Toplederkommunikation:
Vores erfaringer fra tre års co-creation
med forskningsverdenen

Co-creation er en nyere tendens inden for anvendt forskning, hvor praktikere tages med ind i det videnskabelige maskinrum som aktive medskabere. Resultatet er højere kvalitet og en større relevans, lyder det fra forsker fra Københavns Universitet. Vi kender hende ganske godt, for sammen har vi over de seneste tre år arbejdet på forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens rådgiver’.

24. marts 2021

Hvad sker der, når man sætter en erfaren ekstern kommunikationsrådgiver, en erfaren kommunikationsdirektør og en erfaren kommunikationsforsker sammen og lader dem kigge på de samme data fra hvert sit perspektiv?

Spørger man dem selv, lyder svaret blandt andet, at der opstår en særlig synergi, når forskning møder praksis. En synergi, der åbner for vigtige diskussioner, indsigter og ny viden. Det har samtidig den fordel, at der er større sandsynlighed for, at den viden, der skabes, rent faktisk er relevant for både forskningen og praktikerne ’ude i virkeligheden’.

Det mener Gitte Gravengaard, der er lektor og ph.d. i Kommunikation ved Københavns Universitet, og som siden 2018 har arbejdet på forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens rådgiver’ sammen med mine kolleger Anders Monrad Rendtorff og Kristian Eiberg:

”Vores samarbejde er et udtryk for en nyere tendens inden for måden at lave anvendt forskning på. Det er co-creation, hvor forskere og praktikere skaber viden sammen. Og ikke nok med det. Vi inviterer faktisk også de rådgivere, vi har interviewet, ind i selve forskningsprocessen, når vi præsenterer og diskuterer delanalyser med dem. Så man kan faktisk tale om, at vi arbejder med co-creation på to niveauer.”

I alt 55 erfarne rådgivere af topledere og 18 topledere i den private og offentlige sektor er interviewet i forbindelse med forskningsprojektet, som du kan gå mere i dybden med her.

Forskellige kompetencer i spil
De tre i forskningsteamet har fra starten været meget bevidste om deres forskelligheder og dermed, hvordan de bedst kunne bringe deres egne kompetencer i spil i forskningssamarbejdet.

”I vores dagligdag på virksomhedssiden går tingene hurtigt, deadlines står i kø, og der er sjældent så meget tid til ro og fordybelse. Tempoet er et andet, når man laver forskning, fordi detaljerigdom og grundighed er vigtige kvaliteter. Kristian og jeg har især bidraget med processer, perspektiveringer og praktisk erfaring. Vi har måske nok til tider været utålmodige, men det har – udover alt den faglige viden, vi har udviklet – også været enormt lærerigt at komme så tæt på det videnskabelige maskinrum og alt, hvad det kræver,” fortæller Anders Monrad Rendtorff, der er tidligere kommunikationsdirektør i Coloplast og Vestas.

Fra et forskningsperspektiv giver det en masse værdi at sparre med praktikere, der har fingrene i bolledejen til daglig, vurderer Gitte Gravengaard:

”De analyser og modeller, som er kommet ud af samarbejdet, har helt klart en højere kvalitet og en større relevans, end hvis vi ’bare’ hver især havde kigget på data.”

Det er Kristian Eiberg meget enig i:

”Der er ingen tvivl om, at vi får flere nuancer på vores analyser, netop fordi vi forstår og analyserer vores data forskelligt. Vi lægger simpelthen mærke til forskellige ting, fordi vi har forskellige erfaringer og perspektiver. Gitte har den brede teoretiske viden og den videnskabelige tilgang til at lave undersøgelser, mens Anders og jeg bidrager med et blik inde fra virksomheden og lang erfaring med det, vi undersøger, nemlig kommunikationsrådgivning,” lyder det fra Kristian.

”Ja, det er netop der, magien opstår. Det er også der, hvor dette projekt i høj grad skiller sig ud fra andre projekter – og dermed skabe en unik og yderst relevant viden,” siger Gitte Gravengaard.

Med afsæt i konklusionerne fra forskningsprojektet har vi udviklet en halvdagsworkshop til kommunikationsteams eller afdelinger, der overvejer at styrke rådgivningen af topledere.

Er du nysgerrig, kan du læse mere her.