• Om os
  • People
  • Cases
  • Inspiration
  • Job
  • Kontakt
  • Ydelser
  • NYHED
  • Da
  • En
RelationsPeople

Boganbefalinger:
Det læser vi i juleferien

Michala Bro Poulsen

Konsulent
+45 22 65 51 67
michala@relationspeople.dk

Julen giver anledning til at trække stikket, tage en dyb indånding og fordybe sig i en bog, langt væk fra arbejde og de daglige pligter. I år er det særligt oplagt at forsvinde ind i litteraturens verden og glemme, hvad der foregår ude i verden, nu når kulturlivet igen er lukket for offentligheden og hvor vi befinder os i en tid, hvor vi skal passe ekstra godt på os selv og vores nærmeste. Derfor har vi spurgt vores kollegaer om deres bedste boganbefalinger, så du kan få inspiration til din julelæsning. Om det så er for at lære eller slappe af, det er helt op til dig. God læselyst!

Den 28. december 2021

Sofie Desmareth Riemann, direktør og partner
Mine ferier er helliget analoge bøger, som jeg kan bladre i – i hverdagen er det på lyd, for ellers bliver det til nul og niks. Og til juleferien har jeg gemt en særlig bog, nemlig Sally Rooneys Skønne verden, hvor er du. Jeg knus-elskede ”Normale mennesker” både på bog og som TV-serie. Den har fået lidt blandede anmeldelser, men ikke desto mindre satser jeg på, at det bliver en af de bedre læseoplevelser. Hendes nyeste bog er en samtidsroman, et generationsportræt og en kritik af den moderne verden.

Selvom jeg er tidsoptimist, så må jeg sande, at jeg ikke når mere end den ene bog, for der bliver ikke helt så meget liggen-på-langs som i sommerferien. Til gengæld kan jeg i stedet anbefale bogen Det hele handler ikke om dig der måske af genre er en selvhjælpsbog, men lad dig ikke afskrække. Bogen er skrevet af en branchefælle, nemlig kommunikationschefen i PFA, og den er et populært og nutidigt kig på den flere tusind år gamle stoiske filosofi for at trække læring ud af, hvordan principperne kan overføres til i dag og hjælpe os. Blandt andet lærer vi om, hvor lidt kontrol vi i virkeligheden har over vores liv, og hvordan vi skal fokusere på det, vi faktisk kan kontrollere. Hvis du stadig ikke er overbevist, så læs Berlingskes anmeldelse fra 2020.

 

Anders Monrad Rendtorff, rådgiver og associeret partner

Bøger og jul er ikke altid en effektiv kombination. Som de fleste ved, så er julen et praktisk anliggende. I mit tilfælde er det efterhånden mest at ordne køkkenet. Men selv den beskedne opgave kan optage det meste af de mange juledage, så bøger har det svært. Og nok ikke kun i julen. For sker der egentlig fremskridt på bogfronten for mig? Jeg frygtede lige, da opgaven dukkede op igen, at jeg ikke engang havde fået læst de anbefalinger, jeg gav sidste år. Men sørme ja, det har jeg da fået gjort. Så i år går jeg videre.

Jeg er i fuld gang med Yuval Noah Hararis 21 ting du bør vide om det 21. århundrede. Men jeg læser langsomt. Forhåbentlig har jeg læst den inden næste jul. Derimod kommer jeg sikkert hurtigt igennem den netop udgivne The Ultimate Music Guide til Velvet Underground. Et band, der aldrig – som aldrig – går af mode. Men på forunderlig vis har de fået en vis revival. Den lidt overvurderede dokumentar har sat gang i masser af lytning – og nu også mere læsning. Om der er noget nyt til mig? Næh, sikkert ikke. Men hvem har ikke lyst til smilende at læse om Jonathan Richmans aldeles ungdommelige oplevelser med Velvet Underground?

Sidst, men ikke mindst, så glæder jeg mig til at åbne en boggave med Morten Papes I ruiner. Ikke just hyggelæsning. Og dog. Han skriver en fascinerende trilogi om Danmark og vore mange parallelsamfund. Så den gave glæder jeg mig til.

 

Mai Steenbock Nielsen, konsulent

I julen skal jeg læse Why We Sleep af Matthew Walker. Bogen samler de seneste års vigtigste forskning inden for søvn og sætter fokus på søvn og drømmes betydning for vores levevis og helbred. Jeg har valgt denne bog, fordi jeg synes, det er interessant, hvordan søvn på én og samme tid er fundamentalt for vores helbred, men samtidig nedprioriteres af mange i en travl hverdag. Derfor vil jeg gerne lære mere om, hvorfor søvn har så stor betydning for vores helbred og måske få et tip eller to til, hvordan jeg selv kan få en endnu bedre søvn.

 

Nina Faurby, rådgiver

Jeg skal læse Sapiens – en kort historie om menneskeheden af Yuval Noah Harari. Den er ganske vist ikke helt ny, men nu hvor corona igen har lagt en dæmper på juleplanerne, så regner jeg med at have lidt ekstra tid til at kunne fordybe mig i denne bog om dig, mig og os allesammen. Jeg er nysgerrig på, hvorfor og hvordan lige præcis vores art – Homo Sapiens – blev den herskende art her på jorden. Hvad kunne vi, som fx Neandertalerne ikke kunne, og hvad fortæller det os om nutidens menneskers behov for mening, samfundsstrukturer, story telling og purpose? Fra et organisatorisk perspektiv er det også et ret så interessant emne, fordi det griber ind i måden, vi organiserer os, leder andre og skaber mening i især større virksomheder. Jeg tager lydbogen i ørerne på mine gåture i skoven uden børn.

 

Anita Østergaard Sørensen, seniorkonsulent

Jeg har den uvane, om man vil, at begynde at læse flere bøger på samme tid. Så det betyder, at juleferien for mig er oplagt til at få de bøger, jeg har taget hul på, læst færdig. Denne jul står mine boganbefalinger i eksistentialismens tegn, både inden for skøn- og faglitteratur, dog pakket ind i to meget forskellige bøger:

Jeg er stor fan af den unge superstar af en forfatter, den irske Sally Rooney, som i en alder af 30 år allerede har to bestsellers bag sig. Mange kender ”Normale Mennesker”, som også af BBC er filmatiseret og gjort til en serie, som kan ses på DR. I september 2021 udkom hendes seneste roman Skønne verden, hvor er du, som jeg har taget hul på. Bogen handler om venskab og kærlighed skrevet som en slags generationsportræt, der også giver en ordentlig spandfuld kritik af den moderne verden, vi lever i. Min svigerinde, der bor i London, introducerede mig for Sally Rooney, og efter jeg lånte hendes bøger på engelsk, er det eneste rigtige for mig blevet at læse Rooney på engelsk. Dermed er det Beautiful World, Where Are You, som jeg kaster mig over i julen – og som der skal lyde en stor anbefaling af herfra.

I den helt anden boldgade er jeg ved at færdiggøre Jordan B. Petersons Beyond Order: 12 More Rules for Life, der udkom i marts 2021. Bogen følger den forrige udgivelse af samme forfatter fra 2018 12 Rules for Life: An Antidote to Chaos, som gjorde et stort indtryk på mig. Det er ikke let læsning, og i manges øjne kan Petersons budskaber forekomme langtrukne og ligefrem provokerende. Men det harmonerer meget godt med den centrale pointe, som den canadiske psykologiprofessor leverer i sine bøger: At livet er svært og at det kræver en balance mellem kaos og orden at leve godt, hvortil Peterson helt konkret leverer 12 leveregler til opgaven – testet og afprøvet af ham selv personligt.

 

Oliver Toldbod, projektassistent

Til trods for, at jeg som business- og kommunikationsstuderende ikke bliver introduceret for meget naturvidenskabelig litteratur, er det faktisk noget, der interesserer mig en del – særligt universet. Derfor skal jeg (gen)læse En kort historie om næsten alt af Bill Bryson i juleferien. Bogen tager læseren med på en forunderlig rejse gennem alt lige fra menneskets molekyler og atomernes afkroge til grænselandet mellem galakser og Big Bang. På en let forståelig måde byder ’En kort historie om næsten alt’ på en rejse, der giver indsigt i de mest nærliggende naturvidenskabelige spørgsmål.
Julen er tildels et afbræk fra hverdagens stres og jag, men samtidig byder den også på masser af ikke-hverdags-relateret jag. I farten kan man nemt fristes til at glemme, hvor stor verden er, og hvor lille en rolle man selv spiller i den store verden, der konstant er i udvikling – og derfor er ’En kort historie om næsten alt’ lige bogen for mig. Den minder mig nemlig om den omfattende og komplekse kontekst, som vi alle sammen drøner rundt i på daglig basis.

 

Nikoline Meincke Larsen, seniorkonsulent

Jeg skal have læst Den Frivillige af Jack Fairweather, som er en sand beretning om modstand og heltemod i mødet med nazismens ufattelige ondskab. Den frivillige (Witold Pilecki) er medlem af den polske modstandsbevægelse. Hans mission var at rapportere om nazisternes krigsforbrydelser og organisere modstand inde fra lejren, og han satte sig derfor for at blive interneret i Auschwitz.

Jeg har valgt denne bog, fordi jeg synes, at det er interessant at prøve at forstå, hvordan det kan være, at nogen meldte sig frivilligt i kampen mod nazisterne og frivilligt lod sig fange af dem for at kæmpe for jødernes retfærdighed. Det var en anmeldelse i Berlingske, der gjorde, at jeg købte bogen. Den har ligget i toppen af bestsellerlister i USA og fået 5/6 i Berlingske, så jeg tænker, at man næsten ikke kan blive skuffet, hvis man synes, at denne form for historie er interessant.

 

Alexandra Infantino Charquero, projektkoordinator

Jeg er lige gået i gang med Fiskerne af Hans Kirk. Jeg er ikke halvvejs endnu, men jeg vil allerede anbefale den videre til dem, som ønsker at dykke ned i en anden tid i dansk historie. Den kan til tider være lidt vanskelig at læse givet det ældre sprog og de mange karakterer, men den er fængende, og den holder sin læser til gennem historiens handling. Mit indtryk af bogen indtil videre er, at læseren grundigt bliver inviteret ind i den private sfære hos bogens karakterer i en tid, hvor håb og fortvivlelse præger hverdagen.
Derudover anbefaler jeg altid Brødrene Løvehjerte; en bog jeg elsker at læse. Læs den for dine børn, din kæreste, eller for dig selv og drøm dig væk til Nangijala.

 

Vi håber, at vores boganbefalinger kan inspirere dig og sætte gang i julelæsningen.

Tak for i år og på gensyn i 2022!

Tilmeld nyhedsbrevMichala Bro PoulsenArtikler
Artikel
Et stærkt employer brand kan ikke bygges på kommunikation alene
by Kristoffer Kej
Employer Branding
En fire dages arbejdsuge, mulighed for at vælge sin egen leder eller hjemmearbejde ad libitum. Der er hos mange virksomheder et stort pres for at udvikle sig som arbejdsplads for både at tiltrække medarbejdere og for at styrke tilknytningen hos de gode folk, der allerede er ansat. Arbejdspladsen skal i sig selv være attraktiv, og her kommer vi som kommunikatører til kort. Vi kan hjælpe med at formidle styrkerne til potentielle kandidater, men kan ikke alene forandre arbejdspladser og organisationer. Derfor skabes gode employer brands oftest i et samspil mellem kommunikation, HR og den øverste ledelse.
Artikel
Brug SoMe-ekspertens hemmelige våben, hvis du vil lykkes på de sociale medier
by Anita Østergaard Sørensen
KommunikationsstrategiSociale medier
Mange virksomheder har ikke spurgt sig selv, hvad de vil opnå med deres tilstedeværelse på sociale medier, og hvordan de vil opnå det. Her får du en grundlæggende introduktion til det brugbare værktøj, der både kombinerer din virksomheds strategi for sociale medier og taktik for samme - en såkaldt playbook - hvad sådan en består af, og hvorfor den er så vigtig at have ved hånden, hvis du vil lykkes på sociale medier.
Case
Lancering af ny produktportefølje med kreativt event
Public relations
Til lancering af de nyeste produkter på mobil og lyd ønskede Samsung at opbygge tættere relationer til danske livstilsmedier og sætte fokus på produkternes formgivning og muligheder for kreativitet.
Artikel
Matas tager pulsen på danske kvinders sundhed
by Nikoline Meincke Larsen
Kommunikationsstrategi
Klaus Fridorf, der er kommunikationschef hos Matas, har særligt fokus på, hvordan Matas kan opnå en troværdig positionering inden for sundhed, når de hos mange danskere er kendt for at være Danmarks førende beauty-destination. Klaus har været drivkraft på at udvikle et sundhedsbarometer, der løbende skal tage pulsen på danske kvinders mentale og fysiske sundhed, og som gennem målrettet kommunikation skal være med til at gøre Matas til en troværdig sundhedsaktør.
Artikel
Jingle books: Det skal vi læse i juleferien
Julen er lige om hjørnet, og vi har traditionen tro samlet vores egen julelæsning til din inspiration. Nogle kaster sig over tung faglitteratur, mens andre vil nyde julen med både klassisk og nyere skønlitteratur. Glædelig jul og god læsning!
Artikel
Ny survey sætter spot på rådgiverkompetence
by Kristian Eiberg
Lederkommunikation
Krisetider og store forandringer sætter topledere under pres, og det smitter af på kravene til de rådgivere, der skal rådgive toplederne. Det mærker rådgiverne, og i en ny survey efterspørger to ud af tre kompetenceudvikling.

RelationsPeople
En del af PeopleGroup

Vester Farimagsgade 41
DK 1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

RelationsPeoples
behandling af persondata

cookie-indstillinger
facebookinstagramlinkedin
Dette site bruger cookies. Acceptér - Afvis eller gå til cookie-indstillinger for at ændre dine præferencer. Læs mere
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Analytics

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

Uncategorized

Undefined cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.

Advertisement

Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.

Gem & Acceptér