• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
employer brand
+ Tilmeld nyhedsbrev

Fra aktivitet til effekt: Sådan måler du dit employer brand strategisk

Kristoffer Kej

Direktør og partner
+45 22 65 52 56
kristoffer@relationspeople.dk

I vores dialog med virksomheder oplever vi, at det ofte er en udfordring at sætte de rigtige mål for employer branding-indsatsen. Derfor havde vi den 27. marts inviteret til webinar om måling af employer branding. Her får du de tre centrale pointer fra webinaret.

Du kan også se eller gense webinaret ved at udfylde fomularen under artiklen.

Mål på det, der betyder noget
Det kan lyde banalt, at man skal måle på det, der er vigtigt. Men ofte ser vi, at målene mere er valgt ud fra, hvad man allerede har data på. Hvis man da overhovedet måler på employer brandet.

Det handler i stedet om at måle på det, der er vigtigt for forretningen og dermed gribe employer branding strategisk an. Employer branding er som disciplin både forretningskritisk og kompleks, så det fortjener en ordentlig strategi. Strategi er ikke nødvendigvis et langt dokument. Det vigtigste ved at arbejde strategisk er derimod, at der har været en proces, hvor I har fået afklaret forretningens udfordringer gennem en analyse og har fået forankret en ambition om, hvor employer branding-indsatsen skal tage forretningen hen. Hvis man ikke i et eller andet omfang kommer gennem denne proces, så er det svært at sætte gode mål.

At måle på det, der betyder noget, handler også om ikke at måle på alt muligt andet, bare fordi man kan. Nøgleordet er fokus. Din direktion eller andre stakeholdere i organisationen er formentlig helt ligeglade med alle dine delmål, og du får sjældent point for at bruge en masse tid på måling. Du står derimod stærkere, hvis du kan opstille i en lille håndfuld mål, som er så vigtige, at du kan gøre folk nysgerrige på at høre mere om, hvordan det går med at nå dem. Eller måske kan du nøjes med bare ét mål, hvis det er det helt rigtige…

Brug et målhierarki, der skaber rød tråd i strategien
Når du opstiller dine mål, er det en god idé at bruge et målhierarki, der viser, hvordan hvert enkelt mål hænger sammen med de overordnede ambitioner, I har med employer branding-indsatsen – og dermed også med de udfordringer, I har identificeret i jeres dialog med forretningen. Dermed bliver det tydeligt for alle, at målene ikke er grebet ud af den blå luft, men derimod er vigtige for virksomheden.

Et glimrende værktøj til det kan være et klassisk målhierarki med ’kritiske succesfaktorer’ (KSF’er) og ’key performance indicators’ (KPI’er). Kritiske succesfaktorer hjælper dig med at bryde de mere overordnede ambitioner ned til et konkret niveau, som er nemmere at måle på. Hvis det fx er en overordnet ambition at kunne tiltrække de bedste ingeniører, kan en kritisk succesfaktor være, at ingeniørerne i Danmark rent faktisk ser din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads, og den tilhørende KPI kan være jeres placering i Ingeniørens profilanalyse.

Mål på både aktiviteter og forretning
Du bør sætte både aktivitetsmål (outputmål) og forretningsmål (effektmål) for jeres employer brand. Aktivitetsmål kan være konkrete output som antal besøgende på en messestand, følgere på LinkedIn og andet. Forretningsmål viser dermed den ønskede effekt: bedre omdømme, flere kvalificerede ansøgere og den slags. Ved at måle på begge dele kan du bedre sandsynliggøre, at indsatsen har den ønskede effekt. Du vil aldrig 1:1 kunne påvise, at det er employer branding, der har rykket på fx jeres omdømme som arbejdsplads. Det kan også skyldes god presseomtale, gode finansielle resultater eller måske en nye karismatisk direktør. Men hvis du kan vise, at der er sket en udvikling i forretningsmålene samtidig med en stigning i outputtet, kan du i det mindste sandsynliggøre, at employer branding har spillet en vigtig rolle.

Dermed hjælper de gode mål dig i sidste ende med at få løftet employer branding i anseelse internt og giver dermed måske adgang til øgede ressourcer.

Tilmeld nyhedsbrevKristoffer KejArtiklerEmployer Branding

Hent webinaret her

Artikel
Employer branding: Kan man lave det rigtige match, når både kandidater og arbejdsgivere bruger AI?
by Kenneth Grothe Toustrup
Employer Branding
Kunstig intelligens er blevet en del hverdagen på mange arbejdspladser, og HR er ingen undtagelse. Men skal vi være bekymrede eller begejstrede? Og kan man overhovedet lave et rigtigt match, når både kandidat og arbejdsgiver bruger AI? Ole Bech-Petersen har mere end 20 års erfaring med rekruttering og har sin daglige gang i danske og internationale HR-afdelinger. Han deler her sit blik på AI i rekruttering lige nu.
Case
Elis: LinkedIn-workshop satte gang i employee advocacy
LinkedIn workshop employee advocacy
Employer BrandingSociale medier
Elis Holbæk er et industrivaskeri med mere end 200 ansatte og dermed en stor arbejdsplads i kommunen. Alligevel er der stadig mange i området, der ikke kender virksomheden, og det er især en udfordring i lyset af behovet for løbende rekruttering. Derfor ønskede ledelsen at involvere medarbejderne i etableringen af kendskab gennem LinkedIn.
Artikel
Ny undersøgelse: Er jeres EVP tagline en kliché eller positionerer den klart?
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Det kan føles som en næsten umulig opgave: At koge hele jeres kultur, værditilbud og arbejdsplads ned til bare én fængende sætning. Ikke desto mindre er det opgaven, når vi som del af en employer brand platform ofte skal forfatte den ene linje, der opsummerer kundens employer value proposition: EVP taglinen.
Undersøgelse
Download vores nye minirapport om brugen af EVP taglines
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Den ene sætning, der skal binde EVP’en sammen og gøre employer brandet distinkt, er ofte den sværeste at lande. EVP-taglinen (eller hvad man nu kalder den) skal rumme meget – og stadig være unik for virksomheden.
Artikel
Hvis du vil bruge DiSC strategisk, skal du lære hvordan du bruger det pragmatisk
DISC
by Alexandra Infantino Charquero
Employer Branding
Hos RelationsPeople arbejder vi med DiSC i forbindelse med rekruttering og i vores teams. DiSC er et redskab, der skaber forståelse for personlighedstyper og relaterede præferencer på arbejdspladsen. Hvad end du arbejder med, kan den interpersonelle forståelse, der kommer med værktøjet, hjælpe med at løfte kulturen, kommunikationen, og i sidste ende kvaliteten af arbejdet, så længe du altså implementerer det ordentligt.
Artikel
ESG er mere en hygiejnefaktor end trækplaster i employer branding
by Cecilie Wagner Tang
Employer BrandingESG
Flere virksomheder lægger vægt på ESG i deres employer brand. Men spørgsmålet er, om det også er noget, kandidaterne faktisk vælger arbejdsplads ud fra – eller om faktorer som kultur, udviklingsmuligheder og ledelse stadig spiller en større rolle. Og hvad betyder det egentlig for medarbejderne at arbejde i en virksomhed, der vægter ESG højt?

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin