• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
det skal vi læse i juleferien
+ Tilmeld nyhedsbrev

Det skal vi læse i juleferien

Hvad skal du læse i juleferien? Vi har spurgt vores kollegaer i RelationsPeople om deres planer og anbefalinger, som vi deler med dig her. Måske bliver du inspireret.

16. december 2020

Julen nærmer sig, og de fleste af os får snart muligheden for at trække stikket et øjeblik. Fri fra arbejdet og fri fra de daglige pligter. Det giver for mange også muligheden for at fordybe sig i de bøger, som måske har stået for længe og ventet på at blive samlet op. Nogle læser for at lære, andre for at slappe af. I RelationsPeople gør vi begge. Det kan du læse mere om nedenfor, hvor vi fortæller lidt om vores planer for julen og giver vores anbefalinger.

Gunilla Neergaard Freiesleben, konsulent
Det er ikke så længe siden, at jeg gjorde min entré på arbejdsmarkedet, men jeg har allerede gjort mig en del overvejelser om, hvordan man skal balancere arbejde og fritid. For selvom vi aldrig har været rigere, mere uddannede og bedre stillet, så kender jeg mange, både tæt på og perifært, som er gået ned med stress, eller som kæmper med angst og depression. Derfor skal jeg læse Morten Albæks bog Ét Liv – Én Tid – Ét Menneske, som gør op med begrebet work-life balance, der indikerer, at arbejdslivet er noget andet end livet. Han mener, at arbejdet skal give os oplevelser, relationer og en følelse af at høre til, og at der kun er ét liv, som ikke bør opdeles.

Når jeg har fået min dosis samfundsfilosofi, tyer jeg til skønlitteratur og skal læse Dansen med Regitze af Martha Christensen, der en kærlighedshistorie, og som skildrer et helt almindeligt liv.

 

Kristian Eiberg, administrerende direktør og partner
Min ven Michael har købt boghandlen Thiemers Magasin i Tullinsgade 24, som absolut er et besøg værd. Her finder man kun gode bøger, og en af de mest populære for tiden er Margrete 1 af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. De 600 sider og emnet kalder på læsning i lange stræk, så det kan juleferien jo oplagt bruges til.

Den anden bog jeg skal læse, nå ja, øje, er også historisk om end af nyere dato. The Pyramid Principle af Barbara Minto fik jeg selv stukket i hånden for nøjagtigt 25 år siden, da jeg startede som konsulent i Kearney. Den gav en hjælpsom forståelse for, hvordan man effektivt kan strukturere præsentationer og rapporter, og eftersom den i tredje udgave er pensum på et modul på RelationsPeoples interne konsulentakademi, som jeg skal undervise på efter jul, skylder jeg alle at genbesøge den. Det er old school, men det virker.

 

Sofie Desmareth Riemann, direktør og partner
Jeg ELSKER at læse bøger, men jeg må også erkende, at jeg sjældent prioriterer det højt nok. Derfor er lydbøger et kæmpe hit for mig. Jeg lytter, når jeg cykler til arbejde, ordner vasketøj, maler, slår græs – faktisk i alle situationer, hvor jeg er alene. Jeg er for nyligt blevet færdig med de skønlitterære bøger Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens og Meter i sekundet af Stine Pilgaard. Begge bøger er fantastisk underholdning.

I juleferien håber jeg at få læst/lyttet til Creativity, Inc.: Overcoming the unseen forces that stand in the way of true inspiration af Ed Catmull og Amy Wallace. Ed Catmull er måske bedst kendt som CEO for Pixar og Disney Animation Studios, og i bogen deler han sin erfaring med at skabe det bedste udgangspunkt for inspiration og kreativitet. Derudover fik jeg bogen Mit arbejde af Olga Ravn i fødselsdagsgave, og jeg glæder mig til at dykke ned i temaet om kønsroller og at sætte børn i verden, samt de frustrationer, det nogle gange indebærer. Sidst men ikke mindst håber jeg, at jeg når Leaders eat last af Simon Sinek, som handler om, hvordan man får medarbejderne motiveret og engageret i virksomhedens ’Why’.

 

Anders Monrad Rendtorff, Rådgiver og associeret partner
Selvfølgelig skal der læses i julen. Som i alle ferier. Men julen er svær. Mere familie, mere mad og køkkenarbejde og alt sammen mere tight, fordi man ikke kan være så meget ude. Men så kan man jo gemme sig – måske endda i soveværelset, mens man lader som om man har lidt tømmermænd.

Derudover, så jeg glæder mig allerede til at læse om Kim Schumacher, som jeg er gammel nok til at anerkende for stærk kulturindsigt via Levende Billeder, mens jeg nok var ret skeptisk over for alt hans tv-gejl. Jeg tog vist fejl. Og jeg glæder mig særligt til et sjældent 80’er fokus. Den er sikkert hurtigt læst, hvilket giver plads til en gammel kending, som står ved siden af sengen. Jeg er – langsomt – i gang med Yuval Noah Hararis mastodont-trilogi. Og så er jeg halvvejs igennem Sapiens. Mon ikke julen hjælper tempoet lidt op.

Endelig glæder jeg mig at høre min lange Spotify-playlist med Talking Heads/David Byrne, mens jeg skal tage fat i Remain In Love, som er den just udkomne historie om Talking Heads, fortalt af trommeslager Chris Frantz. Det er nok til de situationer, hvor jeg har rigtige tømmermænd… Rigtig god jul.

 

Nikoline Meincke Larsen, seniorkonsulent
Jeg skal have læst Den Frivillige af Jack Fairweather, som er en sand beretning om modstand og heltemod i mødet med nazismens ufattelige ondskab. Den frivillige (Witold Pilecki) er medlem af den polske modstandsbevægelse. Hans mission var at rapportere om nazisternes krigsforbrydelser og organisere modstand inde fra lejren, og han satte sig derfor for at blive interneret i Auschwitz.

Jeg har valgt denne bog, fordi jeg synes det er interessant at prøve at forstå, hvordan det kan være, at nogen meldte sig frivilligt i kampen mod nazisterne, og frivilligt lod sig fange af dem, for at kæmpe for jødernes retfærdighed.

Det var en anmeldelse i Berlingske, som gjorde, at jeg købte bogen. Den har ligget i toppen af bestsellerlister i USA og fået 5/6 i Berlingske, så jeg tænker man næsten ikke kan blive skuffet, hvis man synes, at denne form for historie er interessant.

 

Kristoffer Kej, Direktør og partner
For mig handler juleferien om familie, fred og fuld afkobling. Så faglitteratur og faglige podcasts er helt bandlyst. Jeg kommer nok til at læse en masse julebøger højt for ungerne. Favoritten er Nissen af Astrid Lindgren, så den kommer vi til at køre på repeat. Og så får jeg måske lov at læse lidt Harry Potter med den ældste, selv om hun egentlig helst selv vil læse 😊

For mit eget vedkommende er ambitionen at starte op på Hanne Vibeke Holsts Som pesten, der kan give lidt perspektiv på pandemien. Den røg på natbordet helt tilbage i marts, da Corona ramte Danmark, men blev overhalet af en masse andre ting, så det bliver godt at komme i gang.

 

Som du kan se, er der lidt for enhver smag. Vi håber, at nogle af forslagene også kan inspirere dig og sikre underholdningen hen over juleferien. Tak for i år og på gensyn i 2021!

Tilmeld nyhedsbrevArtikler
Uncategorized @da
McDonald’s i Danmark: En LinkedIn-profil, der bygger relationer og tiltrækker talent
by Sofie Desmareth Riemann
Corporate BrandingEmployer BrandingSociale medier
McDonald’s i Danmark ønskede at etablere en stærkere og mere tydelig tilstedeværelse på LinkedIn – målrettet både medarbejdere, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Behovet var en kanal, der kunne løfte employer brand, styrke troværdigheden i omverdenen og skabe en mere professionel ramme om de historier, der viser virksomhedens rolle i Danmark.
Case
McDonald’s: Medarbejderne gjorde den lokale fortælling konkret
Kampagner
McDonald’s i Danmark ønskede at styrke fortællingen om brandets lokale forankring – med danske franchisetagere, arbejdspladser og leverandører – og gøre det let at kommunikere løbende i et format, der kan leve over tid.
Case
Tænketanken Europa: Medietræning af eksperter
Medietræning
Tænketanken Europas eksperter bliver stort set dagligt brugt som kilder i både danske og udenlandske medier, når det handler om alt fra EU’s landbrugspolitik til sikkerhedspolitik og Europas støtte til Ukraine. Det kræver, at tænketankens dygtige eksperter formår at omsætte tunge analyser og forskning til forståelige budskaber. Og at de formår at tilpasse deres budskaber til det enkelte medie, så de både brænder igennem hos Ekstrabladet og i Deadline.
Event
TALK: Politiets rolle i den offentlige samtale
by Kristoffer Kej
Hvad kræver det at kommunikere som politi i dag? Vi fortsætter vores række af torsdags-talks hos RelationsPeople med bobler og faglig samtale i sofaen på Vester Farimagsgade 41 i hjertet af København.
Artikel
Thought leadership er blevet et krav til toplederen og talspersonen
by Anna Rørbæk
Thought Leadership
Artikel
Fem lavthængende PR-frugter, som du bare skal plukke løs af
by Amalie Nygaard Wibrand og Mai Steenbock Sørensen
Public relations
Der findes bunker af PR-modeller, playbooks og strategier, og dem skal man bestemt ikke underkende. Men sandheden er, at meget af det, der rent faktisk virker, er forbløffende banalt. Så banalt, at vi nogle gange taler os selv fra at gøre det. Her er en kærlig påmindelse om de råd, du sikkert allerede kender – og måske netop derfor indimellem overser.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin