• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
RelationsPeople Kommunikationsbureau
+ Tilmeld nyhedsbrev

Landechef hos Samsung: Derfor
blander jeg mig i samfundsdebatten

Nikoline Meincke Larsen

Rådgiver
+45 40 26 16 63
nikoline@relationspeople.dk

Vi har talt med Claus Holm, landechef hos Samsung Danmark, om hvorfor det er vigtigt som stor, global teknologivirksomhed at blande sig i debatten om emner som miljø og bæredygtighed, der ved første øjekast er langt fra produkterne.

24. februar 2021

Hvorfor er det vigtigt for dig som landechef i en teknologivirksomhed at tale om andet end blot jeres produkter?
“Mange forbinder Samsung med telefoner og TV, men vi står for meget andet end bare produkter – produkterne kan ikke stå alene. Derfor er det vigtigt at rammesætte vores produkter inden for forskellige emner såsom bæredygtighed og ledelse. Større emner, der skaber mening og som fylder noget i verdensbilledet. Hvordan vi som virksomhed tager samfundsansvar, er jo grundlæggende for den bæredygtige udvikling, som vi gerne vil være en aktiv spiller i at udvikle. Derfor prøver vi både at tænke det ind i vores produkter og demonstrere det ved fx at bruge genbrugsplast i vores telefonopladere, og ved at omstille vores fabrikker til at bruge grøn energi i USA, Kina og Europa.”

Du sidder i en position, hvor du både skal tage stilling til produkter og samtidig kunne udtale dig om politiske og samfundsmæssige problemstillinger. Er det noget, som udfordrer din troværdighed?
“Nej, det synes jeg ikke. Så længe det er emner, som jeg selv føler noget for, og som jeg ved noget om, ser jeg ikke et troværdighedsproblem. Jeg udtaler mig kun om emner, som både jeg selv og Samsung som virksomhed kan stå inde for og har noget relevant at byde ind med. Så længe jeg har et budskab – og jeg kan finde ud af kommunikere det på en interessant og forståelig måde – så stiller jeg mig meget gerne op og deler ud af min viden. Vi vil jo gerne gå forrest og inspirere andre.”

Hvor indsamler du din viden og inspiration fra?
“Jeg finder inspiration mange forskellige steder. Blandt andet ved at holde mig opdateret både online og offline. Jeg sørger hele tiden for at være i besiddelse af de nyeste informationer fra Samsung og bruger meget tid på hele tiden at opdatere min viden. Især synes jeg, det er vigtigt at tage del i erhvervslivets forskellige netværk, fordi det er kilde til en masse inspiration, hvor jeg både kan dele ud og få nye input med hjem. Jeg sidder blandt andet i Miljøpolitisk udvalg i Dansk Industri sammen med virksomheder, der laver noget helt andet end os.  Når jeg hører, hvordan de arbejder med miljø og bæredygtighed, bliver jeg meget inspireret. Det at dele erfaringer med hinanden på tværs kan åbne op for nogle nye ideer og måder at angribe emner på, som jeg bliver meget inspireret af og bruger i min hverdag.”

Hvad gør du internt i Samsung Danmark for at skabe opmærksomhed om de emner, som er vigtige at tale om?
“Mange af de emner, jeg interesserer mig for og kan sige noget om, er også emner, som vi kommunikerer med vores kunder omkring. Derfor er det meget vigtigt, at vi alle er klædt godt på. Så generelt er det noget, som vi internt har stor opmærksomhed på. Men vi kunne nu sagtens bruge endnu mere tid på at tage nogle kvalificerede snakke internt og bruge det endnu mere i vores kommunikation med kunderne. Det ville kun være en styrke for os, for så alle kan tage part i det, vi står for. Jo mere, vi kan engagere vores medarbejdere, jo bedre. Det er med til at skabe endnu dygtigere rådgivere, som vi har brug for, og som har stor værdi for os.”

 

BLÅ BOG:

Navn: Claus Holm.

Erhverv: Har siden 2012 været Landechef i Samsung Danmark.

Alder: 47 år.

Uddannelse: Claus har en HH fra Niels Brock og senest har han taget en uddannelse i High Impact Leadership fra Columbia University.

Interesser: Claus har fra helt lille været meget fascineret af teknologi og kastede hurtigt sin kærlighed på computeren, hvor han lærte sig selv at kode. Han fandt med tiden ud af, at det var for ensomt at være udvikler, og det er en af grundene til, at han er endt hos Samsung. Her kan han både nørde teknologi og samtidig have med mennesker at gøre.

Privat: Privat er Claus bosat med sin kone i Tune, og sammen har de to teenagebørn på 15 og 17 år.

 

Læs også: Corporate PR: 5 strategiske overvejelser før du kaster dig ud som thought leader

 

 

Tilmeld nyhedsbrevNikoline Meincke LarsenArtiklerThought Leadership
Event
Morgenbriefing: Hvordan bliver man en stærk talsperson og en tydelig thought leader?
by Anna Rørbæk og Kristian Eiberg
Thought Leadership
Vi inviterer til morgenbriefing om, hvad det kræver at træde frem som talsperson og thought leader i dag. Ikke kun med skarpe budskaber, men som en tydelig og troværdig stemme med holdninger, retning og gennemslagskraft.
Artikelsamling
Ny artikelsamling: Thought leadership i praksis
Thought Leadership
Kravene til virksomheder vokser, debatterne fylder mere, og mediebilledet bliver hurtigere, mere komplekst og mere støjende. Thought leadership er derfor blevet en sværere, men også mere aktuel disciplin.
Event
(Eventet er afholdt) Morgenbriefing i Aarhus: Hvordan bliver man en stærk talsperson – og en tydelig thought leader?
by Anna Rørbæk og Kristian Eiberg
Thought Leadership
Eventet er afholdt Vi byder dig velkommen til en morgenbriefing, der sætter fokus på, hvad det kræver i dag at træde frem som talsperson – ikke bare med klare budskaber, men som en troværdig stemme med holdninger, retning og gennemslagskraft.
Artikel
Thought leadership er blevet et krav til toplederen og talspersonen
by Anna Rørbæk
Thought Leadership
Artikel
AFHOLDT – Morgenbriefing: Hvordan bliver man en stærk talsperson – og en tydelig thought leader?
by Anna Rørbæk
Thought Leadership
Vi byder dig velkommen til en morgenbriefing, der sætter fokus på, hvad det kræver i dag at træde frem som talsperson – ikke bare med klare budskaber, men som en troværdig stemme med holdninger, retning og gennemslagskraft.
Case
CN3: Strategisk kommunikation på nyt marked
Strategisk kommunikation
Public relationsSociale medierThought Leadership
Opkøb og indtræden på nye markeder stiller særlige krav til den eksterne kommunikation. Budskaber skal være klare, konsistente og relevante for flere interessentgrupper på én gang; fra kunder og samarbejdspartnere til medarbejdere og markedet generelt.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin