Fem lavthængende PR-frugter,
som du bare skal plukke løs af

Der findes bunker af PR-modeller, playbooks og strategier, og dem skal man bestemt ikke underkende. Men sandheden er, at meget af det, der rent faktisk virker, er forbløffende banalt. Så banalt, at vi nogle gange taler os selv fra at gøre det. Her er en kærlig påmindelse om de råd, du sikkert allerede kender – og måske netop derfor indimellem overser.

Undervurdér ikke en god anledning
Den første klassiker er anledningen. Som PR-folk elsker vi en god anledning, men nogle gange får vi os selv overtalt til at lade være, fordi det simpelthen bliver ”for nemt” og ”for søgt”. Men en anledning er en anledning – og aktualitet er nu engang PR-konsulentens vigtigste våben; hvis ikke der er en god krog, så er det sjældent, at journalisterne bider på. Fastelavn, sommerferie, klimauge, Kvindernes Kampdag, Tour de France, skolestart, nytårsforsætter. De tilbagevendende begivenheder er ikke fantasiforladte genveje; de er adgangsbilletter til relevans. En ellers almindelig historie kan pludselig få kant, fordi den kobler sig til noget, alle allerede taler om. Og selvom det kan føles som en gammel traver at mene noget op til for eksempel Kvindernes Kampdag, er det ofte netop den krog, der får budskabet ud.

Frygt kommunalvalg mere end agurketid
Timing leder videre til en anden misforståelse: frygten for agurketid. Mange holder igen med at pitche i sommerferien eller hen over julen – måske fordi vi tror, at medierne går i hi. Selvfølgelig er der perioder, hvor visse historier har sværere ved at trænge igennem, men når alle andre venter på “det rigtige tidspunkt”, opstår der et hul, som netop kan være din vej ind. Journalister mangler stadig historier. Journalister er også på arbejde over julen. For fladerne skal stadig fyldes. Til gengæld er der tidspunkter, hvor du med fordel kan holde lidt igen – for eksempel under kommunalvalg eller folketingsvalg, hvor nyhedsstrømmen er så massiv, at selv den gode historie kan drukne. Timing handler ikke kun om travlhed. Det handler også om at læse medielandskabet.

Hold det simpelt
Et tredje råd, som næsten er for simpelt til at tage alvorligt, er at holde det simpelt. Vi kender alle den lille indre stemme, der siger: “Den historie er lavet før.” Og ja, måske er den det. Måske er den ikke, fordi andre gode PR-folk derude tænker det samme som dig. Og bare fordi du har læst den før, betyder det ikke, at alle andre har. Mediernes publikum skifter. Konteksten ændrer sig. Nye cases opstår. Ofte er det netop de enkle historier – med én klar pointe og et konkret eksempel – der står stærkest. Ikke alt behøver være banebrydende for at være relevant, og hvis vi altid skal opfinde den dybe tallerken først, så risikerer vi, at aktualiteten løber fra os.

Sigt efter skyerne
Og så er der modet. I vores arbejde forsøger vi i udgangspunktet altid at være realistiske på vegne af vores kunder og derfor bestræber vi os ofte også på at lave realistiske mediematches. Men nogle gange er vi måske lidt for realistiske. For de fleste af os har prøvet at se en konkurrent lande en historie i et større medie, som vi selv havde vurderet “for ambitiøst”. Derfor kan det betale sig indimellem at sigte højere, end komfortzonen tilsiger. Det værste, der kan ske, er et nej – eller stilhed. Det bedste, der kan ske, er, at historien flyver. Og der er trods alt ikke meget, der slår følelsen af at se sin historie rulle over skærmen i prime time.

Aldrig mis en god guide
Et format, mange elsker at hade, er guiden. “Tre gode råd”, “Fem ting, du skal vide.” Det kan lyde som noget fra en reklameblok i 90’erne, men det virker stadig. Guideformatet giver struktur og overskuelighed, og læserne får noget håndgribeligt og brugbart med fra artiklen. Det gør historien lettere at pitche og lettere at konsumere. Selv et debatindlæg kan vinde ved at samle pointerne i konkrete ”take aways”. Det er ikke forsimplet, men snarere en elegant måde at flette flere budskaber ind under samme paraply.

PR er ikke altid raketvidenskab. Oftest handler det om relevans, enkelhed, timing, mod og struktur. Vi ved det godt, men vi glemmer det også. Og netop derfor kan det betale sig at vende tilbage til det basale en gang imellem.