Sprogets magt har stor indflydelse
– også på din rekruttering
Alexandra Infantino Charquero
Konsulent
+45 31 39 54 38
alexandra@relationspeople.dk
Diversitet og inklusion på arbejdspladsen er i stigende grad fokusområder hos mange virksomheder såvel som et krav hos mange jobansøgere. Derfor skal diversitet også tænkes ind i stillingsopslaget. Men hvad er inkluderende sprog reelt set? Develop Diverse er en ny softwareløsning, der måler og identificerer niveauet af inkluderende sprog i tekster, og ifølge Pil Byriel, co-founder af Develop Diverse, er der en grundlæggende misforståelse af, hvad inkluderende sprog er.
Fra 1. januar 2023 trådte en udvidet lovgivning om ligestilling på arbejdspladsen i kraft. Loven omfatter visse virksomheder og brancher, og den kræver, at de omfattede virksomheder opstiller måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau tillige med måltal for øverste ledelsesorgan. Men fokus på diversitet og lighed starter og stopper ikke kun i professionelle sammenhænge. Den nye Barbie-film er endnu et bevis på, at der er et gennemløbende behov for at diskutere diversitet, stereotypiske kønsroller og fastholdelsen af dem.
Målrettet kommunikation og inkluderende sprog er ikke det samme
Pil Byriel har igennem tiden oplevet, at flere og flere virksomheder tager kontakt for at få hjælp til at formulere et sprogligt inkluderende stillingsopslag, og det er oftest, fordi virksomheder søger flere kvinder på arbejdspladsen og i ledelsen, men ifølge Pil Byriel er der særligt én ting man skal være opmærksom på.
”Vi skal ikke målrette vores kommunikation til kvinder, hvis vi søger flere kvinder, selvom det kan virke som det mest logiske. Det er ikke det, der giver de bedste resultater. De bedste resultater opnås ved inkluderende sprog. Når vi taler om inkluderende sprog, så er det sprog, der ikke er med til at forstærke stereotyper gennem vores forudindtagede bias.”
Pil understreger altså, at målrettet kommunikation mod en særlig gruppe ikke er formålet med inkluderende sprog, fordi det er med til at forstærke stereotyper. Underrepræsenterede grupper, som eksempelvis kvinder i STEM-fagene, kan altså risikere at blive ekskluderet gennem sprog målrettet mod kvinder, fordi den intersektionalitet (intersektionalitet er betegnelsen for menneskers demografiske tværsnit; køn, seksualitet, alder, etnicitet m.fl.), som alle mennesker er underlagt, bliver glemt og forkastet.
”Du kan risikere at ekskludere kvinder i STEM-feltet, fordi der er kvinder, der identificerer sig på andre måder end den gængse stereotyp. Det betyder, at det ikke er nok at betegne kvinder som kvinder, og mænd som mænd, men i stedet også fokusere på parametre som eksempelvis alder og etnicitet; ældre kvinder og/eller mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Vi er ikke kun kvinder eller mænd, vi er også en alder og en etnicitet, så det er vigtigt at være opmærksom på den intersektionalitet, vi alle sammen er underlagt.”
Reflekteret sprogbrug skaber bedre resultater
Et eksempel Pil Byriel forelægger, er formuleringen ”vi søger en stærk kommunikator”. Ifølge hende kan sådan formulering være uhensigtsmæssig, fordi det er et ord, der historisk set især er blevet brugt omkring mænd og den yngre generation, hvorved ordet kan komme til at ekskludere kvinder og den ældre generation. I stedet foreslår hun, at afsenderen reflekterer over hvad ”stærk” dækker over i denne kontekst.
”Softwaren hjælper afsenderen til at blive mere bevidst om, hvilke stereotyper der har en tendens til at snige sig ind i vores sprog og hvilke samfundsgrupper det påvirker. Vi har jo alle bias, så vi giver også konkrete forslag til, hvad man kan skrive i stedet. Ved at blive bevidst om vores eget sprog, sikrer vi, f.eks. i stillingsopslag, at alle kvalificerede kandidater, læser budskabet på samme måde og ikke ekskluderer sig selv før de har søgt. På den måde får vi flere kvalificerede kandidater til at ansøge og ser mere mangfoldighed i kandidatpuljen.”
Sproget er under konstant udvikling og softwaren bliver løbende testet og valideret gennem adfærdsstudier for at verificere den effekt sproget har på mennesker. Ord som ”sekretær” der har konnotationer af et kvindeligt erhverv, er i dag erstattet med alternativer mange steder, og er et eksempel på, hvordan en inklusiv tilgang til sprog har vundet indpas.
Sproglig refleksion er første skridt mod inklusion og mangfoldighed på arbejdspladsen
Ole Bech-Petersen har hjulpet flere danske virksomheder med at skabe mere inkluderende rekrutteringsprocesser og stillingsopslag blandt andet ved hjælp af Develop Diverse. Med sine flere års erfaring med softwaren, er der et område, som Ole Bech-Petersen særligt lægger vægt på; stillingsopslaget som springbræt til den videre implementering af inklusion og mangfoldighed.
”Du kan ikke fjerne bias i din rekrutteringsproces, men du kan gøre en indsats for at forstå bias og minimere konsekvenserne ved at sætte ind de vigtigste steder i processen fx dine stillingsopslag. Værktøjet er ikke en tryllestav, der gør dårlig kommunikation til god kommunikation. Men det fungerer fortrinligt til at blive opmærksom på bias og gøre dine opslag mere inkluderende. Min erfaring er, at det også kan fungere som en fin løftestang til arbejdet med at gøre resten af din rekrutteringsproces mere inkluderende.”
Ole Bech-Petersen har flere års erfaring med brugen af Develop Diverse og han efterlader mig med en sidste bemærkning om, at en dogmatisk tilgang til Develop Diverse og inkluderende sprog kan være et godt startpunkt, men at det i længden bør være en pragmatisk tilgang, hvorved vi vælger til og fra, der hvor det giver mening og altid husker de potentielle konsekvenser ved at bruge ord med bias.
FAKTA
Develop Diverse er en softwareservice, der hjælper med at implementere og reflektere over et inkluderende sprog med lige muligheder for alle. Den er baseret på flere års forskning inden for sprog og adfærdsanalyser, med sigte på at være opdateret på sprogets udvikling.
Develop Diverse hjælper virksomheder med at tilvejebringe et mere inkluderende sprog for flere minoritetsgrupper. Det er et softwareværktøj, som kan hjælpe afsenderen med at blive opmærksom på, hvilke stereotyper der fastholdes ved brug af målrettet sprog, som ifølge Pil er en grundlæggende fejl, der ofte bliver begået. Det inkluderende sprog i stillingsopslaget når ud til en kvalitativ bedre målgruppe end når du målretter sproget til dem, men det er kun første led i en større implementering af inklusion og mangfoldighed på arbejdspladsen.