Toplederkommunikation på
dagsordenen i 2018

Alt peger på, at også det nye år byder på store forandringer i høj kadence. Det vil sætte organisationer under pres og skabe et behov for at sætte retning og skabe følgeskab blandt kunder, medarbejdere og andre interessenter. I konteksten af store, hastige forandringer i stort set alle brancher og sektorer bliver toplederen en afgørende faktor for organisationens kommunikation – både internt og eksternt.

Forandring = et grundvilkår
I 1940’erne blev den tyske psykolog Kurt Lewin kendt for sin udlægning af, at organisationer gennemgår forandringer i tre faser: Freeze, Unfreeze og Refreeze.

Her 70 år senere har konsulentvirksomheden McKinsey & Co. for nyligt konkluderet, at organisationer i gennemsnit bliver reorganiseret hvert andet eller tredje år. Desuden er konklusionen, at en reorganisering i gennemsnit tager mere end 18 måneder at gennemføre. Det betyder med andre ord, at organisationer har mindre end 6-12 måneders normal drift, inden bestyrelse eller direktion skyder næste reorganisering i gang.

Forandring er blevet et grundvilkår, og den gennemsnitlige organisation vil aldrig nå til Lewins Refreeze fase. Derfor vil de organisationer, der skaber adaptive organisationer og kan respondere hurtigt og fleksibelt på muligheder og trusler, mens de opstår, ende som vindere. De organisationer, der ikke gør det, vil få det svært.

Læs også: Toplederkommunikation: Som at piske en god bearnaise!

Hastigheden og omfanget af forandringer betyder, at relevansen og effekten af de tidligere benyttede kommunikationskanaler og -processer bliver reduceret. Forandringskommunikation er ikke noget, der bliver sat i gang ved særlige begivenheder. Forandringskommunikation er blevet hverdagskommunikation.

I det billede er topledernes kommunikation helt central – blandt andet fordi der ikke er brugbare alternativer, der lige så hurtigt og fleksibelt som toplederen, kan sætte retning og skabe følgeskab om strategien. Samtidig kalder den transparens, som bl.a. digitale medier skaber, på stor klarhed og autenticitet i topledernes kommunikation.

Nye roller til de kommunikationsansvarlige
Hvad betyder det så for professionelle kommunikatører? Det er svært at sige med sikkerhed, men vi forventer, at vi i 2018 vil se en stor opmærksomhed hos organisationer på at udvikle topledernes kommunikative, relationelle og emotionelle kompetencer, så de bliver bedre rustet til deres lederkommunikation.

Denne opmærksomhed vil skabe et øget behov for faglig og personlig rådgivning af lederne, for træning af lederne – både individuelt og som team – og for enkle processer til at understøtte ledernes effektive kommunikation i hverdagen. Behovet forventer vi at se både i private og offentlige virksomheder og organisationer.

Læs også: Kom godt igang med toplederkommunikation

Det positive for de kommunikationsansvarlige er, at toplederne aldrig har haft mere brug for de kommunikationsansvarliges rådgivning end i dag. Det kommer oveni, at vi ved dårlig kommunikation i forvejen betyder, at hver anden forandring ikke lykkes. De kommunikationsansvarlige er dermed på vej ind i en ny rolle og vil med de rigtige kompetencer rykke fra periferi til center.

Men for at kunne rådgive toplederne vil de kommunikationsansvarlige i 2018 ikke bare skulle være kommunikationsfagligt dygtige. De skal i tillæg demonstrere forretningsforståelse, personlig gennemslagskraft og evnen til at navigere i en kompleks organisation. De skal være gode til at lede op, til siden og nedad. De skal kunne udvikle sig kommunikationsfagligt, ledelsesmæssigt og personligt på én gang. Med andre ord: De skal også kunne lede sig selv – eller lede ind om man vil.

Alt i alt vil der i 2018 blive stillet ganske store krav til de kommunikationsansvarlige, der rådgiver toplederne. Der er derfor brug for at finde løsninger til at udvikle kompetencer hos de kommunikationsansvarlige, så de bliver bedre rustet personligt og fagligt til at gribe de muligheder for at rådgive toplederne, som forandringerne skaber.