
McDonald’s: Medarbejderne gjorde
den lokale fortælling konkret
McDonald’s i Danmark ønskede at styrke fortællingen om brandets lokale forankring – med danske franchisetagere, arbejdspladser og leverandører – og gøre det let at kommunikere løbende i et format, der kan leve over tid.
RelationsPeople hjalp med at udvikle et praktisk kommunikationssetup, hvor historierne blev båret af medarbejderne selv. Medarbejderne var ude at møde og tale med leverandører og gjorde fortællingen nærværende med konkrete eksempler på, hvordan McDonald’s hænger sammen med dansk hverdagsliv og lokale værdikæder.
Indsatsen blev samlet i McDonald’s egne kanaler (website og app) og aktiveret via e-mail samt på sociale medier – med Meta til bred synlighed og LinkedIn til at nå meningsdannere og beslutningstagere. Resultatet blev et skalerbart format og en tydelig content-struktur, der gør det nemt at udkomme med nye lokale historier i et fast flow og styrke tilliden over tid.






