• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
+ Tilmeld nyhedsbrev

Plakattjek: Mød RPs favoritter
fra de kommunale kampagner

Mai Steenbock Sørensen

Seniorkonsulent
+45 23 29 08 42
mai@relationspeople.dk

Lad os tage et kig på, hvordan valgplakaterne virker fra et kommunikationsperspektiv.

Kommunalvalget er over os, og derfor er mange gader og stræder plastret til i valgplakater i alle regnbuens farver og ikke mindst med forskellige valgslogans, men påvirker de os?

Ifølge en ny undersøgelse fra Momentum er knap halvdelen af vælgerne “meget enige” eller “enige” i, at valgplakater øger deres bevidsthed om, at der er valg. Samtidig siger ca. én ud af ti, at plakaterne har gjort dem mere tilbøjelige til at stemme på en bestemt kandidat, mens ca. hver femte af de unge (17-39 år) har oplevet en iøjefaldende plakat, der har gjort en kanditat mere interessant for dem – det gør sig gældende for ca. hver tiende af de ældre (40-64 år). Så plakaterne spiller bestemt en rolle.

Personligt er jeg ret stor fan formatet. Det er jo ganske kort tid, du har modtagerens opmærksomhed, så hvordan bruger du den mest fornuftigt? Skal du sælge din sag eller din personlighed? Eller noget helt tredje? Jeg har samlet et par bud fra det aktuelle kommunal- og regionsvalg, som jeg har puttet under kommunikationsluppen.

 

Sadek Al-Amood – In the mood to vote? Al-Amood
Jeg er egentlig ret vild med alle Sadek Al-moods valgplakater. Jeg har også set andre plakater fraSadek som ”lille mand, stort hjerte” og ”Stem på din lokale Shabab”. Jeg synes, at han rammer en mere personlig tone ret godt. Det er genkendeligt og ”hehe”-sjovt. Ordspil og betegnelser, som de fleste forstår. Skal man tale lidt om det politiske, vil nogle måske sige, at det ikke ligefrem kommunikerer om Sadeks mærkesager, men på den anden viser Momentums undersøgelse også, at plakaternes formål nærmere er, at vælgerne husker kandidaterne. Det kan Sadeks friske slogans måske medvirke til.

 

Jakob Næsager – Hvor skal vi holde i nat?
Jeg er ikke 100 procent sikker på, at jeg forstår, hvor Jakob gerne vil holde, men hvis altså det drejer sig om parkeringspladser, så synes jeg, han rammer den spot on. Han henviser både til hittet med Laban fra 1982. Og samtidig rammer han også en frustration, mange kender: At man har parkeringslicens, men ikke kan finde en parkeringsplads. Så jeg er vild med referencen, men igen, hvis jeg ikke har forstået det korrekt, og det handler om noget andet end parkeringspladser, så er det jo langt fra spot on.

 

 

Kristine Ammitzbøll-Bille – Pif paf puf – Væk med den beskidte luft

Først og fremmest nyder jeg visuelt denne plakat. Den er simpel og uden for meget at forholde sig til. Og man kan læse teksten! Rigtig mange skriver deres slogan med en Arial størrelse 10, og det er simpelthen ikke nok. Nå, tilbage til Kristines plakat. Igen har vi et lille ordspil. Det er jeg vild med. Dog forsimpler Kristine klimakrisen en smule med det velkendte børneordspil. Så det vil måske støde nogen på manchetterne. På den anden side er der jo også noget opsigtsvækkende i at gøre det, så jeg giver point for kreativiteten og rebelskheden, som måske gør, at flere vil huske Kristines navn, når de står med det store valg i stemmeboksen.

 

Socialdemokraternes manglende visuelle linje
Noget der har været ganske iøjefaldende, når man kigger rundt på plakaterne, er de visuelle linjer – og ikke mindst mangel på samme. Socialdemokraterne, som har ganske mange kandidater, virker til at have fået fuldstændig fri leg, når det kom til at designe valgplakater. Som det ses på nedenstående billede, har Lars Aslan, Laura Rosenvinge og Yildiz Akdogan tre vidt forskellige designs. Hvis man virkelig kæmper for sig selv, kan der selvfølgelig være en styrke i at skille sig ud, men ser man på det med brandidentitetsbrillerne, så mangler der virkelig nogle visuelle kendetegn, der kommunikerer til modtageren, at dette er en socialdemokratisk kandidat.

 

Heidi Wang  – Mere Wang – Mindre Wrong
Igen, jeg er en sucker for et godt ordspil, og jeg synes, Heidi har fat i noget godt her. Det swinger altså! Dog er der ikke meget mærkesag at finde her. Heidi vil bare gerne have mindre Wrong, og det tror jeg, vi alle vil. Men er det nok til at blive husket i stemmeboksen?

 

 

 

 

 

Beskyt de små stikkersvin – Alternativet
Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret vild med Alternativets plakater. Kort sagt, så bruger de klassiske krigsudtryk inden for deres egne mærkesager. Det provokerer, og det får ikke mindst én til lige at kigge en ekstra gang. Jeg synes, det fungerer rigtig godt, fordi de får opmærksomheden og forklarer deres budskab samtidig. 10/10 fra mig.

Som man blot kan se her, er der mange måder at lave valgplakater på og kommunikere sit budskab. Og som nævnt tidligere, så har man gode chance for at vinde stemmer på kendskab. Om det så er ansigter, design, krigsmetaforer eller et fængende slogan, der sætter sig bedst fast, det er ikke til at vide.

Tilmeld nyhedsbrevMai Steenbock SørensenArtikler
Undersøgelse
Ny rapport: Employer branding i praksis i 2026
Employer branding rapport
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Employer branding er en etableret disciplin i mange danske virksomheder. Men hvor strategisk arbejder virksomhederne med deres employer brand, og hvordan har arbejdet udviklet sig de seneste to år? Bliv klogere på det med vores dugfriske rapport.
Event
TALK d. 30. september: Landbrug & Fødevarer om håndteringen af gødskningsloven
TALK
by Joacim Præst Nielsen
Vi fortsætter vores række af talks med en af de mest relevante og spændende cases for kommunikatører af enhver slags. Landbrug & Fødevarer gæster RelationsPeople til en samtale om håndteringen af gødskningsloven, stormødet i Odense og øvelsen i at skulle kommunikere inden for alle fagets discipliner samtidig.
Event
Morgenbriefing: Få styr på den hjemløse mellemlederkommunikation
by Kristian Eiberg og Lisa Gubi Mørz
Intern kommunikation
Vi inviterer til morgenbriefing med fokus på mellemlederens kommunikation og hvordan intern kommunikation kan understøtte mellemlederne i en travl hverdag.
Artikel
Hjælp til den hjemløse lederkommunikation
by Kristian Eiberg og Lisa Gubi Mørz
Intern kommunikationLederkommunikation
Uvished og hyppige forandringer skaber et stort behov for at ledere viser retning for organisationen og hjælper med at skabe følgeskab. Alligevel falder ejerskabet af netop lederkommunikation mellem mange stole i de fleste organisationer. Derfor er der brug for koncepter for lederkommunikation, der kan fungere på tværs, og TRUE Communicator er netop sådan et koncept.
Event
Interesseliste Employer Branding morgenbriefing
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Vores aktuelle morgenbriefing om employer branding er fuldt booket. Derfor har vi oprettet denne interesseliste, hvor du kan skrive dig op som interesseret i endnu en morgenbriefing om employer branding snart.
Artikel
Måske skulle I lige tjekke jeres markedsføring og kommunikation en ekstra gang
alt=
by Eva Harpøth Skjoldborg
ESG
EU’s strammere regler for virksomhedskommunikation af bæredygtighed træder i kraft i alle medlemslandene om få måneder med markante stramninger på udvalgte områder. Er jeres kommunikation klar til det?

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin