CEO activism

I sidste uge blandede ISS og IKEA sig i diskussionen om den danske regerings paradigmeskifte i udlændingepolitikken. De to virksomheder har mange flygtninge ansat, og de frygter begge, at truslen om hjemsendelse vil gå ud over de ansattes motivation og engagement. De siger, at det bliver svært for dem at planlægge langsigtet. Markeringerne affødte politiske reaktioner fra både den ansvarlige minister og oppositionen.

Det er ikke første gang, at virksomheder eller arbejdsgiverorganisationer hejser et flag i debatten om integration og adgang til udenlandsk arbejdskraft. Men måske står vi i en situation, hvor vi også i Danmark i fremtiden vil se mere aktivistiske virksomheder.

Den internationale tendens er, at fremtidens medarbejdere og fremtidens stakeholdere forventer, at toplederen og virksomheden tager del i samfundsdiskussionen og viser synligt ansvar for samfundsmæssige udfordringer. Udenlandske analyser peger på, at befolkningerne mener, at en topleder bør føre an, når det gælder forandringer og ikke vente på regeringerne. Specielt forventer man, at toplederen kan skabe en forskel, når det gælder områder som ligeløn, diskrimination, tilpasning til fremtidens arbejdsmarked, miljø og datasikkerhed. Andre analyser peger på, at den såkaldte millenial generation også er markant mere positivt stemt over for CEO activism end ældre generationer. Hver tredje millenial er mere loyal over for sin arbejdsplads, hvis deres topleder deltager i en offentlig debat om et varmt politisk emne.

I magasinet ’Ledelse i dag’ har Gitte Gravengaard, Anders Monrad Rendtorff og jeg skrevet en artikel ’CEO Activism – når toplederen går aktivistisk til værks’. Artiklen bygger på analyser fra bl.a. Harvard og Stanford og vores interviews med danske topchefer som del af forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’. Læs artiklen her.