Morgenbriefing: Employer branding
i praksis
Giv indblik i dit arbejde med employer branding og få indblik i andres. Det er tanken bag en ny undersøgelse, som du kan høre mere om på vores morgenbriefing, hvor vi også dykker ned i to cases og lægger op til udveksling af erfaring.
Employer branding er modnet som disciplin i Danmark de seneste år. Mange virksomheder og organisationer har en strategi, måler på KPI’er og arbejder ud fra en employer value proposition. Men der er stadig mange, der går mere ad hoc til sagen uden en klar retning.
Vi har i RelationsPeople gennemført en undersøgelse af, hvad status er på employer branding i Danmark. På denne morgenbriefing præsenterer vi resultaterne. Og vi vil gerne diskutere med deltagerne, hvad der er ”state-of-the-art” for employer branding i dag: Hvordan arbejder man strategisk, hvordan får man ledelsen til at øge budgetterne, og hvad skaber de bedste resultater?
Vi krydrer på dagen tallene fra undersøgelsen med to cases fra de virkelige liv:
Politiets Efterretningstjeneste vil fortælle om, hvordan de udviklede et employer branding koncept med det store benspænd, at de ikke kan vise deres medarbejdere eller fortælle konkret om udfordringer og arbejdsopgaver.
HOFOR vil ligeledes fortælle om deres relativt nye koncept og strategi. Desuden vil de fortælle, hvordan de har organiseret arbejdet med employer branding om, hvordan de lige nu er ved at rulle en employee advocacy indsats ud med afsæt i strategien.
Tid og sted:
5. december klokken 8.30-10
Morgenmad fra klokken 8
DJØF Møde og Event
Nørre Voldgade 106, 6. sal (’Rooftop’)
København K