Rådgiverrollen kommer ikke af sig selv

Derfor har vi i år ændret konceptet til at være et forløb på to kursusdage med en mellemliggende hjemmeopgave og overskriften ’strategisk kommunikationsrådgiver,’ hvor der har været langt mere fokus på, hvordan man som kommunikatør træder i karakter og bringer sine kompetencer og fine modeller rigtigt i spil.

Tilbagemeldingen fra kursisterne tyder på, at vi har ramt et behov med denne ændring. For hvad er det egentlig, der primært står i vejen i hverdagen ude i virksomhederne? Det er ikke manglen på modeller eller metoder. Det er oplevelsen af manglende forståelse hos forretningen. Skæve forventninger til hvad kommunikation skal bidrage med. Interne magtkampe. Ledere der selv mener, at de er eksperter i kommunikation. Det handler mere om personlige relationer, gennemslagskraft og evnen til at lede opad og til siden end om at være en god kommunikatør.

Her er et par gode råd fra kursusforløbet til dig, der gerne vil træde mere ind i rådgiverrollen:

Stil spørgsmål om andet end kommunikation

Som du råber i skoven, får du svar. Og hvis du kun stiller kommunikationsspørgsmål om for eksempel målgrupper, budskaber og kanaler, så får du også mere eller mindre kvalificerede svar om kommunikation tilbage fra forretningen. Gør det i stedet til en vane at stille spørgsmål til forretningen: Hvad er jeres udfordringer lige nu? Hvordan oplever I relationerne til kunder, potentielle medarbejdere og andre stakeholdere? Hvordan oplever I vores positionering? Osv.

Det vil gøre dig klogere på forretningen, men det vil også positionere dig som en rådgiver, der er interesseret i forretningen og i at udvikle kommunikation, der understøtter dens mål. Og hvis du ikke spørger til det, undgår du måske også, at ledere og andre blander sig for meget i valg af kanaler, farver, billeder, ordvalg osv., som er din faglighed. Ikke deres.

Bevæg dig ud af komfortzonen

Vi har det alle sammen bedst der, hvor vi kan trække på erfaringer og arbejde med velkendte ting. Der hvor vi kan få lov at være eksperten. Problemet er, at det kan være begrænsende for din faglige udvikling og ikke mindst være med til at låse dig fast i rollen som ren producent. Groft sagt: Hvis du bliver oplevet som en ihærdig autoritet på stavning og kommaer, er det ikke nødvendigvis adgangsbillet til at side med om bordet, når krisen kradser, eller en stor forandring skal forklares af den øverste ledelse.

At gribe rådgiverrollen kræver, at du vover dig ind i situationer, hvor du ikke nødvendigvis kan trække på din personlige erfaring og komme med et klar-parat-svar.

… men hav alligevel altid en mulig løsning i ærmet

Selv om du skal ud af komfortzonen og forhold dig nysgerrigt og spørgende, så vil du uvægerligt ende i situationer, hvor folk vender sig mod dig og beder om et ekspertsvar: ”hvad synes du, at vi skal gøre.” Så et godt råd er også at forberede sig godt. Hvis du vover dig ind i situationer, hvor du er på erfaringsmæssig udebane, så tænk igennem, hvad mulige løsninger kan være, så du altid er klar til at spille bolden.

Måske er løsningen at du går i produktions-mode og får skrevet et godt svar eller lavet en lille plan. Der er ikke en modsætning mellem at være producent og rådgiver. Tværtimod. Du kan ofte bringe din strategiske tænkning bedre i spil gennem dine kommunikationsprodukter end ved at snakke om den.

Udnyt de gyldne anledninger og led opad

Hvornår er ledelsen eller andre i forretningen egentlig klar til at se dig træde ind på scenen som rådgiver? Det korte svar: Når de har allermest behov for det. Hvis du gerne vil styrke din position som rådgiver, så skal du holde godt øje – og måske endda ligge på lur efter anledningerne: Mediekrisen, den nytiltrådte direktør, det vigtige forandringsprojekt osv.

Rådgiverrollen er ikke en, du bliver givet. Du skal selv tage den og have modet til at gå på scenen og træde i karakter, når lejligheden byder sig.