
Kommunikationstræning
af direktør
En direktør for en virksomhed ønskede at øge sin gennemslagskraft ved mundtlige præsentationer i både små og store forsamlinger.
Direktøren så dette ønske som meget personligt og ville ikke inddrage sin kommunikationschef eller den øvrige organisation i dette arbejde. Han kontaktede derfor RelationsPeople direkte.
RelationsPeople udviklede et fortroligt og individuelt forløb for direktøren i to parallelle, men integrerede spor.
I det ene spor gennemgik han en personlighedstest, som gav ham indsigt i sine præferencer og mulige udfordringer ved at præsentere mundtligt. Herefter fulgte et coachingforløb med seks samtaler.
I det andet spor trænede en anden rådgiver mundtlig præsentation over tre seancer og evaluerede bl.a. præsentationerne med brug af video. Desuden blev en konkret PowerPoint præsentation gennemarbejdet for bedre formidling.