Når du som kommunikationsrådgiver skriver klummer, taler eller fx debatindlæg på vegne af andre, så kan det være en udfordring at tilpasse teksten til afsenderens personlige stil. At kommunikere på vegne af andre er en faglighed med en høj grad af praktiske præmisser og overvejelser, der har stor betydning for personens samlede autenticitet og troværdighed. Her får du to tips til, hvordan du lettere kan finde frem til en autentisk og vedkommende stil og samtidig undgå sproglige ”metervarer”.

Den 24. november 2021

Som professionel kommunikatør ved man naturligvis, at fx det gode oplæg eller debatindlæg tager højde for emne, situation, afsender, modtager og sprog samt det format og medie, hvor det udkommer i. Dygtige kommunikatører kan jonglere disse krav ubesværet. Men har du til opgave at producere en tekst eller en tale på vegne af andre, vil man formentlig hurtigt opdage, at der ikke findes en færdig opskrift eller bunkevis at teori, der kan guide ens arbejde med at ramme den andens stil og personlighed. Langt hen ad vejen er der nemlig tale om en mere menneskelig tilgang, der handler om relation og om at lytte – og som ikke er så nem at sætte på formel.

Tag på retorisk ”detektivarbejde”

Som kommunikationsrådgiver har du i et vist omfang en nær relation til din topleder i kraft af dit arbejde, hvor dine opgaver styres af toplederens gøren og laden. Nogle kommunikationsrådgivere kunne sikkert ønske sig, at toplederen var mere tilgængelig, så budskaber, argumenter og feedback oftere kan deles og diskuteres sammen. Jo mindre tid du som kommunikationsrådgiver har med din topleder, jo mere retorisk årvågen må du være i den tid, du har med vedkommende. Med andre ord må du være ekstra opmærksom på personens sproglige stilistiske markører og kendetegn. Det kan være alt fra dialekt, formel eller uformel stil, lixtal, ofte brugte vendinger, talens hurtighed og pauser i tale, men også de mere personlige karakteristika såsom humor, følelsesudbrud mm.

Det er derfor vigtigt at kende til sine begrænsninger og muligheder i forhold til toplederens tilgængelighed, og du må som kommunikationsrådgiver dosere din retoriske årvågenhed derefter. Helt konkret må du simpelthen skrue op for intensiteten af dit retoriske ”detektivarbejde”, hvis din tid sammen med personen er knap. Hvis toplederen eventuelt kun har 30 sekunder med dig i løbet af en arbejdsdag, så kan du insistere på, at personen bruger de 30 sekunder på at læse et afsnit op af den tale, du arbejder på. Du vil nemt kunne høre, hvis personen snubler over ord, virker anstrengt i sin udtale, holder pauserne de rigtige steder og om ordene ligger godt i munden på personen.

Udover at du ved at opfange disse karakteristika skaber en stilistisk værktøjskasse for dig selv som kommunikationsrådgiver, så betyder dette retoriske ”detektivarbejde” naturligvis også, at du sikrer langt større autenticitet og et klart tilhørsforhold mellem det kommunikerede og afsenderen. Hvis du som modtager kan ”mærke”, hvem afsender er, så er du bestemt på rette vej med at ramme personens stil og sikrer, at modtagelsen af talen, debatindlægget eller nyhedsbrevet vil virke autentisk og troværdig.

Undgå sproglige ”metervarer”

Hvorfor er det vigtigt at gøre sig umage med det retoriske detektivarbejde som kommunikationsrådgiver? Det er det netop på grund af de arbejdsgange og -processer, der præger direktionsgangene, sekretariaterne, ministerierne osv., hvor der ofte er omstændige godkendelsesprocesser og tidspres. For at nå i mål med talen, debatindlægget eller klummen er det derfor nemt at henfalde til en sikker og disciplineret kommunikationsstil, der ikke provokerer, udfordrer eller kompromitterer nogen på vejen under godkendelsesprocessen. I samme ombæring sikrer du desværre ofte også, at teksten er blevet uvedkommende, generel og, ja, kedelig. Med andre ord udvikles der nemt en sproglig ”metervarestil” under de normale arbejdsforhold for en kommunikationsrådgiver.

Naturligvis skal du være varsom med provokerende budskaber og stil, men ingen har nogensinde sagt, at et nyhedsbrev, en tale, et debatindlæg eller en intern intranetartikel ikke må være sprogligt levende, vedkommende og virkningsfuld. Med andre ord personliggjort. Desuden er det ikke kun af hensyn til modtager, at du bør gøre dig overvejelser om ”metervarestilen”. Du kan være sikker på, særligt ved taler og anden mundtlig kommunikation, at uvedkommende, generel og kedelig stil med garanti rammer afsender mindst lige så hårdt i bedømmelsen – og det er vel hverken i kommunikationsrådgiverens eller toplederens interesse?