Kan virtuelle influencers
være troværdige?

Virtuelle influencers har vundet indpas inden for de sidste par år, og de fiktive personligheder oplever stor succes som reklamesøjler for nogle af de største fashion brands som Prada, Supreme og Nike. Men hvordan bliver opdigtede karakterer troværdige, og hvilke fordele kan der være ved at benytte sig af dem?

27. januar 2021

Det er efterhånden alment kendt i branchen, at influencer marketing ikke fungerer, hvis det fremstår utroværdigt. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at virtuelle influencere har oplevet stor fremgang de seneste år. I en tidligere artikel om samme emne så vi, hvordan fiktive personligheder virker i markedsføring. I denne artikel vil vi dykke dybere ned i, hvordan det kan lade sig gøre.

For kort at opsummere: virtuelle influencers kan beskrives som et computergenereret billede, der agerer på sociale medier på samme måde som influencers, der er mennesker af kød og blod. De er typisk designet og styret af et bureau, der skaber deres indhold og som sørger for kommercielle samarbejder.

En af de største virtuelle influencers i dag er lilmiquela med 2,9 millioner følgere. Hun er skabt af det LA-baserede bureau Brud og er bygget op gennem solid storytelling. Hun udgiver elektronisk musik, deler sine følelser og oplevelser og ytrer sig om politiske forhold som fx Black Lives Matter og LGBTQ-bevægelsen. Alt dette er med til at danne rammen for den storytelling, som 2,9 millioner følgere dagligt engagerer sig i på Instagram. Hun inspirerer og kommunikerer tydeligt et gennemgående budskab. Følgerne inspireres til at gå efter deres drømme, stå inde for deres værdier eller turde tage det tøj på, de vil. Kigger man på hendes kommentarfelt, vil man hurtigt opdage, at brugerne interagerer med hende og tager hende alvorligt.

Denne form for storytelling er også grundlaget for mange andre virtuelle influenceres succes. Som følger bliver man lukket ind i et fiktivt og kreativt univers, hvor man for en kort stund kan lade sig rive med og blive underholdt. Dette er muligt, fordi vi i forvejen godt ved, at Instagram ikke viser os den fulde historie og vi ser ikke, hvad der foregår bag kulisserne. Vi har accepteret præmissen om den iscenesættelse og usandhed, der følger med på sociale medier, men alligevel er fænomenet offer for modreaktioner. Men hvorfor oplever nogle virtuelle influencere modreaktioner mens andre får succes? 

Det uvirkelige må ikke blive for virkeligt  

For at en virtuel influencer skal virke troværdig, er det netop den hårfine balance mellem virkelighed og fiktion, der er væsentlig. Som mennesker oplever vi hurtigt ubehag ved mødet med meget realistiske, men alligevel ikke helt, menneskelignende robotter – et fænomen, der også er kendt som ”The Uncanny Valley”-princippet.

Uncanny Valley kan defineres som folks negative reaktion på livagtige robotter. Det opstår, når fiktive karakterer bliver for menneskelignende og realistiske. For at undgå Uncanny Valley princippet skal man derfor bevare fiktive elementer, så der ikke hersker tvivl om, hvorvidt karakteren er virkelig eller uvirkelig. Netop den skillelinje har skaberne af lilmiquela ramt. Selvom man ved nærmere eftersyn godt kan se, at hun ikke er ægte, kan man alligevel komme i tvivl. Det skaber nysgerrighed, men gennemsigtighed er også vigtigt, så følgeren ikke føler sig ført bag lyset. Lilmiquela er blevet transparent omkring sin fiktive identitet, men i starten blev det holdt skjult, hvilket skabte vrede hos følgerne.

Kommercielle fordele

Ulemperne ved at benytte en virtuel influencer handler i høj grad om skepsis og etik. Flere stiller spørgsmålstegn ved årsagen til at skabe falske personligheder. Hvorfor skal vi følge nogen, der ikke findes? Hvordan kan noget uvirkeligt være troværdigt? Fratager vi arbejde fra influencers af kød og blod? Disse spørgsmål florerer i forhold til de virtuelle influencers, men kan vendes til en fordel, da omtalen kan øge eksponeringsgraden og dermed kan der drages fordel af den ’hype’, der er ved brugen af dem.

En anden fordel er graden af kontrol. Mange brands oplever menneskelige fejl ved arbejdet med influencers. Det kan både handle om influencerens ageren eller udtalelser, som enten er uhensigtsmæssige eller ikke stemmer overens med brandets værdier. Det kan også omhandle timing, briefs eller markedsføringsloven, som influenceren ikke formår at overholde. Nogle af disse udfordringer kommer man uden om ved at bruge virtuelle influencers. Kontrollen er dermed større, da den virtuelle influencer kan ’styres’ på et helt nyt niveau.

Det kræver dog, at skaberen forstår præcis, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion går, og man skal derfor vælge sin virtuelle influencer med omhu.

Virker det i Danmark?

Selvom virtuelle influencers ikke har vundet lige så stort indpas i Danmark som i andre dele af verden, findes der gode danske eksempler såsom Miljømulle. Hun er skabt af den danske influencer Emilie Lilja og er et ekstra ’ben’ i Emilies kommunikation om klimaforandringer og bæredygtighed. Miljømulle er en slags ’avatar’, som nu optræder selvstændigt på Instagram. Man er dog ikke i tvivl om, at det er Emilie Lilja, der er dukkeføreren, så her er der altså tale om et supplement til en reel influencer for at kommunikere et bestemt budskab.

Skal man bruge en virtuel influent i sin markedsføring?

Virtuelle influencere har en række fordele, når vi ser på deres anvendelse i markedsføringsøjemed, men der skal stadig trædes varsomt i udformningen af dem. Det vigtige er, at man er bevidst om Uncanny Valley-princippet og sikrer sig, at fiktive elementer i karakterens udtryk er integreret. Det uvirkelige må ikke blive for virkeligt – dét er oftest årsagen til forargelse hos modtageren. Men formår man at skabe den rette hype omkring sin anvendelse af en virtuel influent, har man en professionel og kontrollerbar platform, der kan bidrage til storytelling på et nyt niveau.