• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
+ Tilmeld nyhedsbrev

Et øjebliksbillede af ESG-kommunikation: Hvor er virksomhederne lige nu?

Eva Harpøth Skjoldborg

ESG seniorrådgiver
+4561308023
eva@relationspeople.dk

På tværs af danske og internationale analyser, rapporter og undersøgelser tegner der sig et klart billede af ESG-kommunikation i forandring. Skærpet regulering, øget fokus på greenwashing og et mere uroligt geopolitisk landskab har gjort bæredygtighed sværere at kommunikere om, men ikke mindre relevant. Her får du et overblik over tal og tendenser inden for ESG-kommunikation lige nu.

Mindre snak, men ikke mindre indsats
Både danske og internationale undersøgelser, at indsatsen langt fra er bremset. En fællesnævner er, at ESG i stigende grad behandles som en business case snarere end et brandingprojekt.

I Trendrapport 2025 fra Lederne, EY og Danske Bank vurderer 85 procent af de adspurgte danske ledere, at ESG-arbejdet skaber forretningsmæssige fordele
https://www.lederne.dk/politik-og-presse/politik-og-analyser/trendrapport-2025

Tilsvarende viser Accentures CEO Study 2025 for FN’s Global Compact, at 99 procent af adspurgte topchefer globalt enten fastholder eller øger deres aktiviteter relateret til bæredygtighed
https://info.unglobalcompact.org/ceo-study-2025

Greenwashing har ændret spillereglerne
En væsentlig forklaring på den mere afdæmpede kommunikation er risikoen for greenwashing. Antallet af anmeldelser til Forbrugerombudsmanden er steget markant de seneste år, og nye EU-direktiver skærper kravene til dokumentation og præcision.

I RelationsPeoples guide Syv sandheder om greenwashing beskriver vi, hvordan mange virksomheder er gået fra overkommunikation til det modsatte fænomen: greenhushing, hvor man helt undlader at kommunikere af frygt for at træde forkert
Rapport: Syv sandheder om Greenwashing

Guiden peger samtidig på, at løsningen ikke er tavshed, men klarere narrativer, bedre data og tættere samarbejde mellem kommunikation, bæredygtighed og jura.

Afstand mellem ambitioner og resultater
Samtidig dokumenterer internationale studier en vedvarende kløft mellem det, virksomheder siger, og det, de faktisk gør. En stor OECD-undersøgelse af over 44.000 virksomheder, offentliggjort i november 2025, viser betydelig afstand mellem kommunikerede ESG-ambitioner og konkrete resultater
https://www.oecd.org

Det gør kommunikationen sårbar. Forskning fra Leonardo Centre on Business for Society ved Imperial College London viser, at virksomheder, der primært kommunikerer symbolske eller filantropiske ESG-tiltag, risikerer at blive straffet af kapitalmarkederne, mens det, forskerne kalder transformative handlinger, bliver belønnet
https://www.imperial.ac.uk/business-school/centres/leonardo-centre

ESG rykker tættere på forretningen
Netop denne bevægelse står tydeligt frem i en analyse fra RelationsPeople ESG i danske kommunikationsafdelinger – et øjebliksbillede af udfordringer og muligheder, baseret på interviews med kommunikationsansvarlige i 16 store danske virksomheder
Rapport: ESG i danske kommunikationsafdelinger

Analysen viser, at ESG i stigende grad styres af regulering, data og interne processer og mindre af klassisk branding. ESG er gået fra “fri leg” til et disciplineret felt, hvor handling kommer før fortælling, og hvor fokus er afgørende for troværdigheden. Der er i skrivende stund en ny analyse på vej, som ser dagens lys i løbet af foråret 2026. Hvis du arbejder med ESG-kommunikation, kan du bidrage til rapporten her.

Kommunikation er stadig nødvendig
Selvom ESG-kommunikation er blevet sværere, er den fortsat afgørende. Klimaforandringer, pres på biodiversitet og ustabile værdikæder påvirker allerede virksomhedernes drift, finansiering og adgang til ressourcer.

En PwC-pulsmåling om økonomisk usikkerhed og bæredygtighed viser, at ESG i stigende grad indgår i risikovurderinger hos både virksomheder og finansielle aktører
https://www.pwc.dk/da/publikationer/2025/pulsmaaling-om-okonomisk-usikkerhed-baeredygtighed.pdf

Ligeledes peger Deloitte’s C-suite Sustainability Report på, at ledelser i stigende grad ser bæredygtighed som afgørende for robusthed og langsigtet konkurrenceevne
https://www.deloitte.com/dk/en/issues/climate/c-suite-sustainability-report.html

Fra massekommunikation til målgrupper
Konklusionen er ikke, at ESG-kommunikation er et overstået kapitel, men at den har ændret karakter. Den brede, generelle fortælling fylder mindre. I stedet vinder målrettet, faktabaseret og relevant kommunikation frem til investorer, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Den pointe understøtter en analyse fra Dansk Industri, som viser, at virksomheder fastholder deres bæredygtighedsambitioner.
https://www.danskindustri.dk/DownloadDocument?id=606115&docid=606116

Når handlingerne er reelle, og dokumentationen er på plads, har kommunikationen fortsat stor værdi. Ikke som pynt, men som en præcis oversættelse af, hvordan ESG faktisk gør en forskel for forretningen og samfundet.

Tilmeld nyhedsbrevEva Harpøth SkjoldborgArtiklerESG
Case
VIA University College: Uddannelse i bæredygtighedskommunikation
ESG
VIA University College har i en årrække arbejdet med bæredygtighed og ESG. Senest har professionshøjskolen udviklet en kernefortælling om arbejdet med bæredygtig udvikling. Kernefortællingen giver medarbejdere i VIA et fælles sprog og en fælles forståelse af VIAs indsatser for bæredygtig udvikling. Det gælder fx arbejdet med den grønne omstilling i VIA som arbejdsplads.
Artikel
Ny undersøgelse på vej: ESG-kommunikation i en ny virkelighed
by Kenneth Grothe Toustrup
ESG
Arbejdet med ESG står ikke stille i danske virksomheder, men kommunikationen om ESG er alligevel blevet mindre synlig. Hvorfor? Er det frygten for greenwashing, de skiftende politiske vinde eller de øgede dokumentationskrav, som har gjort bæredygtighedskommunikation til et felt, hvor mange træder mere varsomt end tidligere. Det vil vi gerne vide mere om.
Artikel
ESG er mere en hygiejnefaktor end trækplaster i employer branding
by Cecilie Wagner Tang
Employer BrandingESG
Flere virksomheder lægger vægt på ESG i deres employer brand. Men spørgsmålet er, om det også er noget, kandidaterne faktisk vælger arbejdsplads ud fra – eller om faktorer som kultur, udviklingsmuligheder og ledelse stadig spiller en større rolle. Og hvad betyder det egentlig for medarbejderne at arbejde i en virksomhed, der vægter ESG højt?
Artikel
Bæredygtighedskommunikation: Dilemmaledelse for fuld udblæsning
by Kristian Eiberg
ESGLederkommunikation
Når kommunikatører skal kommunikere om bæredygtighed skal de stå tidligt op. Indholdet er svært og fuldt af dilemmaer. Løsningen er at udvikle et stærkt narrativ og etablere en effektiv tværfaglig organisering.
Artikel
Rapport: 7 sandheder om greenwashing
ESG
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESG
Greenwashing er et tilbagevendende tema i både medier og virksomheders kommunikation – men hvor opstår de største risici egentlig? Og hvordan kan man tage noget af forvirringen ud af at kommunikere om bæredygtighed?
Undersøgelse
Ny minirapport om intern ESG-kommunikation
ESG kommunikation
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESGIntern kommunikationLederkommunikation
Hvordan arbejder danske virksomheder med intern ESG-kommunikation? Hvilke udfordringer står de overfor? Og hvad kan man gøre for at komme bedre i mål med indsatsen?

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin