig nok til på stedet at give mig ansvaret for den næste årsrapport. Og den næste. Og den næste.

Her to årtier senere har jeg haft rig lejlighed til at spejle mit 30-årige jeg i de 55 kommunikationsrådgivere, vi har interviewet i forbindelse med vores forskningsprojekt med Københavns Universitet om ’Toplederkommunikation og fremtidens rådgiver’. Vi – Anders Monrad Rendtorff, Gitte Gravengaard og jeg – har de sidste otte måneder analyseret vores interviews for at finde frem til, hvilke kompetencer der er vigtigst, hvis man skal være en effektiv kommunikationsrådgiver for den øverste ledelse.

Erfaren er ikke lig kompetent

Lad mig starte med at slå fast, at vi i vores interviews har mødt mange yngre, succesfulde kommunikationsrådgivere for topchefer. Alder giver mulighed for at opnå erfaring, der kan være praktisk i mange sammenhænge. Men vores interviews underbygger pointen om, at mange år i faget ikke automatisk giver de kompetencer, der gør, man klarer sig godt. Man er altså ikke kompetent, bare fordi man er erfaren.

Vores interviews peger på tre basale kompetenceelementer. Den kompetente rådgiver er således karakteriseret ved at:

• have kommunikationsfaglig viden,
• mestre en række kommunikationsfærdigheder i praksis og
• have et mindset om at ville sit job

De kompetencer kan den yngre rådgiver uden så lang livserfaring sagtens have. Men de basale elementer er netop blot basale. De er ikke tilstrækkelige.

Uforudsigelighed kalder på flere kompetencer

Med coronakrisens indtog har vi som rådgivere været vidner til, at kundernes virkelighed er blevet udfordret pludseligt og grundlæggende. De kommunikationsansvarlige hos kunderne har nu en central rolle i at hjælpe topledelsen med at sætte retning, give mening og tilpasse kommunikationen til den foranderlige verden, virksomheden skal navigere i.

Det får mig til at tænke på VUCA-begrebet (Volatility, Uncertainty, Complexity, Ambiguity), som jeg på en konference for nogle år siden brugte til at teoretisere uforudsigelighed over for 100 tilhørere. Dengang gav begrebet langt mindre mening, end den gør i dag. For i 2020 har coronakrisen desværre givet VUCA-begrebet et comeback og er blevet en god ramme til at prøve at forklare og forstå, hvad der sker.

Da coronakrisen ramte, var vi i forskningsprojektet i gang med at analysere og identificere, hvordan vi kan karakterisere den effektive, kompetente kommunikationsrådgiver med andet end de tre basale kompetenceelementer, jeg allerede har nævnt. For os er der ikke tvivl om, at den VUCA-verden, som coronakrisen har bidraget til, i langt højere grad end tidligere kalder på andre elementer i kompetencebegrebet. Eller sagt med andre ord: Der er hygiejnefaktorer, der bare skal være i orden, og så er der andre, der gør en markant forskel. Og de sidste bliver endnu vigtigere midt i den uforudsigelighed, coronakrisen har skabt.

Tre blev til ni

Til at supplere de tre basale kompetenceelementer har vi analyseret os frem til seks yderligere karakteristika, der kendetegner den effektive og kompetente kommunikationsrådgiver for en topchef. Vi glæder os til i september at præsentere alle ni kompetenceelementer, og vi glæder os til at gå i dialog med alle dem, der rådgiver topledelser til daglig, for at se, om og hvordan det giver mening i praksis at tale om kompetencer ud fra det begrebsapparat, vi lægger frem.

Vores arbejde med de i alt ni kompetenceelementer har kvalificeret det blik, jeg indledningsvist kastede på mit 30-årige jeg. Jeg kan bedre i dag forstå, hvad det var, jeg kunne – og ikke kunne – i den rådgiverrolle, jeg havde fået dengang. Gid jeg dengang havde haft mit 54-årige jeg til at hjælpe mig med at forstå, hvordan jeg selv kunne tage hånd om min faglige udvikling for at forblive en relevant rådgiver for topchefer i fremtiden, i stedet for at overlade det til tilfældigheder.

Jeg håber, at vi med afsæt i forskningsprojektet kan hjælpe andre rådgivere og potentielle rådgivere bedre på vej.