
PR-konsulent og projektleder
til internationale brands
Vi har travlt hos RelationsPeople, og derfor leder vi efter en ny kollega med praktisk erfaring med PR og lyst til at arbejde for vores internationale kunder som fx Samsung Electronics, Prime Video og McDonald’s. Det er derfor en fordel, hvis du trives med tidsplaner, budgetter, eventplanlægning og lignende opgaver, der følger med rollen som projektleder.
Du kommer til at indgå i flere, faste kundeteams med både unge og mere erfarne konsulenter, hvor du fx vil arbejde med at udvikle idéer til presseaktiviteter, skrive og pitche pressehistorier, drive events og influenceraktiviteter samt rådgive beslutningstagere. Du vil også fra tid til anden hjælpe kolleger med analyser, strategiske projekter, træning og kampagner.
Om dig
Som person har du et stort drive og kan lide, at det går stærkt. Du tager både initiativ og ansvar, arbejder struktureret og trives med samarbejde. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra et bureau. Du er muligvis i begyndelsen af din karriere, måske med et par års erfaring. Vi hænger vi os ikke i den nøjagtige længde på dit cv, for vi er mere interesserede i, hvem du er, og hvordan vi passer sammen. Tag endelig fat i os, hvis du er i tvivl.
Derudover er det en fordel, hvis du kan sætte flueben ved noget af følgende:
- Du har erfaring med events og produktlanceringer
- Du har erfaring med at skrive pressematerialer og pitche historier til journalister
- Du har erfaring med projektledelse herunder tids- og contentplaner, budgetter og opfølgning
- Du trives med kontakt til kunder og journalister
- Du interesserer dig for erhvervslivet
- Du har en relevant kandidatuddannelse
Om os
Vi er et dansk, partnerejet kommunikationsbureau og ser os selv som et boutique-bureau – et mindre, uafhængigt bureau med tætte og personlige relationer til vores kunder, som føler sig hjemme hos os. Vi er 12 konsulenter og bor på 25. år i Ørstedhus tæt på Vesterport Station sammen med andre bureauer og virksomheder.
Vi sætter den faglig udvikling højt, og vores måde at arbejde på er gennemsyret af, at vi vil lære og udvikle os. Derfor har vi vores eget konsulentakademi, vi underviser, forsker, holder oplæg, netværker, suger til os, deler viden og udgiver artikler og bøger.
Vi giver dig mulighed for at vælge din egen leder. Ledelsen sætter ikke alene retningen for bureauet, men også trivslen og den faglige udvikling. Vi prioriterer ledelse højt, og derfor vælger du selv din leder hos os. En gang om året skal du vælge, hvem af vores tre direktører, der skal lede dig. Her kan du møde Kristian, Sofie og Kristoffer
Vi har holdånd. Det betyder, at vi har hinandens ryg, hvis opgaverne bliver for mange, hvis en opgave kræver sparring, eller det brænder på et andet sted. Og at vi meget gerne samles ved højbordet om fødselsdage, onsdagssnegle, stort og småt, ligesom vi har stor tilslutning til den årlige bureautur, der i år går til Mallorca.
Vi har frihed til at planlægge vores dage, så vi selv får møder, leverancer, madlavning, træning, børn, venner og bagland og alt det andet til at spille sammen.
Næste skridt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kristoffer Kej på tlf. 22655256. Du skal sende din ansøgning til Kristoffer på kristoffer@relationspeople.dk