• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople

Vinderspeciale: ”Et bæredygtigt byggeri kan styrke dit brand”

Kristian
Kristian Eiberg

Administrerende direktør og partner
+45 22 65 52 51
kristian@relationspeople.dk

Bygninger står for ca. 40% af det samlede energi- og materialeforbrug i Europa. En bygning med et lavt energiforbrug reducerer ikke blot bygningens CO2-aftryk. Hvis ejeren af bygningen kan kommunikere, at bygningen er bæredygtig, skaber det værdi for både ejer og lejer. Det er en af konklusionerne i det speciale fra Copenhagen Business School, der i år vandt RelationsPeople Prisen for bedste cand.merc.(kom)-speciale.

Rasmus Grosen Olsen er forfatteren til vinderspecialet, der har belyst nye strategiske muligheder for, hvordan en ejendomsinvestor som PensionDanmark kan anvende Green Building Council Denmark som et strategisk brand community til at inddrage stakeholders. Og specialet kan ifølge forfatteren bruges i praksis.

”Specialets resultater kan være en inspiration til en ny praksis i strategisk CSR-kommunikation for investorer i byggesektoren med udgangspunkt i deres ejendomsportefølje. Én ting er, at bæredygtighedscertificeringerne finder sted, men hvis man ikke italesætter dem over for relevante interessenter og anvender certificeringen til at engagere dem i en co-branding dialog, udnytter man ikke bæredygtighedscertificeringens fulde kommercielle potentiale”, siger Rasmus Grosen Olsen.

Bygger bro mellem teori og praksis

Det er femte år i træk, at RelationsPeople og Copenhagen Business School (CBS) kårer det bedste cand.merc.(kom) speciale. Vejlederne på CBS nominerer specialerne, og i år var 10 specialer indstillet til prisen. En dommerkomite med repræsentanter fra både CBS og erhvervslivet valgte årets speciale.

Prisen er blot en af de aktiviteter, som RelationsPeople er involveret i for at bygge bro mellem teori og praksis. Bureauets konsulenter deltager aktivt i forskning, udvikling af uddannelser, undervisning, opgavevejledning og har praktikanter fra videregående uddannelser. RelationsPeople har desuden tre rådgivere, der er eksterne lektorer på CBS.

Juryen fremhæver, at specialet er innovativt ved at koble bæredygtighedscertificering af bygninger og branding.

”Risiko er en vigtig faktor i forbindelse med investeringer og derfor er det interessant at diskutere certificering som noget, der kan medvirke til at gøre ’bløde’ bæredygtighedsemner målbare,” siger Kristian Eiberg, adm. direktør, RelationsPeople.

RelationsPeople Kommunikationsbureau

Om prisen

Bag prisen står CBS og RelationsPeople. Men prisen følger 10.000 kr. til vinderen. Prisen blev overrakt for første gang i 2015 for at markere tiåret for, at den første dimittend fra cand.merc.(kom) blev uddannet.

I 2019 bestod dommerkomitéen af:

– Lektor og studieleder Anne Vestergaard, Institute for Management, Society and Communication, CBS

– Lektor Karl-Heinz Pogner, Institute for Management, Society and Communication, CBS

– Kommunikationsdirektør Marion Hannerup, DI

– Direktør Peter Mejlby, Onboarding Group

– Formand for cand.merc.(kom.) alumni-foreningen Mai-Britt Petersen

– Adm. direktør Kristian Eiberg, RelationsPeople

Tilmeld nyhedsbrevKristian EibergArtiklerRelationsPeople-prisenPublic relations
Case
CN3: Strategisk kommunikation på nyt marked
Strategisk kommunikation
Public relationsSociale medierThought Leadership
Opkøb og indtræden på nye markeder stiller særlige krav til den eksterne kommunikation. Budskaber skal være klare, konsistente og relevante for flere interessentgrupper på én gang; fra kunder og samarbejdspartnere til medarbejdere og markedet generelt.
Case
Beboerne i Mjølnerparken nåede verden rundt
Public relations
En højspændt politisk sag, der blev dækket i verdens førende medier - og samtidig en hyper-lokal historie med stor påvirkning på en lille gruppe københavnere. Med få dages aftræk blev der afholdt et pressemøde for alle danske og globale medier som DR, TV 2, Reuters, AFP, The Guardian og Frankfurter Allgemeine.
Case
Accenture: thought leadership-platform for ledere
RelationsPeople Kommunikationsbureau
Public relationsThought Leadership
For at understøtte Accentures positionering på det danske marked og styrke deres salg, udviklede RelationsPeople sammen med Accenture en platform for udvalgte talspersoner inden for de vigtigste forretningsområder.
Case
Codan: online sikkerhedskampagne, der gik viralt
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Forsikring er lavinteresse hos mange forbrugere, og det gør det kompliceret at gøre sig relevant for forsikringsselskaberne. Codan valgte derfor at dykke ned i et emne, der i forvejen optager danskerne: sikkerhed online.
Case
Codan: Kampagne for at få flere unge til at bruge reflekser
RelationsPeople Kommunikationsbureau
KampagnerPublic relations
Hvert år tager Codan og Børneulykkesfonden temperaturen på danskernes refleksvaner, og år efter år peger tallene på, at unge mellem 15-34 år er de dårligste til at gå med reflekser. Det skulle #blivset gøre op med.
Case
Matas: Udvikling af barometer for stærkere positionering
Positionering med barometer
AnalysePublic relationsThought Leadership
Matas har i flere år rådgivet om sundhed både i butikkerne med vejledning om produkter samt på deres online platforme, som blandt andet tæller Matas.dk, helsebixen.dk og webapoteket.dk. På Matas.dk kan man f.eks. finde alt fra artikler om mental sundhed til live sessions med en fysisk træner. Alt sammen strategiske initiativer for at styrke positionen som forbrugernes vejleder inden for sundhed.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin