Den ultimative
b(l)æredygtighedsordbog
Laura Hovmand Nielsen
Konsulent
+45 26 36 40 19
laura@relationspeople.dk
Fra 2024 kommer bæredygtighedsrapportering på dagsordenen hos mange virksomheder, når de skal begynde at rapportere på sociale, miljø- og ledelsesmæssige faktorer under et nyt EU-direktiv, CSRD. Hvis du ikke har arbejdet med området før, er der mange nye ord og forkortelser, som kræver, at du holder tungen lige i munden. Derfor har vi udarbejdet en mini-ordbog, der overskueliggør mange af de generelle termer. Ordbogen vil løbende blive opdateret.
CSRD øger behovet for at kunne tale ’bæredygtigt’
Bæredygtighedsrapportering er ved at blive en integreret størrelse i mange virksomheder, og fra 2024 skal danske virksomheder med over 250 ansatte rapportere på sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Direktivet indeholder en lang række rapporteringskrav, der har betydning for hele værdikæden, og rapporteringskravene får på sigt også betydning for underleverandører og samarbejdspartnere der, uagtet størrelse, skal kunne levere nødvendige data til den større virksomhed.
Først og fremmest betyder direktivet, at vi skal lære et nyt sprog, så vi kan forstå, snakke med og rådgive, når vi taler om bæredygtighedsrapportering og bæredygtighedskommunikation generelt. Og der er mange forkortelser, hvis man ikke har arbejdet med området tidligere. Derfor har vi udarbejdet en mini-ordbog, der overskueliggør de generelle termer, og forkortelser, så du kan snakke med, når samtalen bevæger sig over på bæredygtighed.
Biodiversitet
Begrebet favner mangfoldigheden af liv i alle jordens naturtyper og levesteder og bliver traditionelt defineret som forskelligheden af liv på jorden i alle dets former.
CCM
Forkortelsen står for Climate Change Mitigation og bruges, når man snakker om at undgå og reducere, udledning af CO2 i atmosfæren for at forhindre, at planeten opvarmes til mere ekstreme temperaturer.
CO2
CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som bruges om drivhusgasser. CO2 bliver ofte nævnt, når man taler om klimaforandringer, drivhuseffekt, drivhusgasser og global opvarmning, og ofte opgør man klimaaftryk i, hvor mange CO2-ækvivalenter en virksomhed udleder. CO2 fungerer som en fælles og universel måleenhed for klimagassernes forurening. De øvrige klimagasser er metan og lattergas.
CoC
CoC står for Code of Conduct og omfatter virksomheders adfærdskodeks. Begrebet bruges når man snakker om den adfærd, som en virksomhed forventer af sine leverandører og personale.
COP
Conference of the Parties, som er en årlig partskonference til FN’s klimakonvention, ofte omtalt som klimatopmøde, hvor verdens lande mødes for at samarbejde om klimatilpasning. Her diskuterer man mulighederne for at begrænse global opvarmning.
CSDDD
Corporate Sustainability Due Diligence Directive er et EU-direktiv, der handler om, at virksomheder over en vis størrelse skal sikre, at deres sociale aftryk er positivt og menneskerettigheder ikke overtrædes.
CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive er et EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Direktivet stiller krav til, at bæredygtighedsrapportering skal foretages på niveau med den finansielle rapportering. Rapporteringen omfatter blandt andet virksomhedens bæredygtigheds-strategi, -påvirkning, -risiko og muligheder, samt standarder for henholdsvis miljø, sociale forhold og ledelse (ESG).
Den Cirkulære Økonomi
Den Cirkulære Økonomi er en model for forbrug og produktion. Modellen bruges, når man snakker om, at produkters livscyklus er udvidet, takket være et miljøvenligt design, som gør det muligt at og nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter.
Downstream
Downstream er det begreb man benytter, når man omtaler de aktiviteter, der relaterer sig til anvendelse og bortskaffelse af produkter hos en virksomheds slutbrugere. Aktiviteterne ligger i Scope 3 og omfatter de indirekte udledninger, som virksomheden ikke selv har kontrol over.
Eksternalitet
Begrebet eksternalitet dækker de effekter, der påvirker menneskers velfærd, men som ikke har en markedspris, og som der derfor ikke betales for. Altså, varernes pris afspejler ikke den reelle omkostning, der er ved at producere dem. Luftforurening er f.eks. en ekstern effekt, fordi forureneren ikke betaler for det velfærdstab, der påføres andre. Ofte søger man at modvirke eksternaliteter gennem reguleringer og afgifter.
ESG
ESG betyder environmental, social og governance og er en betegnelse for en organisatorisk tilgang, som virksomheder anvender i forbindelse med at måle og forbedre sin klima- og miljømæssige påvirkning. Det kan f.eks. være i relation til FN’s verdensmål.
EU Green Deal
EU Green Deal, den europæiske grønne pagt, er en pakke med politiske initiativer, der skal bane vejen for EU’s grønne omstilling, og det endelige mål er klimaneutralitet senest i 2050. Den støtter EU’s omstilling til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne og konkurrencedygtig økonomi.
Greenhouse Gas Protocol (GhG Protocol)
Greenhouse Gas Protocol, også omtalt som Drivhusgasprotokollen, er en anerkendt emissionsberegnings-metode der opfordrer virksomheder til at opdele deres udledninger i tre typer udslip: Scope 1, Scope 2 og Scope 3. Beregningerne i de tre scopes kan ses som en opgørelse over CO2-udledninger for at forstå, hvilke forretningsaktiviteter, der har størst påvirkning på klimaet.
Scope 1: Den direkte udledning fra virksomhedens driftsaktiviteter. Det kan fx være ved forbrænding af energi i forbindelse med produktion fra kilder, som virksomheden selv ejer.
Scope 2: De indirekte udledninger i forbindelse med drift. Det kan fx være produktionen af el, fjernvarme og køling, som virksomheden køber og forbruger fra forsyningsnettet.
Scope 3: De indirekte udledninger (up- og downstream), som virksomheden ikke selv ejer eller kan kontrollere.
Greenhushing
Greenhushing er et begreb, man anvender, når en organisation eller virksomhed ikke tør fortælle om deres bæredygtige tiltag af frygt for ikke at gøre nok eller gøre noget forkert.
Greenwashing
Greenwashing er et begreb, der beskriver en situation, hvor en virksomhed markedsfører sine produkter mere klimavenlige eller bæredygtige, end de i virkeligheden er.
Klimapositiv
Klimapositiv betyder, at virksomheden reducerer flere emissioner (CO2-udledninger), end den udleder.
LCA
LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment, som på dansk betegnes som livscyklusanalyse. Metoden benyttes til at vurdere produkters potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbruget heraf.
Net Zero
Net Zero refererer til en tilstand, hvor mængden af drivhusgasser, der kommer ind i atmosfæren, går i nul med den mængde, som fjernes fra atmosfæren. Ifølge FN’s klimapanel skal Net Zero opnås af alle lande senest i 2050.
Parisaftalen
Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om en begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering. Aftalen blev indgået på COP15-klimakonferencen i Paris i 2015.
Planetære grænser
De planetære grænser refererer til grænserne for planetens økologiske system og er et bredt referencepunkt for at forstå den miljømæssige krise og konsekvenserne heraf. Forskere har opstillet en række parametre for, hvor høj menneskelig påvirkning af miljøprocesser, som der kan tillades uden, at der er risiko for dramatiske ændringer af miljøet.
Power-to-X
Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”). Begge begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer.
REACH
REACH står for Registration, Evaluation, Authorization and Restriction of Chemicals. Forkortelsen favner den proces en virksomhed skal igennem, hvis den fremstiller eller importerer et ton, eller derover, kemiske stoffer om året. Er dette tilfældet skal det registreres i REACH-databasen, hvor man vurderer og godkender kemikalier.
RECs-certificate
Et RECs-certifikat, Renewable Energy Certificate, er et grønt certifikat, som garanterer virksomheder, at den strøm, de bruger, stammer fra vedvarende energikilder.
SBTi
SBTi står for Science Based Targets initiative, og er en standard for virksomheder, der har et ønske om at understøtte Paris-aftalens klimamål. Initiativet fungerer som en metode til at forpligte sig til klimamål, der er baseret på videnskab og fokuserer på tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter.
SDG
SDG står for Sustainable Development Goals og beskriver FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Overordnet drejer indsatserne sig om at fremme bæredygtige løsninger på verdensplan for økonomi, klima, miljø, menneskerettigheder, sundhed og teknologisk udvikling.
Taksonomi
Taksonomi er et klassifikationssystem for bæredygtige investeringer baseret på fælles definitioner af bæredygtighed. Det betyder, at når en økonomisk aktivitet er miljømæssig bæredygtig, vil den udgøre et væsentligt bidrag til mindst ét af EU’s klima- og miljømål.
UNFCCC
UNFCCC er en FN-konvention og står for United Nations Framework Convention on Climate Change. Konventionen har til formål at holde udledningen af menneskeskabte drivhusgasser på et tilstrækkeligt lavt niveau.
Upstream
Upstream er det begreb man benytter, når man omtaler de aktiviteter, der knytter sig til en virksomheds leverandørkæde, fx udvinding og forarbejdning af råmaterialer. Aktiviteterne ligger i Scope 3 og omfatter de indirekte udledninger, som virksomheden ikke selv har kontrol over.
Væsentlighedsanalyse
En væsentlighedsanalyse kortlægger samfundstendenser, der kan få indflydelse på forretningen på lang sigt og identificere, hvor din virksomhed bidrager eller modvirker til bæredygtig .
Økosystem
Et økosystem består af populationer. Disse populationer består af levende organismer af samme slags, samt det ikke-levende miljø, de interagerer med, hvilket vil sige, at et samfund, der består af flere forskellige populationer, udgør et økosystem.