• Om os
  • Ydelser
  • Cases
  • Inspiration
  • People
  • Job
  • Kontakt
  • Træning
  • Søg
  • Da
  • En
RelationsPeople
RelationsPeople Kommunikationsbureau
+ Tilmeld nyhedsbrev

Employer branding: Den nye generation brænder for de bløde værdier

Kenneth Grothe Toustrup

Rådgiver
+45 26 56 29 96
kenneth@relationspeople.dk

Hverken purpose eller personalegoder står øverst på listen over de budskaber, der fænger mest hos de unge på vej på arbejdsmarkedet. Men hvad er det så, der tænder gnisten? Vi har taget en snak med Mette Obelitz, direktør og partner hos Marketminds, om, hvad der driver de unge i karrierevalget.

Den 24. november 2021

Hvad skal der stå øverst i den kommende stillingsannonce? Når skribenten sidder i rekrutteringens maskinrum og skal bygge annoncen op, afhænger resultatet selvsagt af budskaberne og matchet med målgruppen. En prioriteringsøvelse, for hvilke dele af arbejdslivet i netop denne virksomhed skal trækkes helt frem og vække interessen derude på jobmarkedet?

Hvis du skriver stillingsannoncer, er der gode tips at hente her og her

Fritid og kollegaer over grøn omstilling

Her kan det godt betale sig at skele til de seneste studier af, hvad der optager de kommende kandidater. Og det er hverken purpose eller personalegoder, der topper listen over de mest populære budskaber. Det fortæller Mette Obelitz, der udover at producere egne analyser og studier hos Marketminds også har taget et kig på de seneste resultater fra flere internationale undersøgelser og peger blandt andet på Young Professional Attraction Index (foretaget af Academic Work).

”Når jeg ser på top 10 over de budskaber, der fænger mest hos de unge mellem 20 og 30 år, så er det overraskende, at ‘work life balance’ og ‘et socialt arbejdsliv’ kommer før fx løn og den grønne omstilling. Det kommer især bag på mig, at den ellers meget aktivistiske gruppe af unge lægger større vægt på den mentale trivsel og gode kollegaer end et større samfundsmæssigt purpose, som man ellers kunne have gættet på,” siger Mette Obelitz

Frygten for hamsterhjulet er afgørende

Hvor meget betyder det for dig, at du kan arbejde med den grønne omstilling i dit kommende job? Her kunne man nemt svare, at det selvfølgelig betyder meget at kunne arbejde med noget samfundsnyttigt i et større perspektiv. De interessante svar kommer ifølge Mette Obelitz, når man i spørgsmålet beder respondenten vælge. Fx ved at spørge: Hvor meget vil du gå ned i løn for at få en bedre work life balance? Eller: Vil du have gode kollegaer omkring dig eller bidrage til den grønne omstilling? Kort sagt, hvad er vigtigst for dig?

”Når man i spørgerammen tvinger respondenterne til at vælge, får vi et andet billede, og her er tendensen klar. De unge frygter forældrenes hamsterhjul og det klassiske 08.00 til 16.00. Deres skrækbillede er ganske enkelt at sidde alene på et kontor og kede sig. De sætter udvikling og læring højt og søger det venlige arbejdsmiljø. Her skal man som virksomhed tydeliggøre, at man kan blive en del af et team, hvor man støtter hinanden. Der skal helst være stor personlig frihed indbygget i jobbet, og man lander ikke i et hårdt konkurrencemiljø. Ifølge de nye undersøgelser, så vil man med de budskaber tale direkte ind i præferencen hos den unge målgruppe,” siger Mette Obelitz.

Arbejde er ikke alt

Som sagt står det hele menneske og det venlige arbejdsmiljø øverst på kandidaternes ønskeliste, men karrieremuligheder, faglige udfordringer, løn, bæredygtighed, purpose og flere andre parametre er fortsat i spil. Og her vil det ideelle valg for kandidaten ifølge Mette Obelitz være et både og.

”Det er en stor beslutning at skifte job, og hvis de unge kan vælge, vil de uden tvivl helst have det venlige arbejdsmiljø, purpose, god løn og alt det andet på én gang. Det vigtigste budskab til virksomhederne på baggrund af undersøgelserne er nok, at livet ved siden af arbejdet fylder mere. For de unge smelter arbejde og fritid sammen. Arbejde er ikke alt, og det må virksomhederne både erkende og synliggøre, hvis de vil gøre sig attraktive for de unge på vej på arbejdsmarkedet,” siger Mette Obelitz.

Fik du læst: ”Tune dit employer brand ind på generation Z”?

Tilmeld nyhedsbrevKenneth Grothe ToustrupArtiklerEmployer Branding

Hent vores artikelsamling om employer branding her

Artikel
Kunstig intelligens gør et generisk employer brand endnu mere usynligt
by Alexandra Infantino Charquero
Employer Branding
Kunstig intelligens har hurtigt ændret den måde, vi søger information på, og flere undersøgelser peger på, at kunstig intelligens i stigende grad bliver en integreret del af de fleste informationsrejser. Det gælder også forbrugerrejsen fra det første kendskab til den endelige købsbeslutning.
Event
Morgenbriefing om ny undersøgelse: Hvor står employer branding i Danmark lige nu?
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Kom til morgenbriefing og bliv inspireret af, hvordan andre virksomheder og organisationer arbejder med deres employer brand. Vi præsenterer resultaterne af en ny undersøgelse og diskuterer resultaterne med et erfarent panel.
Case
McDonald’s i Danmark: En LinkedIn-profil, der bygger relationer og tiltrækker talent
Corporate BrandingEmployer BrandingSociale medier
McDonald’s i Danmark ønskede at etablere en stærkere og mere tydelig tilstedeværelse på LinkedIn – målrettet både medarbejdere, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Behovet var en kanal, der kunne løfte employer brand, styrke troværdigheden i omverdenen og skabe en mere professionel ramme om de historier, der viser virksomhedens rolle i Danmark.
Artikel
Employer branding: Kan man lave det rigtige match, når både kandidater og arbejdsgivere bruger AI?
by Kenneth Grothe Toustrup
Employer Branding
Kunstig intelligens er blevet en del hverdagen på mange arbejdspladser, og HR er ingen undtagelse. Men skal vi være bekymrede eller begejstrede? Og kan man overhovedet lave et rigtigt match, når både kandidat og arbejdsgiver bruger AI? Ole Bech-Petersen har mere end 20 års erfaring med rekruttering og har sin daglige gang i danske og internationale HR-afdelinger. Han deler her sit blik på AI i rekruttering lige nu.
Case
Elis: LinkedIn-workshop satte gang i employee advocacy
LinkedIn workshop employee advocacy
Employer BrandingSociale medier
Elis Holbæk er et industrivaskeri med mere end 200 ansatte og dermed en stor arbejdsplads i kommunen. Alligevel er der stadig mange i området, der ikke kender virksomheden, og det er især en udfordring i lyset af behovet for løbende rekruttering. Derfor ønskede ledelsen at involvere medarbejderne i etableringen af kendskab gennem LinkedIn.
Artikel
Ny undersøgelse: Er jeres EVP tagline en kliché eller positionerer den klart?
by Kristoffer Kej
Employer Branding
Det kan føles som en næsten umulig opgave: At koge hele jeres kultur, værditilbud og arbejdsplads ned til bare én fængende sætning. Ikke desto mindre er det opgaven, når vi som del af en employer brand platform ofte skal forfatte den ene linje, der opsummerer kundens employer value proposition: EVP taglinen.

RelationsPeople
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

Tilmeld nyhedsbrev

Behandling af persondata

Skift cookieindstillinger

facebookinstagramlinkedin