Få mikrofonen til at elske dig: De bedste råd fra vores medietræninger

Organisationer kommer ofte i tanke om medietræning, når der opstår en krise eller en mulighed med et oplagt medie. Og selvom en enkelt træning kan gøre underværker, så er medietræning ligesom en muskel, der skal holdes ved lige og udfordres for at holde sig stærk og klar. Selv talspersoner med det største talent for at tale med journalister og levere budskaber har brug for at øve og udvikle sig med en vis kadence.

Efter at have gennemført utallige medietræninger gennem årene, har vi samlet de bedste råd.

Rollespil er ikke kun for orker i skoven

Køller og sværd i skoven rimer måske ikke på medietræning, men det gør rollespil. Bed en kollega, en ven, din partner eller lignende om at agere journalist fra det medie, du skal tale med. Det kan virke kunstigt og måske endda grænseoverskridende, men det giver resultater. At levere sine budskaber foran spejlet kan også fungere, men det giver noget ekstra, hvis man har en person, der lytter og kan give feedback.

Vi hører ofte fra talspersoner, at de har styr på budskaberne, fordi det er det, de har arbejdet med i flere år. Og der er ingen tvivl om, at talspersonen kender temaet og sit område, men det er alligevel anderledes at skulle levere budskaberne kort og i øjenhøjde, foruden at prioritere, hvad der er vigtigst. Det kræver forarbejde og øvelse, øvelse, øvelse.

Hvilket budskab er det vigtigste?

Som ekspert eller talsperson for et tema eller et område, så har man typisk meget på hjerte. Og budskaberne står i kø. Det er desværre ikke hensigtsmæssigt, når man har ganske kort tid med en journalist alt efter interviewets beskaffenhed. Man kommer let ud ad en tangent og taler meget og længe, hvis budskaberne ikke er prioriteret på forhånd. Og så ender det med at blive en rodet omgang, hvor der er mindre sandsynlighed for, at det vigtigste budskab kommer til at fylde i artiklen.

Derfor er det altid en god ide at forberede budskaberne og nøje overveje, hvilket af budskaberne journalisten skal sidde tilbage med efter interviewet. Alle andre underbudskaber skal støtte op om hovedbudskabet, og hovedbudskabet skal gentages flere gange, end man instinktivt tænker gennem et interview.

Drop faglig swahili

I vores hverdag bruger vi typisk flere fagudtryk og vendinger, end vi er opmærksomme på. Disse fagudtryk bliver til snubletråde og spænder ben for hovedbudskabet, for det kommer ikke lige så klart igennem, hvis læseren eller seeren skal bruge ekstra kræfter på at forstå det.

Intentionen med fagudtryk er at tale mere præcist om et emne. Men det falder ofte til jorden, fordi målgruppen ikke er fageksperter. Det gælder ikke kun fagudtryk, faktisk gælder det i lige så høj grad komplicerede sætningskonstruktioner med et højt lix-tal.

Lad os tage et eksempel: “I henhold til den strategiske omnichannel-markedsføringsplan implementerer vi en segmenteret SEO-kampagne med fokus på konverteringsoptimering og programmatisk annoncering via en DSP-platform, som integreres med vores CRM-system for at sikre en effektiv pipeline-management og lead-nurturing.” I stedet er det en bedre ide at sige:

“Vi følger vores markedsføringsplan ved at køre en målrettet kampagne for at få flere kunder fra søgemaskiner, og vi bruger automatiserede annoncer. Vi kobler det hele til vores kundesystem, så vi bedre kan styre salget og pleje relationerne til de potentielle kunder.”

Medietræningen har det med at blive underprioriteret, men det er muligt at bygge små forberedende øvelser ind i hverdagen, der kan holde musklen i gang – også selvom det ikke drejer sig om et interview. Så udnyt enhver anledning lige fra et oplæg foran medarbejderne til en 1:1-snak med en kollega eller en netværkssnak med en samarbejdspartner. Redskaberne er de samme, og de vil få dine budskaber tydeligere igennem. God arbejdslyst.