Er du vores kommende praktikant?

3. February 2019
RelationsPeople søger ambitiøse studerende til et skræddersyet praktikforløb, som byder på masser af faglige udfordringer for interessante danske og internationale kunder i forårssemesteret 2020.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en hverdag fyldt med udfordringer og opgaver, der vil ruste dig til en fremtid på et bureau.

Du kommer til at arbejde med skriveopgaver, kontakt til medier, kreative oplæg, udformning og oversættelser af pressemeddelelser, sociale medier, research i forbindelse med new bizz-projekter samt planlægning og afholdelse af events.

Du vil få løbende udviklingssamtaler med feedback på dit arbejde, så du lærer mest muligt gennem hele praktikforløbet.

Du bliver en del af vores nystartede konsulentakademi, som dygtiggør og uddanner dig inden for konsulentfaget.

Du vil sammen med øvrige praktikanter og en seniorkonsulent få ansvaret for at udvikle og køre en kampagne for rekruttering af næste semesters praktikanter.

Hvem er du?

Du har overvejet, om du en dag skal være konsulent og ser praktikperioden som en oplagt mulighed for at undersøge branchen i praksis. 

Du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller læser på en relevant kandidatuddannelse. Du er fagligt ambitiøs, men det vigtigste er, at du har evnen til hurtigt at tilegne dig viden – og til at omsætte den til handling.

Akademiske evner alene gør ikke et helt menneske, derfor er vi også nysgerrige efter at høre, hvad du engagerer dig i ved siden af studiet.

Hvem er vi?

RelationsPeople er et fagligt ambitiøst kommunikationsbureau. Vi indgår i PeopleGroup-koncernen og holder til i Ørstedhus med 250 ansatte inden for reklame, medierådgivning, visuel identitet, digital kommunikation, landsdækkende taleradio, online og trykte bøger og meget andet.

Vi har i RelationsPeople lang erfaring med at have praktikanter og studenter, og vi er aktive som undervisere, vejledere og forfattere af undervisningsmateriale på videregående uddannelser. Vi uddeler også en årlig pris til bedste kommunikationsspeciale på CBS.

Praktisk info

Du får en praktikvejleder og sammen lægger I en udviklingsplan, som I følger op på gennem hele perioden. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Et praktikophold hos os varer 5-6 måneder, og vi forventer, at du afsætter semesteret til at indgå fuldtid i arbejdet på kontoret. Praktikforløbet er lønnet og løber fra januar 2020.

Hvis du er interesseret i at høre mere om RelationsPeople og livet som praktikant hos os, slår vi dørene op for dig tirsdag den 29. oktober 2019, hvor du kan høre mere om bureauet. Tilmelding sker via dette link.

Send din motiverede ansøgning med CV senest den 1. november 2019 til Kristoffer Kej på kkej@relationspeople.dk. Vi holder samtaler løbende, så ansøg hellere i dag end i morgen!