• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Bog
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
sommerferien
+ Tilmeld nyhedsbrev

Det skal vi læse, se
og lytte til i sommerferien 2025

Mai RelationsPeople
Mai Steenbock Sørensen

Seniorkonsulent
+45 23 29 08 42
mai@relationspeople.dk

Sommerferien er så småt på vej, og derfor har vi traditionen tro samlet vores kulturforbrug i sommerferien til din inspiration.

Alexandra
Jeg vil læse Transit af Rachel Cusk. Jeg kan godt lide bøger, der stiller umiddelbart simple spørgsmål, og som giver mig mere at tænke over ved mit eget liv. Jeg har allerede læst Kudos, så jeg tænker Transit er næste på listen.

Til dem der skulle have fulgt med i min sommerlæsninger gennem tiden, har jeg en update: jeg har besluttet mig for at købe en ny Mælk. Jeg savner den og jeg har ikke kunnet finde den så længe nu. Så Mælk skal også gennemlæses igen, igen, og igen.

Cecilie
Det er altid om sommeren, at jeg får læst allermest. Det er her, jeg endelig får taget hul på de bøger, der har stået og ventet i bogreolen hele året. I år kaster jeg mig over Intermezzo af Sally Rooney. Jeg har læst, at den har fået blandede anmeldelser, men jeg har været virkelig begejstret for hendes tidligere bøger som Normale mennesker og Samtaler med venner, så jeg er nysgerrig på, hvad denne har at byde på.

Derudover har jeg fået Kun til navlen af Linea Maja Ernst i gave af en veninde. Den glæder jeg mig til at dykke ned i, måske på en strand eller ved kanalerne her i København. Jeg tror også, den kan lægge op til nogle gode sommerdiskussioner om livets faser og forandringer – både med familie og venner.

Og så skal jeg være fast seer af DR’s nye datingprogram Hotel Romantik, som allerede er kommet godt fra start, og som efter min mening har det mest fantastiske og livsbekræftende cast, jeg længe har set. Jeg glæder mig til at følge med og tage det op som fast samtaleemne over sommerens vin og grillpølser.

Eva
Jeg har to bøger, jeg skal høre, mens jeg kører til Italien i en lejet elbil. Den ene er Rovdyrenes tid af Guiliano da Empoli. Den får og har fået kæmpestor opmærksomhed både i Danmark og internationalt, fordi den efter sigende er en nøgle til at forstå politik, som det ser ud lige nu. Det handler bl.a. om magt og hvordan det ekstreme bliver normaliseret. Hvis man ikke orker at læse bogen, er der masser af podcasts og artikler med interviews med forfatteren. Og så udkommer den som lydbog 10. juli. Som modpol til den vil jeg også høre Rutger Bregmans seneste, Moral Ambition, hvor han, der er forsker og debattør, stiller spørgsmålet: Hvad bidrager din arbejdsindsats egentlig til? Bogen har også ideer og historiske eksempler på, hvordan man griber det med at gøre en forskel an. I forlængelse af rovdyrs-bogen skal jeg også se filmen Mountainhead på Max, som skulle være satire-komedie-drama om fire milliardær-venner midt i global økonomisk uro. Ind i mellem den slags skal jeg høre en lind strøm af cosy crime og det der ligner. Noget med en boghandel på sydkysten af England fx. Det er jo ferie…

Joacim
Jeg har sat mig for at læse Margaret Mitchells klassiker Borte med Blæsten over sommeren. Det var en af min mors yndlingsbøger, og da vi talte meget om bøger, og jeg kendte hendes favoritter, satte jeg mig for at læse dem, efter hun gik bort for to år siden – det er bl.a. blevet til Øst for Paradis, Lolita og Madame Bovary. Jeg er 200 sider inde i Borte med Blæsten, og det er en virkelig medrivende bog, men med mange ret racistiske undertoner. så de 1000 sider skal læses med en vis distance. Hvis jeg når mere, vil jeg gerne læse Original Sin af Jake Tapper og Alex Thompson, om Joe Bidens mentale kollaps, og dem der dækkede over det. Rent psykologisk og ledelsesmæssigt fascinerer den historie mig meget.

Mai
Jeg læste for nyligt en femstjernet anmeldelse af Natasha Browns bog Det universelle. Efter lidt research kunne jeg se, at også hendes debutroman Samling havde fået stor ros. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere må starte fra begyndelsen. Så jeg har fundet Samling på lydbog, som jeg kaster mig over, så snart jeg sætter mig på et fly mod Colombia, hvor jeg skal tilbringe det meste af ferien.

Kenneth
Første del af familiens ferie foregår til søs i de indre danske farvande, og derfor bruger vi en del læseenergi på DMIs månedsprognose. En sejltur i sommervejr med lange lyse nætter, dovne bølger på stranden og pølser på grillen er en topferie. En sejltur i regn og slud med to teenagere og en hund på en lille båd, blæst inde i Lynæs, Køge eller anden provinsby er mindre spændende.

Hvis der bliver tid undervejs, er det planen at læse Ræveår af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Handlingen skruer tiden tilbage til året 1780, og scenen er Læsø. Det er noget med en mystisk ulykke til havs, skibbrud, druknedød og en masse kvinder, der venter på deres sejlende mænd og sønner. Og noget med en mystisk ræv. Det lyder som en historie, der kan få pulsen godt ned, så den er på plakaten.

Ellers skal vi se et par af de store bjergetaper i Touren og finde en god serie. Vi har desværre allerede set den skotske version af Afdeling Q på Netflix. Virkelig god, hvor særligt persongalleriet er overbevisende og udvikler sig undervejs – håber der kommer en ny sæson snart.

Kristian
I sommerhuset på Bornholm står allerede en stak danske krimier klar og venter. Ferien byder på masser af gæster, et skur der skal bygges og en trappe, der skal males, så det bliver småt med tid til faglitteratur denne sommer. Men jeg skal have læst en fagbog færdig, nemlig Mette Aagaards Medledelse. Det er snart lang tid siden, at jeg blev anbefalet at læse den, men der skulle åbenbart en kunde til at anbefale den, før jeg fik den købt. Jeg tror også, at jeg skal købe Peter Moses nye bog Fra Strandliv til Skyttegrav, der handler om Allinge-Sandvig, hvor sommerhuset ligger.

Kristoffer
Sommerferie betyder for mig, at jeg kan købe Weekendavisen og rent faktisk få læst mere end bare 2-3 artikler. Derudover skal der fortæres en skønlitterær bog eller to i løbet af sommeren. Jeg er allerede gået i gang med Tabita af Iben Mondrup. Bagtæppet for den fortælling er Danmarks brogede forhold til Grønland, og jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har fået lyst til at læse den efter forårets turbulente Trump-fokus på Grønland. Sandheden er bare, at min kone har købt bogen til mig og opfordret mig til at læse den. Jeg havde ikke hørt om den, men den har fanget mig fra side ét, og hvis det bliver ved, kan det jo være, at jeg fortsætter med næste bind i trilogien, inden arbejdet kalder igen i august. På den populærkulturelle front skal der derudover ses en masse Tour de France, ligesom jeg skal dyrke min nyligt påtvungne interesse for 1. division i fodbold efter Lyngby Boldklubs ærgerlige nedrykning.

Nikoline
Jeg har ikke været helt så god til at få læst de sidste somre, da mine ferier har været proppet med ikke-venlige læsesituationer. Men i år går turen både til Italien og Mallorca og der bliver derfor rig mulighed for at åbne en bog. Og jeg har tænkt mig at pakke Det hele handler ikke om dig af Niels Overgaard. Den skal mest af alt med, fordi jeg har hørt godt om den flere steder fra og fordi jeg er vild med Overgaard som forfatter!

Så vidt jeg kan læse mig frem til, så kan den gøre en klogere på sindet og hjælpe med at finde ro i en tid fyldt med støj og selvrealisering. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men jeg lader tvivlen komme Overgaard til gode og prøver den af! Måske jeg lever et mere meningsfuldt liv efter sommeren

Sofie
Min læseliste for sommerferien plejer at være urealistisk lang som den tidsoptimist, jeg er, men i år er det modsatte tilfældet. Jeg skal nemlig bruge sommeren på flytning, og det kommer ikke til at levne så meget tid til læsning på langs. Til gengæld har jeg en håbefuld forestilling om, at jeg skal læse min printudgave af Politiken hver lørdag hele sommeren sammen med min morgenkaffe.

I perioder har jeg hørt en del lydbøger, men netop nu har jeg vekslet lydbøgerne til at opdage ny musik i stedet. I den kontekst glæder jeg mig særligt til, at vi med arbejdet flytter årets sommerfest til Roskilde Festival, hvor vi skal høre noget af den nyopdagede musik i fællesskab, fx Doechii, ScHoolboy Q, Faye Webster, Saint Levant, Annahstasia. Jeg glæder mig til det hele! Senere på sommeren glæder jeg mig til Chappell Roan på Syd for Solen.

Hvis jeg skulle anbefale én podcast til regnvejrsdage, så må det blive Wiser than me med Julia Louis-Dreyfus (de fleste vil nok huske hende fra Seinfeld) – hendes koncept er at tale med erfarne kvinder, som alle sammen kan lære hende noget om livet. Det er vittigt, lærerigt og perlende!

Tilmeld nyhedsbrevMai Steenbock SørensenArtikler
ArtikelUncategorized @da
Fem myter om træning i lederkommunikation
by Kristian Eiberg
ForandringskommunikationKommunikationsstrategiLederkommunikation
Myter om kommunikationstræning står ofte i vejen for, at organisationer får trænet deres ledere i lederkommunikation. Men sådan behøver det ikke være. Vi har sammenfattet den typiske modstand, som kommunikationsafdelinger møder, når de vil gøre ledere bedre til at kommunikere. Og givet bud på de argumenter, der kan hjælpe med at bane vejen.
Artikel
Tre greb fra PR-værktøjskassen til din produktlancering
by Nikoline Meincke Larsen
Kampagner
Hvis du arbejder med kommunikation og marketing, er du nok vant til, at produktlanceringer er en tilbagevendende opgave i årshjulet. Igen og igen handler det om at få nye produkter til at fange kundernes opmærksomhed — og her gør god kommunikation hele forskellen. Det er nemlig ikke nok at have skabt et stærkt produkt, hvis målgruppen aldrig opdager det. Presseomtale kan være en af de mest effektive veje til både synlighed og troværdighed. Men hvordan arbejder man strategisk med presse, så indsatsen ikke bare skaber støj, men reel værdi?
Artikel
Redaktørens guide: De bedste tips til dig, der står for jeres nyhedsbrev
by Mai Steenbock Sørensen
Sociale medier
Står du for jeres nyhedsbrev? Her er vores bedste tips til at styrke både proces og indhold.
Artikel
Bæredygtighedskommunikation: Dilemmaledelse for fuld udblæsning
by Kristian Eiberg
ESGLederkommunikation
Når kommunikatører skal kommunikere om bæredygtighed skal de stå tidligt op. Indholdet er svært og fuldt af dilemmaer. Løsningen er at udvikle et stærkt narrativ og etablere en effektiv tværfaglig organisering.
Artikel
Fra aktivitet til effekt: Sådan måler du dit employer brand strategisk
by Kristoffer Kej
Employer Branding
I vores dialog med virksomheder oplever vi, at det ofte er en udfordring at sætte de rigtige mål for employer branding-indsatsen. Derfor havde vi den 27. marts inviteret til webinar om måling af employer branding. Her får du de tre centrale pointer fra webinaret.
Event
Morgenbriefing: sådan når du de unge under 30
by Alexandra Infantino Charquero og Kristoffer Kej
Employer Branding
TikTok-generationen, zoomerne eller Gen Z. Der er mange betegnelser for gruppen af personer, der er født mellem cirka 1995-2012. De er kendt for mange ting, men først og fremmest, er det generationen, der synes, at arbejdsmarkedets spilleregler er en smule sus og delulu, og det er noget, de tidligere generationer highkey elsker at yappe om.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin