• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
Tre tips til at få succes med employee advocacy
+ Tilmeld nyhedsbrev

Tre tips til at få succes
med employee advocacy

Kristoffer Kej

Direktør og partner
+45 22 65 52 56
kristoffer@relationspeople.dk

Hvis du skal have succes med employee advocacy, kræver det en sammenhængende strategi – og at du er klar til at tage det lange seje træk, for resultaterne kommer ikke buldrende af sig selv. Baseret på vores erfaringer fra kunder er her tre tips til, hvordan du bør gribe opgaven an.

28. maj 2020

Employee advocacy* er på agendaen i mange kommunikationsafdelinger for tiden. Uanset om målet er et stærkere employer brand, generel positionering, øget salg eller intern stolthed, så kan det være et potent værktøj at få mobiliseret medarbejderne og gjort dem til ambassadører på sociale medier. Men det er ikke nogen nem opgave. Mange fejler, fordi de blot ser employee advocacy som en stor megafon; at medarbejdernes egne sociale kanaler blot er en adgang til større rækkevidde, når det corporate indhold bevidstløst skal deles videre. Derfor får du her tre tips til, hvordan du får succes med dit employer brand.

1. Gør det anerkendt

Det er værd at huske på, at mange af dine kollegaer formentlig er uvante med at dele og kommentere faglige emner på sociale medier. Og det kan være en rigtig stor barriere at overstige. Vi møder ofte bekymringen: ”Hvad vil mit netværk mene, hvis jeg pludselig pusher min virksomheds budskaber?” Og faktisk viser en barriere sig også ofte at være, at medarbejderne er i tvivl om, hvorvidt de faktisk må mene noget om virksomheden på deres egne kanaler.

Første skridt vil derfor ofte være at formulere klare retningslinjer, der tydeligt tilkendegiver, at man som virksomhed påskønner, at medarbejderne ytrer sig om faglige emner offentligt.

Næste skridt er at anvende eksemplets magt til at demonstrere, hvilken adfærd man gerne vil fremme: Start med at fokusere på en mindre gruppe af ’frontløbere’, der allerede har både evnerne og viljen til at være aktive på sociale medier, og byg en business case op omkring dem. Giv dem værktøjer og viden om, hvad der virker. Og anerkend tydeligt deres resultater, så andre får lyst til at gå i deres fodspor.

Eksempel: En stor dansk rådgivningsvirksomhed fik målrettet 50 ledere inden for et bestemt forretningsområde til at dele en employer branding kampagne på deres egne sociale medier. Det gav mere end 2.000 besøgende til et site, der fortalte om konkrete jobmuligheder. Ikke blot en succesrig – og billig – kampagne, men også et eksempel til efterfølgelse for ledere og medarbejdere i andre afdelinger.

Et andet meget effektivt greb kan være at få den øverste ledelse til at gå forrest med at dele og kommentere virksomhedens indhold. Gør employee advocacy til en integreret del af jeres toplederkommunikation.

Læs også: Workshop: Få flere muskler på LinkedIn

2. Gør det nemt

Når man skal ændre folks adfærd, er det en god idé at gøre det så nemt som muligt for dem. Det gælder også i forhold til emloyee advocacy. Langt de fleste medarbejdere ser måske aldrig det gode indhold, som du gerne vil have dem til at dele. Og selv hvis de ser det, så ved de måske ikke helt, hvordan de skal gøre.

En konkret miniguide kan rydde de praktiske forhindringer af vejen med trin for trin anvisninger og gode råd. Og så vil det ofte være nødvendigt proaktivt at eksponere medarbejderne for det indhold, du ønsker, at de skal dele. I mange tilfælde kan en simpel mail med et link direkte til indholdet være en fin løsning. Det gør vi selv i RelationsPeople, og vi var flere, der delte indholdet, da vi begyndte at inkludere et direkte link i mailen i stedet for blot en reminder. I en travl hverdag betyder det meget, at man gør det så nemt som muligt.

I større organisationer kan det være en god idé at investere i en decideret employee advocacy platform, som fx Smarp eller danske Sociuu. Det kan gøre det nemt for den indholdsansvarlige at skubbe det rigtige indhold ud til de rigtige medarbejdere samt at definere, hvilke platforme man ønsker, at de skal dele det på. Sociuus platform gør det muligt for medarbejderne at dele indholdet direkte fra en mail, og du kan inkludere forslag til hashtags og lignende.

LinkedIn har også netop lanceret muligheden for, at du som administrator kan sende en notifikation til alle medarbejdere, når du lægger indhold op. Tidligere har denne mulighed under navnet LinkedIn Elevate været tilgængelig mod betaling. Vi har dog testet det et par gange internt, uden at det har virket efter hensigten, så den løsning skal du nok foreløbig ikke sætte din lid til…

3. Gør det relevant

Endelig er det vigtigt, at du altid tænker i målgrupper og relevans, når du arbejder med employee advocacy. Det gavner ikke nødvendigvis dit employer brand, når en HR-medarbejder deler et jobopslag om en stilling som SAP-konsulent til sit netværk af andre HR-folk. Eller når en bygningsingeniør deler et ellers fagligt spændende indlæg om it-infrastuktur i sit netværk af andre bygningsingeniører. Alle skal ikke nødvendigvis dele alt. Tænk ’narrow casting’ i stedet for ’broadcasting.’ Medarbejderne vil i længden være mere tilbøjelige til at dele indhold, som er relevant for deres netværk og for deres egen faglighed. Og slutmodtagerne vil få et mere relevant billede af din virksomhed. Igen: Du må ikke tænke employee advocacy som en stor megafon. Se det i stedet som en unik mulighed for at få spredt specifikt indhold i relevante netværk med høj troværdighed. Reach og eksponeringer er såkaldte ’vanity metrics,’ der kan se imponerende ud, men sjældent har lige så meget værdi som engagement. Og sidstnævnte opnår du kun gennem relevans og målrettethed.

*Hvad er employee advocacy? Kort fortalt handler employee advocacy om at gøre medarbejderne til ambassadører for virksomheden ved at anvende deres egne kanaler til at dele, like og kommentere virksomhedens indhold.

 

Arbejder du med employee advocacy, og har du brug for sparring til at sætte skub i strategien? Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe.

 

Denne artikel er del af en artikelsamling fuld af inspiration. Hvis du vil vide mere, kan du hente den ved at udfylde formularen herunder.

Tilmeld nyhedsbrevKristoffer KejArtiklerCorporate BrandingEmployer Branding

Hent vores artikelsamling om employer branding her

Event
Interesseliste Employer Branding morgenbriefing
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Vores aktuelle morgenbriefing om employer branding er fuldt booket. Derfor har vi oprettet denne interesseliste, hvor du kan skrive dig op som interesseret i endnu en morgenbriefing om employer branding snart.
Artikel
Kunstig intelligens gør et generisk employer brand endnu mere usynligt
by Alexandra Infantino Charquero
Employer Branding
Kunstig intelligens har hurtigt ændret den måde, vi søger information på, og flere undersøgelser peger på, at kunstig intelligens i stigende grad bliver en integreret del af de fleste informationsrejser. Det gælder også forbrugerrejsen fra det første kendskab til den endelige købsbeslutning.
Event
Morgenbriefing om ny undersøgelse: Hvor står employer branding i Danmark lige nu?
alt=
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Kom til morgenbriefing og bliv inspireret af, hvordan andre virksomheder og organisationer arbejder med deres employer brand. Vi præsenterer resultaterne af en ny undersøgelse og diskuterer resultaterne med et erfarent panel.
Case
McDonald’s i Danmark: En LinkedIn-profil, der bygger relationer og tiltrækker talent
alt=
Corporate BrandingEmployer BrandingSociale medier
McDonald’s i Danmark ønskede at etablere en stærkere og mere tydelig tilstedeværelse på LinkedIn – målrettet både medarbejdere, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Behovet var en kanal, der kunne løfte employer brand, styrke troværdigheden i omverdenen og skabe en mere professionel ramme om de historier, der viser virksomhedens rolle i Danmark.
Artikel
Employer branding: Kan man lave det rigtige match, når både kandidater og arbejdsgivere bruger AI?
by Kenneth Grothe Toustrup
Employer Branding
Kunstig intelligens er blevet en del hverdagen på mange arbejdspladser, og HR er ingen undtagelse. Men skal vi være bekymrede eller begejstrede? Og kan man overhovedet lave et rigtigt match, når både kandidat og arbejdsgiver bruger AI? Ole Bech-Petersen har mere end 20 års erfaring med rekruttering og har sin daglige gang i danske og internationale HR-afdelinger. Han deler her sit blik på AI i rekruttering lige nu.
Case
Elis: LinkedIn-workshop satte gang i employee advocacy
LinkedIn workshop employee advocacy
Employer BrandingSociale medier
Elis Holbæk er et industrivaskeri med mere end 200 ansatte og dermed en stor arbejdsplads i kommunen. Alligevel er der stadig mange i området, der ikke kender virksomheden, og det er især en udfordring i lyset af behovet for løbende rekruttering. Derfor ønskede ledelsen at involvere medarbejderne i etableringen af kendskab gennem LinkedIn.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin