• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
Prioriter den finansielle kommunikation
+ Tilmeld nyhedsbrev

I krisetider er den finansielle kommunikation vigtigst

Mediernes dækning af en børsnoteret virksomhed har direkte indflydelse på aktiekursen. I usikre tider som nu har virksomhedens finansielle kommunikation derfor ekstra stor betydning og bør have enhver topleders bevågenhed. Vi har talt med en forsker på området for at finde svar på, hvordan finansiel kommunikation kan gribes an i en krisetid.

Den 2. juni 2022

Intet er, som det plejer. Efter to års pandemi står nye udfordringer nu nærmest i kø for danske virksomheder, der skal navigere i forsyningsusikkerhed, energikrise, stigende råvarepriser, inflation og potentiel recession. Fremtiden rummer en del usikkerhed.

Det er i usikre tider, at virksomhedernes finansielle kommunikation til omverdenen skal prioriteres ekstra højt. Det understreger Lea Vindvad Hansen, der er ph.d. og tidligere forsker i finansiel kommunikation ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

”I usikre tider bør børsnoterede virksomheder skrue ekstra meget op for den eksterne kommunikation. Ellers risikerer man, at der opstår et ’vakuum’, som ens interessenter – hvad enten det er investorer eller finansjournalister – selv udfylder med deres fortælling af, hvordan det går i virksomheden. Så er det bedre selv at tage styringen,” forklarer Lea Vindvad Hansen.

Du kan ikke ikke kommunikere
Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken strategi man ønsker at forfølge i sin kommunikation til investormarkedet. Det valg afhænger selvfølgelig af virksomhedstype og branche. Lea Vindvad Hansen peger på tre grundlæggende måder, virksomheder reagerer i usikre tider, og som hver især har effekt på investorernes vurdering:

Fight: Virksomheden er agil, ændrer sin forretningsmodel allerede i starten af krisen og kommunikerer åbent om det. Det er disse virksomheder, finansjournalister ynder at hylde med meget spalteplads, sådan som vi også så det under coronakrisen (omlægning af produktion, nye digitale forretningsmodeller osv.). Nogle investorer kan lide det, mens det for andre investorer kan virke ustabilt og skødesløst.

Flight: Virksomheden anser ikke krisen som et stort problem og står fast på sin eksisterende strategi og forretningsmodel. For nogle investorer kan det virke, som om virksomheden er ’tonedøv’ eller benægter omstændighederne, og det kan skabe usikkerhed.

Freeze: Virksomheden paralyseres og gør intet. Den benægter ikke omstændighederne, men fortsætter blot ufortrødent og viser sig ikke omstillingsparat. For nogle investorer kan det virke skrøbeligt, når virksomheden ikke kommunikerer om en mulig Plan B.

Derfor er det slet ikke uvæsentligt, hvad og hvordan virksomheden kommunikerer om sin finansielle performance til omverdenen. ’Man kan ikke ikke kommunikere’, sådan som det velkendte ordsprog lyder.

Men hvordan bør man så gribe sin finansielle kommunikation an, når usikkerhed og krisestemning præger hverdagen? Også dét har Lea Vindvad Hansen nogle råd til:

1) Vær ærlig og transparent
Det gælder også, hvis resultatet ikke er som forventet. Forskning viser, at en høj grad af transparens i den finansielle kommunikation blandt andet fører til, at investorerne nærer højere tillid til virksomhedens ledelse, og aktien tildeles højere P/E (price earning). Man bør derfor i sin kommunikation lægge vægt på at forklare, hvad årsagen til problemerne er, og måske med en handlingsplan vise, hvordan virksomheden vil rette op på det. Selvom ærligheden giver et ’rap over nallerne’ på den korte bane i form af fald i aktiekursen, vinder virksomheden tillid og troværdighed på den lange bane.

2) Vær ikke mere positiv, end tallene kan bære
Lea Vindvad Hansens egen forskning, baseret på mediedækning af danske og udenlandske børsnoterede virksomheder, viser, at jo mere positivt en virksomhed taler om sit eget regnskab, jo mere negativ er journalisten i sin dækning. Det var en udvikling, der tog fart efter finanskrisen, hvor finansjournalister hellere spidsede den kritiske pen end at risikere, at virksomhedernes egne ord fra pressemeddelelser passerede uhindret ud i spalterne. Derfor er det værd at holde igen med superlativerne i regnskabs- eller pressemeddelelsen, og forsøg ikke at skrive de mindre gode resultater helt ud af teksten. Fortæl hellere om, hvilke kortsigtede konsekvenser krisen har for jeres virksomhed, og hvad I vil gøre ved det.

3) Skab en samtale om jeres nøgletal
Meget finansiel kommunikation er præget af traditionel envejskommunikation. Dermed udnytter mange virksomheder slet ikke det potentiale, der ligger i regnskabsaflæggelser som en anledning til at repetere sin strategi, purpose eller andre strategiske budskaber over for nøgleinteressenter. Hvorfor ikke skabe noget interessant indhold og gå i dialog med interessenterne på flere kanaler, fx LinkedIn eller Twitter? Måske kan regnskabet deles op i mindre ’bidder’, som vinkles til forskellige medier og målgrupper, fx i korte videoer. Flere danske virksomheder, for eksempel PFA, eksperimenterer for tiden med korte videoer på sociale medier, hvor deres økonomiske eksperter eller topledelse taler til målgruppen.

4) Skab digitale løsninger, der inddrager og formidler visuelt
Selvom finansiel kommunikation per definition er faktabaseret, så er det også storytelling. Bryd med den traditionelle pdf, der sendes bredt ud, ved at formidle nøgletallene via interaktive, digitale løsninger. Der findes flere virksomheder, der lige nu eksperimenterer med interaktive finansielle rapporter. En af dem er biludlejningsfirmaet Sixt, der lykkes rigtig fint med at kommunikere om deres finansielle resultater med figurer, som læseren selv kan navigere i. Også bæredygtighedsorganisationen Amfori, det globale teleselskab Vodafone og sundhedsforsikringsselskabet Oscar har gode bud på digitale løsninger, der er værd at lade sig inspirere af.

Tilmeld nyhedsbrevArtiklerPublic relations
Case
Accenture: thought leadership-platform for ledere
RelationsPeople Kommunikationsbureau
Public relationsThought Leadership
For at understøtte Accentures positionering på det danske marked og styrke deres salg, udviklede RelationsPeople sammen med Accenture en platform for udvalgte talspersoner inden for de vigtigste forretningsområder.
Case
Codan: online sikkerhedskampagne, der gik viralt
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Forsikring er lavinteresse hos mange forbrugere, og det gør det kompliceret at gøre sig relevant for forsikringsselskaberne. Codan valgte derfor at dykke ned i et emne, der i forvejen optager danskerne: sikkerhed online.
Case
Codan: Kampagne for at få flere unge til at bruge reflekser
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Hvert år tager Codan og Børneulykkesfonden temperaturen på danskernes refleksvaner, og år efter år peger tallene på, at unge mellem 15-34 år er de dårligste til at gå med reflekser. Det skulle #blivset gøre op med.
Case
Matas: Udvikling af barometer for stærkere positionering
Positionering med barometer
AnalysePublic relationsThought Leadership
Matas har i flere år rådgivet om sundhed både i butikkerne med vejledning om produkter samt på deres online platforme, som blandt andet tæller Matas.dk, helsebixen.dk og webapoteket.dk. På Matas.dk kan man f.eks. finde alt fra artikler om mental sundhed til live sessions med en fysisk træner. Alt sammen strategiske initiativer for at styrke positionen som forbrugernes vejleder inden for sundhed.
ArtikelRelationsPeople-prisen
Hvad er potentialet i outdoor marketing?
RelationsPeople Kommunikationsbureau
Public relations
Gennem de sidste ni år, har vi hos RelationsPeople uddelt en pris for det bedste cand.merc.(kom.)-speciale i samarbejde med Copenhagen Business School. Det er et samarbejde, der har til formål at rette fokus på og hylde de studerende, der har formået at levere et værdifuldt kommunikationsspeciale, som afslutning på deres lange uddannelse.
Artikel
LinkedIn har fået en ny annoncefunktion – og den kan sætte fut i jeres thought leadership positionering
RelationsPeople Kommunikationsbureau
by Anita Østergaard Sørensen
Public relationsThought Leadership
LinkedIn er et oplagt sted for virksomheder, ledere og medarbejdere at positionere sig, rekruttere, sælge, brande sig og interagere med en målgruppe. Den gode nyhed er, at det nu er blevet en hel del nemmere vha. LinkedIns nye annonceformat, ’thought leader’-annoncer. Og det er heldigvis ikke svært at gøre brug af.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin