Hvad koster et dårligt employer brand?

Markedsføring af produkter og services er efterhånden almen praksis i de fleste virksomheder, men der er stadig mange, der er tøvende, når det kommer til at markedsføre sig som arbejdsplads. Men der er mange gode grunde til at investere i sit employer brand.

26. august 2020

Denne artikel er skrevet sammen med Helle Børglum fra Børglum Kompetence.

De fleste virksomheder ved, at det kan betale sig at markedsføre sine produkter og services for at få dem afsat, men kan det også betale sig at markedsføre sig som arbejdsplads? Bonner det ud på bundlinjen, at man har brugt ressourcer på at udvikle en skarp employer value proposition og på at formidle den i virksomhedens forskellige kanaler? Det er gode og relevante spørgsmål, som vi ofte hører fra kunder, når de overvejer at gå i gang med at arbejde strategisk med employer branding. Svaret er: Ja, employer branding er investeringen værd. Se bare her:

Et dårligt employer brand koster mindst 10 % mere i lønposen

Undersøgelser publiceret i Harvard Business Review viser, at virksomheder med dårlig omtale som arbejdsplads i gennemsnit må hoste op med mindst 10 % mere i lønposen for overhovedet at få underskrevet en kontrakt – og så er det måske ikke engang med ønskekandidaten. I tal betyder det for en typisk funktionærløn i gennemsnit mere end 60.000 kroner om året pr. ansættelse og for specialister og ledere væsentligt mere.

Det er dyrt at nøjes med de næst- eller tredjebedste

Ambitiøse talenter og begavede specialister er ikke desperate for blot at få et job. Jobmarkedet er under stærk forandring, og vi bliver ikke længere mange år i samme stilling eller samme virksomhed. De dygtigste kandidater ved, at de er eftertragtede, og de er selv på jagt efter den arbejdsplads, der tilbyder den mest spektakulære oplevelse. Og det krav vil vi kun se stige i årene fremover. Hvis du ikke lykkes i dine bestræbelser med at overbevise topkandidaterne om, at virksomheden kan leve op til netop de krav, spreder det sig hurtigt, og de mest eftertragtede talenter går langt uden om dine stillinger. Tilbage står du med et ansøgerfelt bestående af de næstbedste eller i værste fald de tredjebedste. Det betyder et potentielt fald i produktion, niveau og mangel på innovation, med yderligere tab til følge. Beløbet vil naturligvis svinge fra virksomhed til virksomhed, men stillet over for spørgsmålet vil selv den mest genstridige direktion nok vedkende, at det har en pris ikke at have de bedste medarbejdere.

Ubesatte stillinger koster momentum og nedgang i produktivitet

Et dårligt employer brand kan forlænge den tid, det tager at besætte en ledig stilling. Hvad det koster er igen meget individuelt, men et stort amerikansk studie, der har sammenholdt 11 forskningsartikler af i alt 30 casestudier viser, at det koster virksomheder over en bred kam cirka en femtedel af en årsløn at udskifte en medarbejder. Det omfatter både nedgang i produktivitet i den periode, jobbet står ubesat, og omkostninger til at få den nye medarbejder i fulde omdrejninger. Der er tale om et gennemsnit, der også omfatter relativt simple jobs. Omkostningen er væsentligt større, hvis man kigger isoleret på specialister og ledende medarbejdere. Her kan den nemt løbe op i over 200 % af en årsløn.

En fejlrekruttering kan hurtigt koste i omegnen af 500.000 kr.

Og så er der de kolde facts om fejlrekrutteringer!

Forestil dig, at du allerede har accepteret ikke at få den bedste. Du ansætter en af de næste i rækken. Til overpris, for jobbet skal besættes NU! Bemærk, at de fleste først reagerer på en fejlrekruttering, når den pågældende medarbejder har overstået sin prøveperiode. Lønomkostninger og andre ydelser for 4-6 måneders ansættelse løber i sig selv op, men hertil kommer de omkostninger, der er ved at kollegaer og chefer har brugt tid på forberedelse, afholde interviews og teste kandidater samt træning og oplæring af den nye medarbejder. Randstad har estimeret, at det kan løbe op i 500.000 kr. at fejlrekruttere en leder eller en specialist. Hertil skal lægges den effektivitetspåvirkning fejlrekrutteringen har på kolleger i virksomheden og ikke mindst den negative påvirkning, det kan have på kulturen.

Et dårligt employer brand kan også koste betalende kunder

Endelig er der de potentielle afledte effekter af dårlig employer branding. Din kandidat er nemlig ofte også en potentiel kunde. Flyselskabet Virgin erfarede at 6 % af deres kandidater, der var tidligere kunder, boycuttede selskabet grundet en dårlig rekrutteringsproces. Det kostede Virgin 34 mio. kroner det år, hvilket svarede til deres samlede rekrutteringsbudget…

Dit employer brand er tæt forbundet til de produkter og ydelser, du sælger. Transparensen på de sociale medier ophæver barriererne mellem arbejdsplads og produkt. Du narrer ingen med en god tag line eller en smuk annoncetekst. Det er oplevelserne og erfaringerne, der tæller.

Denne artikel er del af en artikelsamling om employer branding. Er du interesseret i at vide mere, kan du hente artikelsamlingen ved at udfylde formularen herunder.