• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
Danmarksindsamlingen
+ Tilmeld nyhedsbrev

Kampagnearbejde i den
gode sags tjeneste

Sofie Desmareth Riemann

Direktør og partner
+45 22 65 51 34
sofie@relationspeople.dk

Det er en svær disciplin at fange hele landets opmærksomhed og få danskerne til lommerne. Også selvom sagen er god. I denne artikel giver Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling, et kig i maskinrummet.

Den 28. juni 2021

Mulle Juul Korsholm, der er forperson for Danmarks Indsamling, er efterhånden ganske rutineret, når Ekstra Bladet ringer og stiller kritiske spørgsmål. Men hun er dog mest stolt af, at hun sammen med DR og de 12 organisationer bag landsindsamlingen har formået at løfte indtjeningen.

Oprindeligt kommer Mulle fra en karriere i reklamebranchen, men for cirka syv år siden skiftede hun spor, da hun startede i Folkekirkens Nødhjælp. Her er hun stadig, men ud over arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp sidder hun nu også i bestyrelsen hos Fairtrade samt er tals- og forperson for Danmarks Indsamling på snart fjerde år.

Vi har mødt Mulle til en snak om Danmarks Indsamling, som RelationsPeople har samarbejdet med i en årrække omkring pressehåndtering.

Hvad driver dig til år efter år at være talsperson for Danmarks Indsamling ved siden af dit normale arbejde?

”Jeg synes, at jeg har verdens fedeste job. Jeg er vild med det. Danmarks Indsamling er en unik konstellation, hvor de 12 største danske NGO’er arbejder sammen med DR på snart 16. år. I hverdagen er vi konkurrenter, hvor vi kæmper om de samme penge, men til Danmarks Indsamling går vi sammen om en fælles og vigtig sag. Det er bemærkelsesværdigt, og sammen har vi stor gennemslagskraft. Men det er samtidig også en stor, kompleks maskine med mange interessenter, der ikke 100% har den samme dagsorden, og det hele skal gå op i en højere enhed.

Fagligt spænder opgaverne virkelig vidt fra marketing og traditionelt kommunikationsarbejde overPR, kampagner, digital på alle DRs flader og til alle organisationernes kanaler og så videre. Det motiverer mig, at det er en relativ kompleks opgave med et stort ansvar.”

Danmarksindsamlingen

Hvordan er det anderledes at planlægge og udføre en NGO-kampagne i forhold til en kommerciel kampagne?

“Fagligheden og værktøjskassen er fuldkommen den samme, men processen er anderledes. Det er mere krævende, når der er 13 beslutningstagere. Og så er det en sværere opgave, fordi vi skal have folk til at hive penge op af lommen uden, at de får noget igen – ud over den glæde, man oplever ved at hjælpe andre.

Samtidig er Danmarks Indsamling en kombination af en kommerciel kampagne og en oplysningskampagne, hvor vi arbejder med at fortælle danskerne om, hvad der sker ude i verden, vi indsamler penge, og så vil vi også gerne skabe lokalt engagement på fx efterskoler, gymnasier, børnehaver, i kommunerne, løbeklubber, cykelklubber – helt ned til den enkelte dansker. Der er mange ben, og det er mere udfordrende end fx at lave kampagner for saftevand.”

Hvordan håndterer du alle de kritiske spørgsmål, der kommer hvert år både fra journalister og på sociale medier?

”Vi har en omfattende beredskabsplan, hvor der er taget stilling til stort set alt. Og så er vi virkelig omhyggelige med vores faktatjek, det giver mig også en tryghed. Jeg ved, at det vil være svært for en kritisk journalist at finde hullerne i osten. Og så kender jeg efterhånden også de kritiske spørgsmål, som typisk går på, hvorfor koster det så meget at lave showet. Her er mit faste svar, at vores omkostningsprocent igennem de sidste 15 år har ligget på 15%, og det er ret flot. Ofte kan det faktisk være en fordel at komme lidt i orkanens øje, hvilket vi har brugt strategisk nogle gange til at opnå mere opmærksomhed.”

Hvad er du mest stolt af i dine år på Danmarks Indsamling?

”Det enkle svar er, at vi er vokset på indtjeningen til projekterne. For hver doneret krone bliver der sendt mere hjælp afsted. Siden jeg tiltrådte, har vi arbejdet på en større reorganisering af Danmarks Indsamling for at få et mere enkelt og effektivt setup. Nu er vi et lille sekretariat med fire ansatte, og vi har fået oprettet en samlet kommunikationsgruppe, hvor vi rummer både kampagne, SoMe, PR, direct marketing mm. Vi har en meget bedre sammenhæng og synergi mellem kanalerne, og det har helt klart også været medvirkende til at kunne løfte indtjeningen.”

Danmarks Indsamling løber over skærmen på DR1 hvert år i begyndelsen af året, og ved den seneste indsamling kom donationerne op på mere end DKK 120 millioner. Det er DKK 38 millioner mere end året forinden. Læs mere på www.danmarksindsamling.dk.

Tilmeld nyhedsbrevSofie Desmareth RiemannArtiklerKampagnerPublic relations
Artikel
Tre greb fra PR-værktøjskassen til din produktlancering
by Nikoline Meincke Larsen
Kampagner
Hvis du arbejder med kommunikation og marketing, er du nok vant til, at produktlanceringer er en tilbagevendende opgave i årshjulet. Igen og igen handler det om at få nye produkter til at fange kundernes opmærksomhed — og her gør god kommunikation hele forskellen. Det er nemlig ikke nok at have skabt et stærkt produkt, hvis målgruppen aldrig opdager det. Presseomtale kan være en af de mest effektive veje til både synlighed og troværdighed. Men hvordan arbejder man strategisk med presse, så indsatsen ikke bare skaber støj, men reel værdi?
Case
Accenture: thought leadership-platform for ledere
RelationsPeople Kommunikationsbureau
Public relationsThought Leadership
For at understøtte Accentures positionering på det danske marked og styrke deres salg, udviklede RelationsPeople sammen med Accenture en platform for udvalgte talspersoner inden for de vigtigste forretningsområder.
Case
Codan: online sikkerhedskampagne, der gik viralt
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Forsikring er lavinteresse hos mange forbrugere, og det gør det kompliceret at gøre sig relevant for forsikringsselskaberne. Codan valgte derfor at dykke ned i et emne, der i forvejen optager danskerne: sikkerhed online.
Case
Codan: Kampagne for at få flere unge til at bruge reflekser
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Hvert år tager Codan og Børneulykkesfonden temperaturen på danskernes refleksvaner, og år efter år peger tallene på, at unge mellem 15-34 år er de dårligste til at gå med reflekser. Det skulle #blivset gøre op med.
Case
Matas: Udvikling af barometer for stærkere positionering
Positionering med barometer
AnalysePublic relationsThought Leadership
Matas har i flere år rådgivet om sundhed både i butikkerne med vejledning om produkter samt på deres online platforme, som blandt andet tæller Matas.dk, helsebixen.dk og webapoteket.dk. På Matas.dk kan man f.eks. finde alt fra artikler om mental sundhed til live sessions med en fysisk træner. Alt sammen strategiske initiativer for at styrke positionen som forbrugernes vejleder inden for sundhed.
Artikel
Virksomhedernes dom over tre hypede tendenser
Audience
by Sofie Desmareth Riemann
AnalyseKampagner
På tærsklen til et nyt år har RelationsPeople spurgt Arla, Auping, Lakrids by Johan Bülow og Nespresso, hvilken fremtid de spår tre udvalgte – og noget hypede – tendenser i 2019.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin