• Om os
  • People
  • Kompetencer
  • Cases
  • Indsigter
  • Træning
  • Jobs
  • Kontakt
  • Da
  • En

Toplederkommunikation:
Tilbage til fremtiden

by Kristian Eiberg

Administrerende direktør og partner
+45 22 65 52 51
kristian@relationspeople.dk

I år fejrer RelationsPeople 20 års jubilæum. Det giver anledning til at reflektere over den udvikling, der er sket over årene og de erfaringer, vi har gjort os. For Kristian Eiberg er 20 års erfaring nyttig, men ikke en nødvendighed – i hvert fald ikke, hvis vi taler om, hvad der former den kompetente rådgiver. Selvom de 20 års erfaring uden tvivl ville have været rare at have, dengang han stod som ung rådgiver, afslører han også, at erfaring ikke alene gør dig til en dygtig rådgiver.

26. august 2020

Scenen er en børsnoteret virksomhed anno 1997: Jeg skiftevis krummer tæer og bliver meget nysgerrig ved tanken om, hvad CEO’en i selskabet tænker om sin nyansatte kommunikationsansvarlige, der i en alder af 30 år skal rådgive ham og den internationale koncern om kommunikation. Hvad har han ikke tænkt? Især husker jeg den pause, der opstod, kort efter jeg var startet, da jeg af CEO’en fik at vide, at det var ham, der havde skrevet den del af årsberetningen, jeg netop åbent havde kritiseret. Heldigvis var han hurtig nok til på stedet at give mig ansvaret for den næste årsrapport. Og den næste. Og den næste.

Her to årtier senere har jeg haft rig lejlighed til at spejle mit 30-årige jeg i de 55 kommunikationsrådgivere, vi har interviewet i forbindelse med vores forskningsprojekt med Københavns Universitet om ’Toplederkommunikation og fremtidens rådgiver’. Vi – Anders Monrad Rendtorff, Gitte Gravengaard og jeg – har de sidste otte måneder analyseret vores interviews for at finde frem til, hvilke kompetencer der er vigtigst, hvis man skal være en effektiv kommunikationsrådgiver for den øverste ledelse.

Erfaren er ikke lig kompetent

Lad mig starte med at slå fast, at vi i vores interviews har mødt mange yngre, succesfulde kommunikationsrådgivere for topchefer. Alder giver mulighed for at opnå erfaring, der kan være praktisk i mange sammenhænge. Men vores interviews underbygger pointen om, at mange år i faget ikke automatisk giver de kompetencer, der gør, man klarer sig godt. Man er altså ikke kompetent, bare fordi man er erfaren.

Vores interviews peger på tre basale kompetenceelementer. Den kompetente rådgiver er således karakteriseret ved at:

  • have kommunikationsfaglig viden,
  • mestre en række kommunikationsfærdigheder i praksis og
  • have et mindset om at ville sit job

De kompetencer kan den yngre rådgiver uden så lang livserfaring sagtens have. Men de basale elementer er netop blot basale. De er ikke tilstrækkelige.

Uforudsigelighed kalder på flere kompetencer

Med coronakrisens indtog har vi som rådgivere været vidner til, at kundernes virkelighed er blevet udfordret pludseligt og grundlæggende. De kommunikationsansvarlige hos kunderne har nu en central rolle i at hjælpe topledelsen med at sætte retning, give mening og tilpasse kommunikationen til den foranderlige verden, virksomheden skal navigere i.

Det får mig til at tænke på VUCA-begrebet (Volatility, Uncertainty, Complexity, Ambiguity), som jeg på en konference for nogle år siden brugte til at teoretisere uforudsigelighed over for 100 tilhørere. Dengang gav begrebet langt mindre mening, end den gør i dag. For i 2020 har coronakrisen desværre givet VUCA-begrebet et comeback og er blevet en god ramme til at prøve at forklare og forstå, hvad der sker.

Da coronakrisen ramte, var vi i forskningsprojektet i gang med at analysere og identificere, hvordan vi kan karakterisere den effektive, kompetente kommunikationsrådgiver med andet end de tre basale kompetenceelementer, jeg allerede har nævnt. For os er der ikke tvivl om, at den VUCA-verden, som coronakrisen har bidraget til, i langt højere grad end tidligere kalder på andre elementer i kompetencebegrebet. Eller sagt med andre ord: Der er hygiejnefaktorer, der bare skal være i orden, og så er der andre, der gør en markant forskel. Og de sidste bliver endnu vigtigere midt i den uforudsigelighed, coronakrisen har skabt.

Tre blev til ni

Til at supplere de tre basale kompetenceelementer har vi analyseret os frem til seks yderligere karakteristika, der kendetegner den effektive og kompetente kommunikationsrådgiver for en topchef. Vi glæder os til i september at præsentere alle ni kompetenceelementer, og vi glæder os til at gå i dialog med alle dem, der rådgiver topledelser til daglig, for at se, om og hvordan det giver mening i praksis at tale om kompetencer ud fra det begrebsapparat, vi lægger frem.

Vores arbejde med de i alt ni kompetenceelementer har kvalificeret det blik, jeg indledningsvist kastede på mit 30-årige jeg. Jeg kan bedre i dag forstå, hvad det var, jeg kunne – og ikke kunne – i den rådgiverrolle, jeg havde fået dengang. Gid jeg dengang havde haft mit 54-årige jeg til at hjælpe mig med at forstå, hvordan jeg selv kunne tage hånd om min faglige udvikling for at forblive en relevant rådgiver for topchefer i fremtiden, i stedet for at overlade det til tilfældigheder.

Jeg håber, at vi med afsæt i forskningsprojektet kan hjælpe andre rådgivere og potentielle rådgivere bedre på vej.

Tilmeld nyhedsbrevKristian EibergArtiklerLederkommunikation
Case
Aktivering af værdier i international ledergruppe
LederkommunikationTræning
Efter ekspansiv udvikling og tæt på en fordobling i antallet af medarbejdere, havde Inter IKEA Centre Group A/S brug for at få styrket den værdibaserede ledelse i virksomheden.
Artikel
CEO-aktivisme: Når topchefen taber tålmodigheden
by Kristian Eiberg
Lederkommunikation
Når Joe Biden i sin indsættelsestale talte om heling af det amerikanske folk som en af sine hovedopgaver som ny præsident, satte det retning for et præsidentskab. Omvendt er det med hans forgænger som undtagelsen også det, man håber på at høre fra en statsleder, der står over for en splittet nation og et spinkelt parlamentarisk grundlag. Men når topchefer i erhvervslivet som Henrik Poulsen, Jeff Gravenhorst eller Jim Hagemann Snabe udtaler sig om deres bekymring ved en stigende polarisering i samfundet og i verden, stopper vi op, fordi det er usædvanligt. For hvorfor udtaler de sig om noget, der ikke direkte har relation til deres virksomheder?
Artikel
Topledelse: Hvilke kompetencer er vigtigst, hvis du vil lykkes som kommunikationsdirektør?
by Nina Faurby
Lederkommunikation
Kompetence er ikke noget, man har. Det er noget, man udviser gennem handling. Fra det perspektiv har vi givet vores bud på i alt ni elementer af kompetence, der er vigtigst for fremtidens kommunikationsdirektører i en tid med hastig forandring.
Event
Hvad er de vigtigste kompetencer for fremtidens kommunikationsdirektør?
Lederkommunikation
Hvad skal du kunne for at rådgive din topledelse om kommunikation i fremtiden? Hvilke konkrete kompetencer er vigtigst for at lykkes? Og hvad lægger toplederne vægt på i rekrutteringen af deres næste kommunikationsdirektør?
Workshop
Workshop: Sådan bliver du en bedre kommunikationsrådgiver for din topleder
ForandringskommunikationLederkommunikation
Der har aldrig tidligere været større krav til de øverste ledere om at kommunikere klart og engagerende både internt og eksternt. Det skaber nye muligheder for de kommunikationsafdelinger, der rådgiver toplederne, men det stiller også nye krav.
Artikel
Covid-19: Intern kommunikation har aldrig været vigtigere
by Anders Monrad Rendtorff
ForandringskommunikationIssues Management og krisekommunikationLederkommunikation
Der er mange iagttagelser, læringer og refleksioner i landets organisationer i denne corona-tid. Intern kommunikation har sjældent været vigtigere, og både små og store organisationer kan med fordel bruge denne periode til at få kommunikationen mellem medarbejdere og ledere i en retning, som på sigt kan være til stor gavn for både forretning og trivsel. Vi har samlet seks perspektiver om en forandret intern kommunikation

RelationsPeople
En del af PeopleGroup

Vester Farimagsgade 41
DK 1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

RelationsPeoples
behandling af persondata

cookie-indstillinger
Dette site bruger cookies. Acceptér - Afvis eller gå til cookie-indstillinger for at ændre dine præferencer. Læs mere
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Analytics

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

Uncategorized

Undefined cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.

Advertisement

Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.

Gem & Acceptér