• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
+ Tilmeld nyhedsbrev

Fem myter om
træning i lederkommunikation

Kristian
Kristian Eiberg

Administrerende direktør og partner
+45 22 65 52 51
kristian@relationspeople.dk

Myter om kommunikationstræning står ofte i vejen for, at organisationer får trænet deres ledere i lederkommunikation. Men sådan behøver det ikke være. Vi har sammenfattet den typiske modstand, som kommunikationsafdelinger møder, når de vil gøre ledere bedre til at kommunikere. Og givet bud på de argumenter, der kan hjælpe med at bane vejen.

1. ”Det er dyrt og tidskrævende at udvikle”

Myte: Mange organisationer tror, at udviklingen af kommunikationstræning for ledere er både kostbar og langvarig.

Løsning: Find nogen, der har et gennemprøvet træningskoncept, så du kan komme hurtigt i gang. Du kan på den måde drage fordel af, at andre allerede har påtaget sig udviklingsomkostningerne, og du reducerer risikoen for at udvikle noget, der ikke virker optimalt fra starten.

2. ”Er det nu også det rigtige at bruge tid og ressourcer på lige nu?”

Myte: Topledelsen ser ikke altid værdien af at investere i kommunikationstræning – især hvis organisationen er under pres.

Løsning: Argumenter for, hvordan træningen hjælper jer med at få succes med at implementere en strategi eller gennemføre en transformation.

3. ”Vi har ikke ressourcer til at træne alle ledere på én gang”

Myte: Manglen på ressourcer kan gøre det udfordrende at gennemføre omfattende træningsprogrammer.

Løsning: Match træningsindsatsen med de ressourcer, som der nu en gang er tilgængelige. Enten i form af interne ressourcer eller et budget til konsulentbistand. En god ide er at starte med en pilotgruppe af ledere, som kan blive interne ambassadører. Denne tilgang gør det desuden muligt at finjustere programmet på baggrund af de praktiske erfaringer med piloten.

4. ”Det er besværligt at gennemføre initiativer på tværs af organisationen”

Myte: Organisationens størrelse og kompleksitet gør det svært at rulle større initiativer ud.

Løsning: Inviter de mest motiverede og engagerede ledere til at deltage i en pilottræning, hvor de end er i organisationen. De vil efterfølgende fortælle lederkolleger om deres udbytte af træningen og andre ledere vil iagttage, at der er sket en mærkbar forandring. Dette vil over tid skabe en “pull-effekt” i resten af organisationen.

5. ”Det er svært at gøre det holdbart og måle effekten af en træning”

Myte: Mange frygter, at træningen ikke vil have en varig effekt eller være målbar.

Løsning: Genbrug værktøjskassen fra træningen til al lederkommunikation og sæt klare KPI’er og mål. Hold værktøjerne meget enkle og lette at anvende for lederne i en travl hverdag.

Som leder kan et tilbud om træning i lederkommunikation være blot en af flere aktiviteter, der ’forstyrrer’ hverdagen og betyder, at andre opgaver i mellemtiden hober sig op. Træning skal derfor være praktisk orienteret med enkle værktøjer og aktuelle problemstillinger koblet til ledernes hverdag. Lederne skal helst opleve, at træningen kan bruges i praksis allerede til næste team-møde, townhall eller post på Viva Engage.

 

*Billedet til denne artikel er genereret med AI

Tilmeld nyhedsbrevKristian EibergArtiklerForandringskommunikationKommunikationsstrategiLederkommunikation
Artikel
Hjælp til den hjemløse lederkommunikation
by Kristian Eiberg og Lisa Gubi Mørz
Intern kommunikationLederkommunikation
Uvished og hyppige forandringer skaber et stort behov for at ledere viser retning for organisationen og hjælper med at skabe følgeskab. Alligevel falder ejerskabet af netop lederkommunikation mellem mange stole i de fleste organisationer. Derfor er der brug for koncepter for lederkommunikation, der kan fungere på tværs, og TRUE Communicator er netop sådan et koncept.
Case
Nordisk lead på global produktlancering for verdens største elektronikproducent
KommunikationsstrategiPublic relations
Samsung Electronics bad RelationsPeople om at være nordisk lead-bureau for en større produktlancering i tæt samarbejde med lokale bureauer i Norge, Sverige og Finland.
Case
USTC: Kommunikationsstrategi i workshop-format
Kommunikationsstrategi
USTC er en af Danmarks største virksomheder med aktiviteter inden for flere forskellige industrier, herunder logistik, it og energi. På hovedkontoret i Middelfart har virksomheden en central kommunikationsafdeling, der både løser opgaver for koncernen og for koncernens selvstændige selskaber. Afdelingen er relativt nyetableret og ønskede at udvikle en kommunikationsstrategi.
Artikel
Bæredygtighedskommunikation: Dilemmaledelse for fuld udblæsning
by Kristian Eiberg
ESGLederkommunikation
Når kommunikatører skal kommunikere om bæredygtighed skal de stå tidligt op. Indholdet er svært og fuldt af dilemmaer. Løsningen er at udvikle et stærkt narrativ og etablere en effektiv tværfaglig organisering.
Event
Er afviklet: Employer branding: Webinar om strategi og måling d. 27. marts 2025
by Alexandra Infantino Charquero
Employer BrandingKommunikationsstrategi
Strategi og måling er to nøgleområder i employer branding. Alligevel arbejder mange uden, og risikoen er et employer brand uden retning, og det er anledningen til, at du nu kan komme til webinar om netop strategi og måling og blive klogere på opgaven.
Undersøgelse
Ny minirapport om intern ESG-kommunikation
ESG kommunikation
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESGIntern kommunikationLederkommunikation
Hvordan arbejder danske virksomheder med intern ESG-kommunikation? Hvilke udfordringer står de overfor? Og hvad kan man gøre for at komme bedre i mål med indsatsen?

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin