Covid­19: Intern kommunikation har aldrig været vigtigere

Der er mange iagttagelser, læringer og refleksioner i landets organisationer i denne corona-tid. Intern kommunikation har sjældent været vigtigere, og både små og store organisationer kan med fordel bruge denne periode til at få kommunikationen mellem medarbejdere og ledere i en retning, som på sigt kan være til stor gavn for både forretning og trivsel. Vi har samlet seks perspektiver om en forandret intern kommunikation

29. april 2020

Man behøver ikke opfinde alt selv. Man kan sagtens kigge sig omkring for både at blive klogere og blive inspireret. De internationale organisationer med operation i udlandet oplever allerede nu, at der er et globalt mønster i smitten. Det, man oplevede i Asien, er for længst kommet til Europa og er i fuld gang i USA og Syd- og Mellemamerika. Det vil sige at medarbejdere, ledelse og operations kommer til at opleve de samme udfordringer. Kommunikationsafdelingen kan derfor række ud til peers, der allerede er blevet erfarne på lyntid. Og man kan også med ret stor sikkerhed forudse, hvad der kommer til at ramme ens organisation. Men hvad er så best practice, hvad er de gode råd? Vi har samlet seks perspektiver om en forandret intern kommunikation.

Potato, potato

De klassiske metoder virker. Alt det, som man har prædiket i årevis, ser ud til at få et publikum nu. Synlig ledelse, frekvent optræden, relevant indhold. Det virker. Hyppig intern kommunikation på de relevante kanaler. Det virker. Mellemlederen som reel kommunikatør. Det virker. Og det er det, som den typiske kommunikationsafdeling tager fat i. Det kan se forskelligt ud, der kan være forskellige niveauer af kreativitet, der kan være forskellig vinkling. Men de klassiske metoder virker. Brug dem.

Flere faser

Man skal betragte corona-krisen i forskellige faser. De fleste er nu forbi den første fase, som vi kan kalde klassisk krisekommunikation. Der var det vigtigt at etablere talspersonerne og få styr på budskaber og kanaler. Vurdere om man skulle trøste, informere eller hvad der nu var vigtigt. Men denne aktuelle fase 2 er vanskeligere. At komme tilbage, når man ikke rigtigt er tryg ved det. At skulle tilgodese både de medarbejdere, der arbejder hjemme versus de medarbejdere, der er i felten. At skulle motivere til at arbejde sammen igen, på nye måder. Det er vanskeligt, det er mindre forudsigeligt, og det kommer til at tage lang tid. Men det åbner samtidig for mange nye metoder og formater.

Tæt på rigtig dialog

Jo, medarbejdere vil gerne i dialog med ledelsen og hinanden. Der har måske bare sjældent været relevante emner at diskutere. Men nu er der et fælles emne, en fælles udfordring, hvor ingen har patent på den rigtige løsning. Men en ledelse skal tage beslutninger, og medarbejdere skal leve med dem og efter dem. Så involvering har fået ny næring. Kommunikationsafdelinger oplever overalt, hvordan organisationen reelt er fælles. Medarbejdere optager og deler hverdagssituationer, kommenterer på den globale situation og vil faktisk rigtigt gerne være med. Det er en reel interesse, som kommunikationsafdelingen kan udvikle.

Adfærdsdesign er blevet meget praktisk

Vi har talt adfærdsdesign i flere år som det nye sort. Nu er behovet her. For ændringer af vaner er alfa og omega. Storkontoret, som har været forherliget længe, er med et blevet en frygtens savanne. Hvordan skal man regulere afstand og hverdagsadfærd? Kaffeøerne, frokosten, som for mange medarbejdere er dagens højdepunkt, er nu uden både buffet og socialt samvær. Og hvordan skal man passere hinanden på trappen, på de smalle gange, i printerrummet? Der er rigeligt med små hverdags-praktiske opgaver, der kræver stærkt, kreativt og relevant design for at kunne lykkes. Så kom hellere i gang.

Masser af anledninger, hjælp-til-selvhjælp

Anledninger er et nøglebegreb i toplederkommunikation. Man kan planlægge meget, men de der planer føres sjældent ud i livet. Derimod er der mange anledninger, hvor en topledelse for alvor har brug for og efterspørger dygtig kommunikationsrådgivning. Sådan en periode er vi i nu. Behovet for toplederen som organisationens talsperson er indiskutabelt. Ligesom der ikke er tale om en engangs-forteelse. Nej, tværtimod. Frekvensen er i top. Samtidig med at mange arbejder hjemme. Så hjælp-til-toplederens selvhjælp er en efterspurgt vare. Topleder-selfies, træning over Teams etc, etc, er eksempler på de anledninger, der bringer rådgiveren tættere på toplederen, og som gør toplederen dygtigere til at være… topleder. Mere af det.

Organisation bliver til fællesskab

På samme måde oplever mange kommunikationsafdelinger, at man faktisk er ressourcestærk. For de fælles udfordringer, det koordinerende ansvar og det reelle fællesskab har (for en tid) fjernet grænserne mellem corporate og linjen mellem centrale og decentrale funktioner, mellem lande og HQ. For der er mere end nogensinde én opgave, som skal løses af én organisation.

Hvad venter så bagefter?

Jo, der er nok ikke noget bagefter. Vi er sikkert i et nyt normalt, som vi skal lære at beherske. En central udfordring er derfor at navigere de øgede muligheder, større forventninger og stigende (med)ansvar. Måske kan man sige, at kommunikationsafdelingerne nu har fået den mulighed, som man længe har ønsket sig. Måske er kommunikationsafdelingen også ved at lære, at det faktisk er krævende. Mere arbejde, højere tempo og enklere prioritering, selvom der er kommet mere.