FNs verdensmål. Hvad gør vi selv?

FNs verdensmål er kommet på agendaen. Ved at arbejde med verdensmålene ønsker vores kunder både at medvirke til at løse nogle af verdens største udfordringer og til at fremtidssikre deres forretning. Men hvad gør vi selv?

25. juni 2019

FNs verdensmål er kommet på agendaen. Ved at arbejde med verdensmålene ønsker vores kunder både at medvirke til at løse nogle af verdens største udfordringer og til at fremtidssikre deres forretning. Men hvad gør vi selv?

Tidligere på året afholdt vi et bureauseminar i Barcelona, hvor et af programpunkterne var en workshop om FNs verdensmål. Den skulle klæde alle konsulenter på til at kende de 17 mål og inspirere os til at vurdere forretningsmuligheder.

DNA eller purpose

En række af vores kunder er store og har enten i deres DNA eller som resultat af en ledelsesmæssig beslutning mulighed for at gøre en markant forskel.

En virksomhed, hvis produkter kan øge energieffektivisering, er med til at begrænse klimapåvirkninger. En anden kan gennem sin kundekommunikation hjælpe borgere og virksomheder med klimatilpasning. En tredje har gennem bæredygtig innovation udviklet produkter, der kan omdanne plastaffald til nye produkter. Disse store virksomheder kan sætte kryds ud for verdensmålet om klima.

Andre kunder har ikke produkter, hvor salget i sig selv understøtter et verdensmål. Her må tilgangen nødvendigvis være en anden. Flere virksomheder har gennem de seneste år været optaget af at identificere deres purpose, og her kan verdensmålene give en konkret ramme til at diskutere, hvordan virksomhederne både kan medvirke til at løse nogle af verdens største udfordringer og fremtidssikre deres forretning.

18 år med klima

De 17 verdensmål kan virke uoverskuelige og derfor drejede diskussionerne på seminaret i Barcelona sig i retning af en mindre antal mål, som vi kunne identificere os med. Et af dem var verdensmålet om klima.

I praksis har vi arbejdet i mange år med klima. Allerede i 2001 lancerede vi et underbrand for at tilbyde målrettet rådgivning om bl.a. klimakommunikation. Det gav ikke opgaver i Danmark men til gengæld for internationale kunder i Bruxelles. Enten gjorde vi det ikke godt nok i Danmark eller også var vi for tidligt ude.

I 2007-8 fik vi mulighed for at hjælpe en grøn tænketank i Danmark i gang, der havde som formål at reducere udledningen af drivhusgasser og understøtte klimatilpasning. CONCITO blev som ide udviklet af ildsjæle i vores mødelokaler. Vi blev et af de stiftende medlemmer i 2008 og har været medlem siden. Et bestyrelsesarbejde har ikke blot givet mening men også en god forståelse for den grønne dagsorden.

Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at understøtte verdensmålene, så det giver mening for deres forretning, og vi har nogle særlige forudsætninger, når det handler om klima.

Kommunikation af verdensmål?

I takt med at verdensmålene har fået større opmærksomhed ønsker virksomheder at positionere sig i forhold til målene. Her kan vi se, at både små og store virksomheder døjer med at få greb om kommunikationen. De er forståeligt nok meget bevidst om ikke at melde mål ud til kunder, ansatte og potentielle medarbejdere, inden de er sikre på, at der kommer handling ordene. Vores opgave som kommunikationsrådgivere er derfor at trykteste kommunikationen og hjælpe vores kunder med at fremstå troværdige i deres kommunikation af verdensmålene over for deres kunder og medarbejdere og navigere uden om ’SDG washing’.