• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
+ Tilmeld nyhedsbrev

Ny undersøgelse på vej:
ESG-kommunikation i en ny virkelighed

Kenneth Grothe Toustrup

Rådgiver
+45 26 56 29 96
kenneth@relationspeople.dk

Arbejdet med ESG står ikke stille i danske virksomheder, men kommunikationen om ESG er alligevel blevet mindre synlig. Hvorfor? Er det frygten for greenwashing, de skiftende politiske vinde eller de øgede dokumentationskrav, som har gjort bæredygtighedskommunikation til et felt, hvor mange træder mere varsomt end tidligere. Det vil vi gerne vide mere om.

Derfor igangsætter vi hos RelationsPeople nu arbejdet med en ny version af vores undersøgelse og rapport om ESG-kommunikation. Den første så dagens lys i foråret 2024 og gav et øjebliksbillede af udfordringer og muligheder i kommunikationsafdelingerne.

Det billede forventer vi, allerede er på vej til at ændre sig markant på grund af tempoet i udviklingen på ESG-området. Den nye undersøgelse skal vise, hvordan danske virksomheder navigerer i en virkelighed, hvor ESG-kommunikation både er mere nødvendig og mere krævende end før.

Virksomhederne arbejder stadig med ESG
På tværs af brancher arbejder virksomhederne fortsat med ESG. Det er vi sikre på. Internationale og danske undersøgelser viser, at ledelserne i stort omfang fastholder investeringer og ambitioner.

Vi ved også, at der stadig både er og kommer masser af lovkrav med øget hensyn til især miljø og klima, men også sociale forhold og forretningsetik. F.eks. krav til finanssektoren om at inddrage ESG som en del af deres lånevirksomhed, som trådte i kraft i juli i år. På den anden side er tilbagerulningen af ESG-rapporteringskrav fra EU og dermed Danmark massiv.

Samtidig er stakeholderlandskabet forandret. På den ene sider er der kunder, investorer og medarbejdere, der forventer reel handling, ikke symbolik og ambitioner. På den anden side geopolitiske dagsordener, som udfordrer prioriteringerne, og nogle virksomheder har oplevet direkte pres for at nedtone især DE&I-kommunikation.

På den baggrund vil vi i den nye rapport undersøge, hvordan virksomheder balancerer risiko mod relevans og finder modet og metoderne til fortsat at kommunikere strategisk om deres ESG-indsats.

Hvordan bygger man bro mellem intentioner og resultater?
Virksomhederne udfører ESG-arbejdet i et nyt landskab og forventningsunivers. Den brede compliance-motorvej det kørte på indtil tidligt i 2025 er snævret voldsomt ind. ESG-eksperter taler nu om business casen, kommerciel ESG og massiv integration med forretningen.

Hvad betyder det for ESG-kommunikation? Sker der reelt mindre af den end tidligere eller er det en fejlslutning? Hvad handler den om nu – ambitioner? Resultater? Hvor kommer efterspørgslen fra? Har målgrupperne ændret sig? Og hvad har det faktum, at de største, børsnoterede virksomheder er i gang med anden omgang CSRD-rapportering betydet for organisering og ejerskab af ESG-kommunikationen?

Vi har også teser, som vi gerne vil have af- eller bevist. F.eks. om en af de største barrierer for ESG-kommunikation i dag ikke handler om vilje, men resultater. Mange virksomheder har måske ikke nået helt så meget, som de gerne ville. Når ambitioner løber hurtigere end dokumentation, bliver kommunikationen sårbar. En ny rapport fra OECD viser f.eks. en markant afstand mellem ESG-fortællinger og de faktiske handlinger.

Derfor bliver et centralt fokusområde i den nye undersøgelse, hvordan virksomheder arbejder med at bygge bro mellem intentioner og resultater, og hvordan kommunikation kan understøtte netop det. Det samme gør data-organisering, governance-strukturer og samarbejde mellem finans, ESG og kommunikation

Vi tror, det giver kommunikatører en ny rolle: Mindre kampagnefokus, mere strategisk rådgivning. Mindre branding, mere forretningsnær transformation. Forskningen viser, at markederne belønner de virksomheder, der kan dokumentere netop det. Kan vi også finde tegn på det i en dansk kommunikationsvirkelighed?

Giv indblik i dit arbejde med ESG-kommunikation og få indblik i andres
Opskriften er enkel: Gør os klogere på dit arbejde med ESG-kommunikation, så vi kan gøre dig klogere. Det gør vi, så snart vi har bearbejdet og formidlet alle svarene fra både dybdeinterviews med kommunikationsansvarlige en mere kvantitativ undersøgelse, som vi håber, du vil deltage i. Formatet er her et simpelt online spørgeskema, og du kan allerede nu skrive dig op til at medvirke. Det gør du i formlen nedenfor.

Tilmeld nyhedsbrevKenneth Grothe ToustrupArtiklerESG

Tilmeld dig undersøgelsen her

Artikel
Samme volumen, men nye toner i ESG-kommunikationen
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESG
Om man glædes eller sørger over rygtet om, at ESG er en død dagsorden, så kan man godt pakke sørgedragten væk. RelationsPeoples nye undersøgelse viser, at ESG-kommunikation lever i bedste velgående.
Case
VIA University College: Uddannelse i bæredygtighedskommunikation
ESG
VIA University College har i en årrække arbejdet med bæredygtighed og ESG. Senest har professionshøjskolen udviklet en kernefortælling om arbejdet med bæredygtig udvikling. Kernefortællingen giver medarbejdere i VIA et fælles sprog og en fælles forståelse af VIAs indsatser for bæredygtig udvikling. Det gælder fx arbejdet med den grønne omstilling i VIA som arbejdsplads.
Artikel
Et øjebliksbillede af ESG-kommunikation: Hvor er virksomhederne lige nu?
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESG
På tværs af danske og internationale analyser, rapporter og undersøgelser tegner der sig et klart billede af ESG-kommunikation i forandring. Skærpet regulering, øget fokus på greenwashing og et mere uroligt geopolitisk landskab har gjort bæredygtighed sværere at kommunikere om, men ikke mindre relevant. Her får du et overblik over tal og tendenser inden for ESG-kommunikation lige nu.
Artikel
ESG er mere en hygiejnefaktor end trækplaster i employer branding
by Cecilie Wagner Tang
Employer BrandingESG
Flere virksomheder lægger vægt på ESG i deres employer brand. Men spørgsmålet er, om det også er noget, kandidaterne faktisk vælger arbejdsplads ud fra – eller om faktorer som kultur, udviklingsmuligheder og ledelse stadig spiller en større rolle. Og hvad betyder det egentlig for medarbejderne at arbejde i en virksomhed, der vægter ESG højt?
Artikel
Bæredygtighedskommunikation: Dilemmaledelse for fuld udblæsning
by Kristian Eiberg
ESGLederkommunikation
Når kommunikatører skal kommunikere om bæredygtighed skal de stå tidligt op. Indholdet er svært og fuldt af dilemmaer. Løsningen er at udvikle et stærkt narrativ og etablere en effektiv tværfaglig organisering.
Artikel
Rapport: 7 sandheder om greenwashing
ESG
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESG
Greenwashing er et tilbagevendende tema i både medier og virksomheders kommunikation – men hvor opstår de største risici egentlig? Og hvordan kan man tage noget af forvirringen ud af at kommunikere om bæredygtighed?

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin