Topledelse:
Hvilke kompetencer er vigtigst, hvis du vil
lykkes som kommunikationsdirektør?

Kompetence er ikke noget, man har. Det er noget, man udviser gennem handling. Fra det perspektiv har vi givet vores bud på i alt ni elementer af kompetence, der er vigtigst for fremtidens kommunikationsdirektører i en tid med hastig forandring.

26. september 2020

Kvalifikationer? Færdigheder? Eller måske egenskaber? Det er ord for det samme og så alligevel ikke. Når man vil sætte ord på, hvilke krav der stilles til fremtidens kommunikationsdirektør, kommer man nemlig hurtigt til kort ved kun at fokusere på faglige kvalifikationer, nedarvede egenskaber eller indøvede færdigheder. Det har Anders Monrad Rendtorff og Kristian Eiberg erfaret i løbet af forskningsprojektet om ’Toplederkommunikation og fremtidens rådgiver’, som de har arbejdet på siden 2018 sammen med ph.d. Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet.

Et mere dækkende ord er ’kompetencer’, og det var netop indledningen til vores seneste faglige arrangement, som vi havde samlet knap 30 kommunikationschefer til:

”Kompetence viser man kun gennem sine handlinger. Så hvis man er en kompetent rådgiver for en CEO, er det fordi, man ved, hvordan man skal handle i forskellige situationer,” forklarede Kristian Eiberg og refererede til det teoriske fundament, de i forskningsprojektet har brugt som prisme til at analysere og forstå 72 kvalitative interviews med både kommunikationschefer og CEOs.

Fem ledelsesdiscipliner og ni kompetencer
Hele grundidéen med forskningsprojektet er blandt andet at sætte ord på, hvad det kræver for at lykkes som rådgiver for en topleder i en virkelighed under konstant forandring:

”Der er store forandringer i gang i virksomheder og organisationer, som handler om øget hastighed, større krav til transparens, øgede krav til ansvarlighed og skærpede krav til governance. De forandringer sætter organisationer under pres, de sætter CEOen under pres, og dermed sætter de også CEOens rådgivere under pres. For hvordan støtter man en CEO, som skal håndtere alt det?” spurgte Kristian Eiberg retorisk.

Et svar på det spørgsmål kan findes i de fem ledelsesdimensioner, som forskningsprojektet har analyseret sig frem til, og som tidligere er beskrevet her. Som kommunikationsdirektør er det vigtigt at kunne interagere med forskellige interessenter i løbet af en dag. Man skal både kunne:

• Lede sit team
• Lede sine peers
• Lede de eksterne interessenter
• Lede sin CEO
• Lede sig selv

Det er altså et komplekst interessentlandskab, man skal navigere i, hvilket kræver særlige kompetencer at kunne håndtere. Helt konkret peger forskningsprojektet på ni kompetenceelementer, som skal bringes i spil for at lykkes i jobbet som kommunikationsdirektør:

I figurens kerne ligger de grundlæggende kompetenceelementer såsom færdigheder (fx mundtlig formidling, procesdesign), viden (fx om kommunikation, ledelse, økonomi) og mindset (fx tilgang til en opgave).

”De udgør noget basalt, der bare skal være til stede. Nogle interviewpersoner kalder dem endda ’hygiejnefaktorer’,” forklarede Kristian Eiberg.

Uden om kernen ligger seks udvidede kompetenceelementer: Strukturel forståelse, Beslutningstagning, Socialitet, Personlig profil, Kreativitet og Intuition. Det er dem, kommunikationsdirektørerne trækker på, når de skal bringe sig selv i spil og sætte deres aftryk i virksomheden fra et kommunikationsperspektiv.

Kommunikatører skal bringe sig selv i spil
Men ét er teori, noget andet er praksis. Vækker de ni kompetenceelementer genklang hos praktikerne, der skal løfte jobbet til hverdag? Anders Monrad Rendtorff interviewede to erfarne kommunikationsdirektører foran publikum for at få deres ord på, hvilke kompetencer de finder vigtigst for at lykkes i deres arbejde.

Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør i Dagrofa, har især oplevet, at hendes ’personlige
profil’ gjorde en positiv forskel, da hun for et år siden tiltrådte sin nye stilling:

”De basale ting er på plads. Der, hvor jeg sidder nu, skal jeg bruge mig selv rigtig
meget. Synlighed i koncernen er vigtig. Jeg har for eksempel prioriteret at være med på vagt fra tidlig morgen sammen med købmændene for at forstå og tale med dem. Det har givet mig en kæmpe forståelse for dem og for deres hverdag, og det giver en gensidig respekt,” forklarede hun.

”Min intuition fylder også mindre nu end tidligere i min karriere, hvor data og fakta er dét, jeg tager udgangspunkt i. Og så er det blevet endnu vigtigere, at jeg har en forretningsforståelse og kan læse og forstå regnskaberne.  Det giver en helt anden forståelse af virksomheden og den større sammenhæng, vi er en del af,” lød det fra Mariam.

Se på virksomheden udefra
Forretningsforståelse – i figuren kaldet ’strukturel forståelse – er også blandt de kompetence-elementer, som Mads Twomey-Madsen trækker på for at bringe sig selv i spil som kommunikationsdirektør i Pandora:

”Jeg bruger meget, at jeg med min kommunikationsfaglighed kan se tingene udefra og på en anden måde, og så stiller jeg spørgsmål som ’Hvad er en virksomhed i et samfund?’ og handler ud fra det perspektiv.”

Han er for knap tre år siden skiftet fra Novozymes til Pandora, og det har også givet lejlighed til at se på sig selv på ny:

”Et jobskifte er en god mulighed for at reflektere. Da jeg skiftede til Pandora, overvejede jeg, hvor jeg skulle sætte stikket ind i denne virksomhed, hvor tingene går rigtig stærkt: Hvordan kan jeg komme hen til kernen og gøre en forskel? For mig handler det om at være tæt på forretningen og turde træffe nogle ledelsesmæssige valg. Kommunikationsplaner er gode, men man skal man passe på med at lave for mange af dem, for der er ikke mange andre, der læser dem end kommunikationsafdelingen. Vi skal mere end det,” lød det blandt andet fra Mads Twomey-Madsen.

Et helt aktuelt eksempel er Pandoras håndtering af coronakrisen, som Mads Twomey-Madsen står i spidsen for.

”Kommunikatører har en tendens til at holde sig tilbage, når det ikke direkte berører kommunikation. Jeg leder den arbejdsgruppe, der håndterer de udfordringer, der følger med coronakrisen. Ofte vil man som kommunikationsperson først koble sig på et projekt, når beslutningerne skal kommunikeres ud. Men vi har meget at byde på som kommunikatører, fordi vi har forståelse for mange interessenter og ser virksomheden i en bred kontekst. Vi kan træffe beslutninger efter, hvilken rolle virksomheden spiller i samfundet, og vi har også indsigter i, hvad det betyder for medarbejderne. Jeg har fået mulighed for at træde ind i det ledelsesrum, og jeg kører det ligesom mange andre projekter,” fortalte han.

Investér i at kende dig selv
Netop det med at gribe de muligheder, der opstår, er vigtigt for at bringe sig selv mere på banen i virksomheden. Det var blandt budskaberne fra dagens sidste interviewperson, Henrik Greisen, der er Managing Partner i executive search virksomheden Human Capital Group.

”At bringe sig selv i spil er en enorm positioneringsvariabel på alle mulige måder,” sagde Henrik Greisen, der denne eftermiddag var inviteret til at give sit perspektiv på, hvad hans kunder, det vil sige CEOs, stiller af krav til kommunikationsdirektører:

”Et godt råd er at fokusere på kompetenceafklaring. Det er et forfærdeligt ord, men det er vigtigt. Men med det mener jeg at investere i selvindsigt, for eksempel om hvordan man reagerer i pressede situationer. Hvis man kender sig selv, ved man også, hvordan man reagerer og hvordan man dermed bedst kan blive støttet eller suppleret af andre. I jobinterviews er det en styrke, hvis man udviser selvindsigt,” forklarede Henrik Greisen.

Vi afholder løbende faglige arrangementer inden for kompetenceområderne toplederkommunikation, employer branding og marketing PR. Du kan finde oversigten over kommende arrangementer her.