Prioritér den finansielle
kommunikation i usikre tider

Mediernes dækning af en børsnoteret virksomhed har direkte indflydelse på aktiekursen. I usikre tider som nu har virksomhedens finansielle kommunikation derfor ekstra stor betydning og bør have enhver topleders bevågenhed. Vi har talt med en forsker på området for at finde svar på, hvordan finansiel kommunikation kan gribes an i en krisetid.

27. august 2020

Intet er, som det plejer. I godt et halvt år har danske virksomheder levet i skyggen af en global pandemi, der har rystet hele verden. Selvom tal for andet kvartal ganske vist viser, at landets C25-virksomheder over en bred kam klarer sig helskindet gennem krisens første halvleg, og det danske BNP er faldet mindre end andre europæiske lande, rummer fremtiden stadig meget usikkerhed.

Det er i usikre tider, at virksomhedernes finansielle kommunikation til omverdenen skal prioriteres ekstra højt. Det understreger Lea Vindvad Hansen, der er ph.d.-studerende og forsker i finansiel kommunikation ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

”I usikre tider bør børsnoterede virksomheder skrue ekstra meget op for den eksterne kommunikation. Ellers risikerer man, at der opstår et ’vakuum’, som ens interessenter – hvad enten det er investorer eller finansjournalister – selv udfylder med deres fortælling af, hvordan det går i virksomheden. Så er det bedre selv at tage styringen,” forklarer Lea Vindvad Hansen.

Du kan ikke ikke kommunikere

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken strategi man ønsker at forfølge i sin kommunikation til investormarkedet. Det valg afhænger selvfølgelig af virksomhedstype og branche. Lea Vindvad Hansen peger på tre grundlæggende måder, virksomheder reagerer i usikre tider, og som hver især har effekt på investorernes vurdering:

Fight: Virksomheden er agil, ændrer sin forretningsmodel allerede i starten af krisen og kommunikerer åbent om det. Det er disse virksomheder, finansjournalister ynder at hylde med meget spalteplads, sådan som vi også har set det under coronakrisen (omlægning af produktion, nye digitale forretningsmodeller osv.). Nogle investorer kan lide det, mens det for andre investorer kan virke ustabilt og skødesløst.

Flight: Virksomheden anser ikke krisen som et stort problem og står fast på sin eksisterende strategi og forretningsmodel. For nogle investorer kan det virke, som om virksomheden er ’tonedøv’ eller benægter omstændighederne, og det kan skabe usikkerhed.

Freeze: Virksomheden paralyseres og gør intet. Den benægter ikke omstændighederne, men fortsætter blot ufortrødent og viser sig ikke omstillingsparat. For nogle investorer kan det virke skrøbeligt, når virksomheden ikke kommunikerer om en mulig Plan B.

Derfor er det slet ikke uvæsentligt, hvad og hvordan virksomheden kommunikerer om sin finansielle performance til omverdenen. ’Man kan ikke ikke kommunikere’, sådan som et kendt ordsprog lyder.

Men hvordan bør man så gribe sin finansielle kommunikation an, når usikkerhed og krisestemning præger hverdagen? Også dét har Lea Vindvad Hansen nogle råd til:

Vær ærlig og transparent. 

Det gælder også, hvis resultatet ikke er som forventet. Forskning viser, at en høj grad af transparens i den finansielle kommunikation blandt andet fører til, at investorerne nærer højere tillid til virksomhedens ledelse, og aktien tildeles højere P/E (price earning). Man bør derfor i sin kommunikation lægge vægt på at forklare, hvad årsagen til problemerne er, og måske med en handlingsplan vise, hvordan virksomheden vil rette op på det. Selvom ærligheden giver et ’rap over nallerne’ på den korte bane i form af fald i aktiekursen, vinder virksomheden tillid og troværdighed på den lange bane.

Vær ikke mere positiv, end tallene kan bære.

Lea Vindvad Hansens egen forskning, baseret på mediedækning af danske og udenlandske børsnoterede virksomheder, viser, at jo mere positivt en virksomhed taler om sit eget regnskab, jo mere negativ er journalisten i sin dækning. Det var en udvikling, der tog fart efter finanskrisen, hvor finansjournalister hellere spidsede den kritiske pen end at risikere, at virksomhedernes egne ord fra pressemeddelelser passerede uhindret ud i spalterne. Derfor er det værd at holde igen med superlativerne i regnskabs- eller pressemeddelelsen, og forsøg ikke at skrive de mindre gode resultater helt ud af teksten. Fortæl hellere om, hvilke kortsigtede konsekvenser krisen har for jeres virksomhed, og hvad I vil gøre ved det.

Skab en samtale om jeres nøgletal.

Meget finansiel kommunikation er præget af traditionel envejskommunikation. Dermed udnytter mange virksomheder slet ikke det potentiale, der ligger i regnskabsaflæggelser som en anledning til at repetere sin strategi, purpose eller andre strategiske budskaber over for nøgleinteressenter. Hvorfor ikke skabe noget interessant indhold og gå i dialog med interessenterne på flere kanaler, fx LinkedIn eller Twitter? Måske kan regnskabet deles op i mindre ’bidder’, som vinkles til forskellige medier og målgrupper, fx i korte videoer. Flere danske virksomheder, for eksempel PFA, eksperimenterer for tiden med korte videoer på sociale medier, hvor deres økonomiske eksperter eller topledelse taler til målgruppen.

Skab digitale løsninger, der inddrager og formidler visuelt.

Selvom finansiel kommunikation per definition er faktabaseret, så er det også storytelling. Bryd med den traditionelle pdf, der sendes bredt ud, ved at formidle nøgletallene via interaktive, digitale løsninger. Der findes flere virksomheder, der lige nu eksperimenterer med interaktive finansielle rapporter. En af dem er biludlejningsfirmaet Sixt, der lykkes rigtig fint med at kommunikere om deres finansielle resultater med figurer, som læseren selv kan navigere i. Også bæredygtighedsorganisationen Amfori, det globale teleselskab Vodafone og sundhedsforsikringsselskabet Oscar har gode bud på digitale løsninger, der er værd at lade sig inspirere af.