• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
RelationsPeople Kommunikationsbureau
+ Tilmeld nyhedsbrev

Vinderen af RelationsPeople
Prisen 2020 er kåret

For sjette år i træk afholdt RelationsPeople i samarbejde med Copenhagen Business School overrækkelsen af RelationsPeople Prisen. Prisen uddeles hvert år til det bedste cand.merc.(kom.) speciale, der udmærker sig ved at tænke innovativt og i særlig grad leve op til studiets læringsmål.

26. september 2020

Med god afstand og individuelle snacks arrangeret omkring håndspritten, løb RelationsPeople Prisen for sjette år i træk af staben. Niveauet har været tårnhøjt, og dommerne har fået kam til håret, da de skulle vælge det vindende speciale. Men selvom feltet var tæt, lykkedes det alligevel Ida Boe og Denise Kohlhaas at løbe med titlen for deres speciale ”CSR-rapportering som løftestang for mangfoldighedsudvikling – et empirisk studie af A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk”.

Specialet undersøger, hvordan CSR-rapportering understøtter mangfoldighedsudviklingen i de to virksomheder og funderer på et solidt teoretisk grundlag, der giver mulighed for en omfattende, tværgående analyse. For at udfolde materialet har de to forfattere udviklet deres egen model til at evaluere mangfoldigheden i virksomhederne: ”diversity development assessment tool” eller blot ”DDAT”. Værktøjet bidrager til at belyse mangfoldighedsudviklingen blandt virksomheder – et fokus der oplever stort politisk momentum disse dage.

Netop disse højdepunkter blev da også fremhævet, da administrerende direktør i RelationsPeople Kristian Eiberg præsenterede, hvorfor dommerkomitéen havde valgt netop Ida og Denises speciale som det vindende. Begrundelsen for valget omfattede blandt andet, at specialet viste særlig organisatorisk indsigt, solidt akademisk håndværk og behandlede en moderne tematik med et klassisk undersøgelsesdesign. Egenudviklingen af værktøj høstede også stor ros og giver mulighed for, at andre virksomheder kan drage nytte af Ida og Denises arbejde.

Du kan også læse om sidste års vinder her.

Om prisen og specialet siger Denise og Ida selv:
”Vi er utroligt stolte og overvældede over, at vi har vundet! Vi håber, at vores speciale kan bidrage på flere parametre både teoretisk, metodisk og praktisk. Udover at belyse sammenhængen mellem CSR-rapportering og mangfoldighedsudvikling i multinationale virksomheder, vil evalueringsværktøjet kunne tilpasses til at evaluere udviklingen i andre dimensioner inden for corporate social responsibility. Det gør værktøjet fleksibelt og operationelt inden for CSR-dagsordenen. Det er værdifuldt i denne tid, hvor der er stor fokus på grøn omstilling.”

Fordi Denise er fra Tyskland og er bosat i Köln, var hun i dagens anledning med via en Skype-forbindelse. Derfor blev svaret på spørgsmålet om, hvad pengepræmien skal bruges til, at de skal ses og fejre hinanden med en god middag, så snart corona tillader det. Og netop kulturforskellen har også spillet en vigtig rolle i løbet af deres samarbejde:
”At vi kommer fra to forskellige kulturer, har to forskellige modersmål og to meget stærke personligheder, har lært os, at tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed kan få os igennem op- og nedture. Det har tilladt os at få glæde af vores kompetencer hver især, og dén læring kan vi tage med os resten af livet.”

Til fremtidige specialestuderende siger Ida og Denise:
”Vælg et emne, I virkelig er interesserede i. Det holder motivationen oppe, selv når man synes, at alt ser sort ud. Og husk at have det sjovt undervejs! Så kommer resten helt af sig selv.”

 

Tilmeld nyhedsbrevArtiklerRelationsPeople-prisenPublic relations
Artikel
Fem lavthængende PR-frugter, som du bare skal plukke løs af
Et papirfly der letter op igennem skyerne
by Amalie Nygaard Wibrand (barsel) og Mai Steenbock Sørensen
Public relations
Der findes bunker af PR-modeller, playbooks og strategier, og dem skal man bestemt ikke underkende. Men sandheden er, at meget af det, der rent faktisk virker, er forbløffende banalt. Så banalt, at vi nogle gange taler os selv fra at gøre det. Her er en kærlig påmindelse om de råd, du sikkert allerede kender – og måske netop derfor indimellem overser.
Case
Sodastream: Fordobling af medieomtale på et år
Public relations
At øge mængden af medieomtale kræver mere end gode historier, det kræver en vedvarende, målrettet indsats, stærke medierelationer og et tydeligt match mellem brand og journalist.
Case
Nordisk lead på global produktlancering for verdens største elektronikproducent
KommunikationsstrategiPublic relations
Samsung Electronics bad RelationsPeople om at være nordisk lead-bureau for en større produktlancering i tæt samarbejde med lokale bureauer i Norge, Sverige og Finland.
Case
CN3: Strategisk kommunikation på nyt marked
Strategisk kommunikation
Public relationsSociale medierThought Leadership
Opkøb og indtræden på nye markeder stiller særlige krav til den eksterne kommunikation. Budskaber skal være klare, konsistente og relevante for flere interessentgrupper på én gang; fra kunder og samarbejdspartnere til medarbejdere og markedet generelt.
Case
Beboerne i Mjølnerparken nåede verden rundt
Public relations
En højspændt politisk sag, der blev dækket i verdens førende medier - og samtidig en hyper-lokal historie med stor påvirkning på en lille gruppe københavnere. Med få dages aftræk blev der afholdt et pressemøde for alle danske og globale medier som DR, TV 2, Reuters, AFP, The Guardian og Frankfurter Allgemeine.
Case
Accenture: thought leadership-platform for ledere
RelationsPeople Kommunikationsbureau
Public relationsThought Leadership
For at understøtte Accentures positionering på det danske marked og styrke deres salg, udviklede RelationsPeople sammen med Accenture en platform for udvalgte talspersoner inden for de vigtigste forretningsområder.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin