
Redaktørens guide: De bedste tips til dig, der står for jeres nyhedsbrev
Står du for jeres nyhedsbrev? Her er vores bedste tips til at styrke både proces og indhold.
Kære redaktør.
Det er tid til nyhedsbrevet skal ud. Måske du har en fast rutine for at skaffe artikler, eller måske din indbakke hver måned bliver væltet af velmenende kollegaer, der har en ”god” historie. Uanset hvad, så skal det samles til det perfekte nyhedsbrev, der skal have mange åbninger, mange klik, mange læsninger.
Nyhedsbrevet er formentlig ikke din eneste opgave, og derfor er det ikke sikkert, at du har haft tid til at nørde helt ned i detaljerne. Jeg er heller ikke en nørd, når det kommer til detaljerne, men med nyhedsbrev på opgavelisten gennem de seneste seks år, har jeg samlet lidt tips og tricks til bunke.
Så her er mine bedste råd til dig, der kæmper den gode kamp om klik og konvertering.
Husk, at du er redaktøren
Redaktør er så stort et ord, tænker du måske, men det er altså det, du er. Den danske ordbog beskriver en redaktør som: ”en person, der redigerer noget” og det er præcis, hvad du gør.
Jeg har selv været skyldig i at prøve at undgå redaktørrollen. For når hverdagen kører, og andre deadlines presser på, kan man blive fristet til blot at kopiere en artikel ind uden at læse den, eller blindt sige ja til alle artikler, der kommer ind, Desværre er det med risiko for et nyhedsbrev med alt for mange artikler, hvor halvdelen af dem er fyldt med tastefejl, og den anden halvdel har ’[LINK]’ stående adskillige steder i teksten.
Du kender nyhedsbrevet og dermed læserne bedst, så du ved, hvad der fungerer og ikke fungerer. Så det er din pligt at redigere, stille spørgsmål, være kritisk og skære fra for at få det bedste resultat. Opgaven er din, og hvis nyhedsbrevet ikke fungerer, peger pilen på dig.
Gør det overskueligt for læseren
Som redaktør ved du, hvor kort tid vi har med vores læsere. Hvis de overhovedet åbner nyhedsbrevet, skal vi fange deres opmærksomhed med det samme. Så arbejd ud fra, at det skal være så nemt som muligt for din læser at overskue, om der er noget for dem i dette nyhedsbrev. Det vil sige, hav en kort intro, der giver plads til, at man i første åbning også kan se minimum den første artikel. Det samme gør sig gældende for teksterne om artiklerne. Hold det kort og to the point og lad det være en god, men hurtig smagsprøve på selve artiklen. Se et eksempel her:
Prioritér dit indhold
Og så er der antallet af artikler. Selvom man har seks gode artikler, er det vigtigt at spørge sig selv, om nogle af artiklerne kan gemmes til næste nyhedsbrev. Min erfaring viser, at to til tre artikler er rigeligt. Alt derefter bliver ikke læst. Har du svært ved at prioritere? Så er dit nyhedsbrev et perfekt sted at øve sig. Jeg prioriterer som regel ud fra at sikre et relevant miks af artikler i nyhedsbrevet, og den eneste trumf, der gælder, er hvis en artikel relaterer sig til noget aktuelt, så skal den selvfølgelig ud i rette tid. For eksempel kommenterede denne artikel på kåringen af årets ord, og var derfor kun aktuel i en vis periode.
Test overskrifter for at finde dem, der virker i dit nyhedsbrev
Vi har kun kort tid til at fange læsernes opmærksomhed, så overskriften skal sidde lige i skabet. Det er lettere sagt end gjort, og der findes ikke én rigtig opskrift. Målgruppen spiller en stor rolle, og det, der virker ét sted, fungerer måske ikke et andet. Så jeg har ikke den magiske opskrift, men i stedet vil jeg dele to eksperimenter, jeg har foretaget for at komme tættere på den perfekte overskrift.
Jeg har lavet splittests, hvor halvdelen fik et nyhedsbrev med artiklernes originale overskrifter, og den anden fik en version med overskrifter genereret af AI. Her vandt AI. Generelt gjorde den overskrifterne lidt mere ”click bait”-agtige, men også mere konkrete og simple. Se eksemplet herunder. Den øverste er den originale overskrift, mens den nederste er AI-genereret.
I en periode havde jeg også en skarp skrivekollega med inde over alle overskrifter, hvor vi kørte splittest på forskellene. Her stod det nogenlunde lige, men læringen var igen, at det godt med et levende sprog, men det skal stadig holdes simpelt og to the point. Min kollega her var også god til at spotte, hvornår noget var en guide, et godt råd eller et par tips og tricks og derfor smide det ind i overskriften. Det har virkelig vist sig at virke. Overskrifter som nedenstående performer stort set altid godt.
AI er din ven, men ikke din bedste ven
Som så mange andre har jeg testet AI af – hovedsageligt ChatGPT og Midjourney – for at undersøge, om det kan hjælpe mig med at effektivisere min proces og optimere nyhedsbrevet. Når det kommer til tekst, så kan AI være en ganske god sparringspartner. Har du for eksempel en løs idé, kan den hjælpe dig med at udvikle på idéen, eller har du blot brug for en korrekturlæsning, kan den hjælpe med det. Dog skal man altid være opmærksom og dobbelttjekke dens arbejde, for AI laver også fejl.
Det samme gør sig gældende for billedgenereringsprogrammer. Jeg har haft stor glæde af, at Midjourney kan hjælpe mig med at skabe lige præcis de billeder til mine artikler, som jeg ønsker. Dog skal man altid være opmærksom, for den laver en del småfejl, og pludselig har alle mennesker på dine billeder kun fire fingre.
Find dit flow
Deadlines er en helt essentiel ting for et nyhedsbrev med en fast kadence. Det er både deadlines for dem, der skal levere indhold, men også dine egne deadlines. For der er mange opgaver i forbindelse med et nyhedsbrev. Derfor er det en god idé at have et helt fast flow for, hvornår du senest skal modtage indhold, hvornår du sætter nyhedsbrevet op, hvornår du sender ud, og hvornår du evaluerer.
De vigtigste datapunkter, og hvad de fortæller dig
Alt efter hvad du vil opnå med dit nyhedsbrev, er det forskellige datapunkter, der betyder mest for dig. De to jeg holder mest øje med er open rate og click through rate. Open raten fortæller, hvor mange af modtagerne, der har åbnet nyhedsbrevet, mens click through rate fortæller, hvor mange af dem, der åbner nyhedsbrevet, klikker på noget.
Når det kommer til open raten relaterer jeg det meget til mit emnefelt. Så her gælder samme øvelse som med overskrifterne. Det skal fange modtageren og gøre dem tilpas nysgerrige. Click through raten giver os et resultat af vores arbejde, og viser os, hvor godt vi lykkes med at overbevise læserne med vores overskuelighed, overskrifter og teasertekster.
Hold styr på dine data
De fleste CRM-systemer holder styr på data, men jeg kan godt lide også selv at have overblik. Derfor har jeg et excelark, hvor jeg noterer de vigtigste datapunkter for hvert nyhedsbrev og artikel. Det giver mig hurtigt indsigt i, hvad der performer godt, og hvad der ikke gør.
Samtidig skriver jeg en kort, kvalitativ note til hvert nyhedsbrev. Her sætter jeg ord på, hvorfor jeg tror, det gik, som det gjorde. På den måde har jeg både tal og tanker samlet ét sted, og det gør det nemmere at lære og justere undervejs.
Nyhedsbrevet er en legeplads
Til sidst vil jeg minde dig om, at nyhedsbrevet ikke behøver at være en statisk størrelse. Tværtimod kan det være en legeplads. Et sted, hvor du kan teste formater, overskrifter, vinkler, layouts og tone. Dine læsere forventer sjældent et fast skabelonformat hver gang, så grib muligheden for at eksperimentere. Og husk, at du har masser af data til at guide dig til, hvad der virker, og hvad der skal justeres.
*Billedet til denne artikel er AI-genereret