“Influencer marketing er et buzzword” og 4 andre myter om influencer marketing

I sidste uge tog vi pulsen på influencer marketing i en morgenbrief sammen med Woomio. Vi dykkede ned i en lang række data, som er værdifulde for et succesfuldt influencer-samarbejde. For uden data er influencer marketing vel bare et hyggeligt samarbejde baseret på en god mavefornemmelse?

Vi behøver ikke at be- eller afkræfte, om influencer marketing fortsat er i vækst. For det er det. En hurtig søgning på Google Trends afslører, at der de seneste fem år fortsat bliver søgt langt mere på influencer marketing end f.eks. advertorial.

Kilde: Google Trends, 20-06-2019

Influencer marketing har været i høj kurs de sidste fem år, og mange har måske kastet sig ud i trenden uden de store forudsætninger for hvilke parametre, der egentlig er relevante for at skabe gode resultater. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at indgå et influencer-samarbejde kræver både tid og penge. Mange brands har oplevet stor succes og ramt plet med valg af influencer. Men der er også en hel del, der har oplevet meget lille eller ingen værdi, og hvorfor så bruge mere tid og flere penge på dette område? Dette har vi blandt andet udfordret Nikolaj F. Skarbye, CSO & Partner hos influencerplatformen Woomio på.

Myte 1: Influencer marketing virker ikke og er et buzzword!

”Falsk. Dem, der har oplevet, at influencer marketing ikke virker, har enten arbejdet med en samarbejdspartner, som ikke har forstået eller gjort forarbejdet og researchen godt nok. Ellers har de ikke været skarpe nok på formålet og defineret, om det skal være en salgsdrevet kampagne eller en kampagne, der skal skabe awareness eller engagement.

Den datadrevne del er vigtig og skal have en rød tråd. Du skal koble formålet til dine data, lave dit forarbejde inden du går ud og vælger influencers, sørge for at afrapportere efterfølgende og lave en opfølgning helt ned på de datapunkter, der er vigtige ved eksempelvis at kigge detaljeret på målgruppen og ikke bare måle ud fra antal følgere og mentions.”

Myte 2: Data og evaluering er tidskrævende

”Sandt. Det er enormt tidskrævende. Især hvis man ikke har et værktøj. Hvis du har det rigtige værktøj eller ser på de rigtige datapunkter og parametre, kan du opnå gode resultater relativt nemt og effektivt. Du sparer tid, får mere præcise resultater og du undgår at brænde penge af ved at lave fejlinvesteringer.”

“Den kvalitative vurdering er også vigtig. Du skal naturligvis sammenholde dine data med din faglige og personlige vurdering – det er trods alt mennesker, de fleste influencers taler til og skal ramme. Vi kalder det look and feel – og den er i høj grad vigtig.”

Myte 3: Influencer-samarbejder giver kun mening i den unge målgruppe

”Falsk! Alle målgrupper er mere eller mindre repræsenteret på Instagram. I mange af målgrupperne, er mellem 15-25% af den danske befolkning til stede på Instagram.”

“Hvis du laver dit forarbejde, har du mulighed for at vælge de rigtige influencers med den rigtige målgruppe. På sociale medier kan du lige så vel ramme 60-årige, som du kan ramme 20-49-årige på print. Om det så er facebook, Instagram eller andre kanaler, så er alle målgrupperne aktivt til stede.“

“Det er klart, at det bliver dyrere at ramme en målgruppe, der er mindre til stede, og så påvirker det naturligvis CPI (cost per impression) eller CPE (cost per engagement). Men det er altid en vurderingssag i forhold til dit brand, produkt eller budskab.”

Myte 4: Influenceren og målgruppen er 1:1

“Falsk. Det er langt fra altid, at influencerens målgruppe er tilsvarende influencerens alder. Et eksempel er Hella Joof. Hun er 56 år, men flertallet af dem, der engagerer sig i hendes indhold, er mellem 18-24 år og 25-34 år.“

“Der kan altså sagtens være stor forskel på, hvem følgerne er, og det er jo dem, man ønsker at nå med sit brand eller budskab. Det er vigtigt, at man tager højde for det og er klar over den detalje, inden der indgås et samarbejde, så man ikke bliver overrasket negativt efterfølgende.“

Myte 5: Mange følgere er lig med højt reach og engagement

“Falsk. Det er nok den mest udbredte myte. Man kan med fordel se på det der hedder reach efficiency rate. Man tager antallet af gennemsnitlige nåede Instagram-profiler og deler med antallet af følgere. Så hvis man har 100.000 følgere og en reach rate på 50% så betyder det, at man når 50.000 i gennemsnit pr. gang man poster.“

“Instagrams algoritme går ind og vurderer, om man er en “god Instagram-bruger” ved at belønne brugere med højt reach. Der er også en tendens til, at brugere med høj lokal tilstedeværelse, der skriver på lokalsprog og har lokale følgere, har en højere reach efficiency rate. Det er en af årsagerne til, at brugen af micro influencers kan være en god strategi, hvis man ønsker at ramme lokalt.”

Få konkrete råd til din datadrevne influencer-strategi – og spar tid og penge

Et influencer-samarbejde kan have mange formål, og hvis man ikke lægger tid i både screening og udvælgelse af influencer i forhold til det brand eller budskab, man ønsker at samarbejde om, kan det opleves som penge ud af vinduet, når indsatsen er kørt.

Data bør være din førsteprioritet i dit influencer-samarbejde, da det kan hjælpe dig med at nå dine mål. Det er tidskrævende, men værdifuldt at dykke ned i relevante datapunkter før, under og efter et influencer samarbejde.

Vil du vide mere om, hvordan du helt konkret kan arbejde strategisk og datadrevet med influencer marketing, kan du læse mere her.