• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Bog
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
RelationsPeople Kommunikationsbureau
+ Tilmeld nyhedsbrev

Bedre rådgiver i praksis

Kristian RelationsPeople
Kristian Eiberg

Administrerende direktør og partner
+45 22 65 52 51
kristian@relationspeople.dk

Evnen til at skifte perspektiv. Et fælles sprog. En ny lyst i teamet til at være ambitiøs. Det er tre konkrete ting, som rådgivere typisk tager med ud af en praktisk workshop, hvor vi sætter fokus på, hvordan de kan blive bedre rådgivere for deres øverste ledere.

26. februar 2020

Der har aldrig tidligere været så store krav til topledere om at kommunikere klart og engagerende både internt og eksternt. Det skaber nye muligheder for de kommunikationsafdelinger, der rådgiver de øverste ledere, men det stiller også nye krav.

Vi har gennem de sidste 12 måneder gennemført workshops med kommunikationsteams og -afdelinger, der ønskede at styrke kommunikationsrådgivningen af deres ledere. Vi har samlet nogle af Anders Monrad Rendtorffs erfaringer fra disse workshops her.

Hvad er anledningen til en workshop om toplederkommunikation?

De fleste kommunikationschefer eller -direktører kontakter os, fordi deres interne kunder er blevet ret dygtige og begynder at efterspørge mere rådgivningstunge løsninger ved siden af de klassiske kommunikationsprodukter. Det gælder både kommuner og private virksomheder. Med andre ord mærker de et pres for, at afdelingen skal udvikle sig for at matche de nye krav. I nogle organisationer er det vigtigt for hele afdelingen, mens andre finder, at det blot er en gruppe rådgivere, der har behovet. Det sidste gælder typisk i større kommunikationsafdelinger med 15 eller flere medarbejdere.

Hvilke overvejelser om toplederkommunikation møder du på disse workshops?

Generelt er kommunikationsrådgiverne ret bevidste om deres rolle, og hvor vigtig toplederkommunikation er blevet. Samtidig oplever jeg en ganske stor ydmyghed. For de fleste har reelt blot megen erfaring. Men de mangler konkrete værktøjer og metoder, og de føler, at de famler. Det står i modsætning til den klassiske producentrolle, hvor man typisk er eksperten inden for kanalerne.

Man ved, hvordan man skal sælge en historie til medier, hvordan man laver relevant SoMe-indhold med videre. Men skal rådgiverne være mere opsøgende, skal de have mere indsigt i forretningen, og skal de navigere mere selvstændigt i organisationen, ja, så er der flere, der oplever, at de er usikre. Man ved bare, at det er vigtigt. Og det er jo et ret godt udgangspunkt for at udvikle sig.

Hvad har rådgiverne nemt ved? Og hvad er svært?

Alle rådgivere, som vi har arbejdet med de sidste par år inden for dette område, har nemt ved at forstå nogle enkle koncepter og kan sagtens ”se lyset”, når de får sat ord og et sprog på en ofte ubevidst praksis. Samtidig er det jo svært for os alle at ændre vaner. Det er faktisk mit indtryk, at et flertal straks efter en workshop kan justere deres adfærd en lille smule, og fordi det har en effekt, oplever de, at de hurtigt bliver bedre rådgivere. Det skaber en positiv spiral. Resultatet kan være større bevidsthed om værdien af at arbejde med et internt netværk. Det kan være en større interesse for at forstå forretningen. Og det kan være det helt enkle at øve sig i at skifte perspektiv. Hvordan ser verden ud fra min topleders perspektiv?

Hvad synes deltagerne er mest interessant at diskutere?

Det skaber fantastisk stor værdi, når kommunikationsrådgiverne får et fælles sprog og referenceramme. På én gang bliver det muligt at tale om det samme på samme måde. Og på et højere niveau end før. Det er helt tydeligt, at det er refleksionen over adfærden i hverdagen, der er mest spændende, det mest relevante. Og det sjoveste.

Hvad tager deltagerne typisk med ud af en workshop?

Jeg har oplevet, at der typisk er tre ting, som deltagerne tager med hjem efter blot et par timers workshop. Dels sproget i sig selv. Nu kan man tale om det. Så er det en lille håndfuld enkle modeller, som man direkte kan anvende. Og endelig det måske mest centrale: Motivationen. En ny lyst og energi til at være ambitiøs på sin rådgivningspraksis, nu hvor det komplekse er blevet gjort mindre kompliceret at arbejde med.

Vil du vide mere om det, vi arbejder med inden for lederkommunikation? Så tag et kig på denne artikel: Der er ingen plan for toplederkommunikation, eller tag fat på mig for at høre mere om workshop-formatet.

Tilmeld nyhedsbrevKristian EibergArtiklerKommunikationsstrategiLederkommunikation
ArtikelUncategorized @da
Fem myter om træning i lederkommunikation
by Kristian Eiberg
ForandringskommunikationKommunikationsstrategiLederkommunikation
Myter om kommunikationstræning står ofte i vejen for, at organisationer får trænet deres ledere i lederkommunikation. Men sådan behøver det ikke være. Vi har sammenfattet den typiske modstand, som kommunikationsafdelinger møder, når de vil gøre ledere bedre til at kommunikere. Og givet bud på de argumenter, der kan hjælpe med at bane vejen.
Artikel
Bæredygtighedskommunikation: Dilemmaledelse for fuld udblæsning
by Kristian Eiberg
ESGLederkommunikation
Når kommunikatører skal kommunikere om bæredygtighed skal de stå tidligt op. Indholdet er svært og fuldt af dilemmaer. Løsningen er at udvikle et stærkt narrativ og etablere en effektiv tværfaglig organisering.
Artikel
Derfor skal kommunikatører forstå EU’s løndirektiv
RelationsPeople Kommunikationsbureau
by Kristoffer Kej
Employer BrandingIntern kommunikationLederkommunikation
Hvis du arbejder med intern kommunikation, ledelseskommunikation eller employer branding, så er der god grund til at holde skarpt øje med det EU-direktiv om løngennemsigtighed, som senest til sommer næste år bliver til dansk lovgivning.
Artikel
Toplederkommunikation har aldrig været sværere
RelationsPeople kommunikations bureau
by Kristian Eiberg
ESGKommunikationsstrategiLederkommunikationtoplederkommunikation
Når noget er svært, er det fristende at lade være. Denne tilgang duer ikke, når det drejer sig om toplederens kommunikation. ’Den der lever stille’ er ikke længere en farbar vej. Der er ingen vej udenom at navigere den kompleksitet, usikkerhed og tvetydighed, der skaber dilemmaer for toplederens kommunikation. Uanset hvor svært det er, er et stærkt narrativ en god start.
Artikel
Ingen har nogensinde rørt ved en forretningsstrategi
RelationsPeople, Kommunikations og PR bureau
by Kristian Eiberg
Intern kommunikationLederkommunikation
Nej, for en strategi findes jo ikke i virkeligheden. En strategi er en abstraktion eller en forsimplet repræsentation af en virkelighed, som kun findes i hovedet på den, der har udtænkt strategien. Skal andre kende til den og ønsker man endda følgeskab, kræver det kommunikation. Længere er den ikke.
Artikel
Genopliver ESG profilbrochuren i år?
RelationsPeople Kommunikationsbureau
by Kristian Eiberg
ESGIntern kommunikationLederkommunikation
Hvis man er gammel nok til at huske de brune kasser fra trykkeriet i virksomhedens reception med hundredvis af farvestrålende brochurer trykt på glittet papir, så er svaret på det spørgsmål nok nej. Derimod er der brug for nye formater til at fortælle virksomhedens historier om bæredygtighed, når den nye årsregnskabslov i år tager livet af den ’gamle’ bæredygtighedsrapport.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin